Tom Thygesen Daugaard |
18. marts 2005
KRONIK: "Da Vinci mysteriet" er en underholdende krimi med en forkyndelse, nemlig at hedenskab er sagen, mens kirken er patriarkalsk, løgnagtig og undertrykkende. Desværre opstår der problemer, hvis læsere ikke er opmærksom på dette
"Da Vinci mysteriet" (2003) af Dan Brown er en bestseller med godt 20 millioner læsere, som nu skal filmatiseres med Tom Hanks i hovedrollen. Men bogen er fyldt med fordrejninger af historiske fakta. Fordrejninger med en dagsorden.
"Da Vinci mysteriet" begynder med, at kuratoren på Louvre myrdes i sit museum. Robert Langdon, professor i "symbolik", hentes til Louvre og afkoder her ligets position. Den henviser til en tegning af Leonardo da Vinci!
Politiet mistænker Langdon for mordet, så der udbryder en intens jagt på Langdon, der samtidig vil opklare mordet. Det gør han så ved at afdække hedenske koder og symboler i f.eks. da Vincis billeder og gotisk arkitektur. Afkodningen afslører en sammensværgelse, som inddrager onde katolikker, der bekæmper en god okkult loge, "Priory of Sion".
Langdon finder ud af, at skjulte sammenhænge væver sig dybt ind i Vestens historie. Disse sammenhænge udgør forfatterens bud på historien. Dette bud er meget forskelligt fra officiel historie-skrivning, så det fortjener en redegørelse: Kristendommen bygger nemlig på en løgn, mener bogen. Oprindelig vidste man, at ud over Gud findes der en ligeværdig Gudinde. Kulten for de to fejres ved et helligt samleje, og målet er at opretholde en harmoni mellem det mandlige og kvindelige. Det skaber fred, balance og frugtbarhed.
Jesus giftede sig med Maria Magdalene, og de to står metaforisk for Gudinden og Guden. Ægteparret fik børn, som det "merovingiske" dynasti stammer fra. Men magtsyge mænd har undertrykt det kvindelige. Gud blev forstået som noget mandligt, Maria Magdalene blev kaldt luder og Jesus løjet guddommelig. Krig, vold og en dogmatisk, mandschauvinistisk og undertrykkende kirke er resultatet.
Især kejser Konstantin af Romerriget er skurken. Ved kirkekoncilet i Nikæa i 325 gennemtvang kejseren, at Jesus nu skulle til at være guddommelig. Og han forfalskede en Bibel uden de tekster, som fortalte, at Jesus blot var et menneske.
Pavemagten fik afsat merovingerne som frankiske konger. En overlevende merovinger blev dog fyrste i Jerusalem i korsfarertiden. Derfor indstiftedes logen Priory of Sion både for at beskytte merovingerslægten og hemmeligheden om slægtens herkomst. Og for at bevare religionen for Gudinden med hellig sex som ritual. Logen oprettede tempelherreordenen som en militær front, der byggede en del samtidige kirker med gotisk arkitektur, som Tempelherrerne udstyrede med symboler for Gudinden.
Men pavemagten forfulgte de gode, udslettede tempelherrerne, brændte millioner af Gudinde-dyrkere som hekse, og ondskaben tog til. Medlemmer af Priory of Sion satte dog i vor kultur en masse spor på Gudinde-kulten, og både logen og merovingerslægten findes stadig.
Da Vinci Mysteriet er en underholdende krimi med en forkyndelse, nemlig at hedenskab er sagen, mens kirken er patriarkalsk, løgnagtig og undertrykkende. Problemet opstår, hvis læseren ikke er opmærksom på denne forkyndelse. Og hvis læseren tror på Da Vinci Mysteriets version af historien.
På side to i bogen påstås der, at historien om Priory of Sion er aldeles sand. Det bevises af "Les Dossiers Secrets", som blev fundet på Nationalbiblioteket i Paris. Dernæst hævdes det, at "alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i denne roman er korrekte." Men det er de ikke!
Bogen har rod i et opspind, der stammer fra bøger med omtrent samme troværdighed som von Dänikens teorier om, at Egyptens pyramider stammer fra UFO-folk. Disse bøger er "Holy Blood, Holy Grail" (1982) af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln, "The Templar Revelations" (1997) af Lynn Picknett og Clive Prince samt diverse bøger af Margaret Starbird.
Her står et væld af ubegrundede spekulationer eller notoriske ukorrektheder. Lad os se på enkelte af forvridningerne i Da Vinci Mysteriet:
Sionprioratet er fra Korsfarertiden bevidnet af Les Dossiers Secrects. Forkert! I 1956 opfandt en charlatan ved navn Pierre Plantard en loge "Prieuré de Sion" (Sion-prioratet), som - påstod Plantard - var grundlagt i korsfarertiden. Logens mission var at beskytte merovinger-slægten, som Plantard selv stammede fra, hvorfor han burde krones som Frankrigs rette konge! Dette satte gang i flere bøger og i "Les Dossiers Secrets", som skulle bevise Plantards påstande.
Men merovingerslægten er forlængst uddød, Plantard er af bondeslægt, Sion-prioratet er ikke ældre end 1956, og Les Dossiers Secrets blev plantet på biblioteket af Philippe de Chérisey for at understøtte Plantards dynastiske fantasier.
Konstantin forfalskede kristendommen og Bibelen i 300-tallet. Forkert! Det er en trossag, om Jesus var en guddommelig figur - Guds Søn og Frelseren - som led, korsfæstedes og genopstod, så de, der tror på ham, kan få evigt liv. Men det er også en meget gammel trossag. Det er kernen i den kristne tro og en grundpointe i de ældste nytestamentelige tekster, Paulus' breve, som er skrevet før år 60 e. Kr. Det Nye Testamente og dets ælde er som historisk dokument usædvanligt godt bevidnet, og det har adskillige steder, som henviser til Jesu guddommelighed.
Koncilet i Nikæa i 325 handlede ikke om, hvorvidt Jesus var guddommelig, men om hvor guddommelig Jesus var. Den ene fløj mente, at Jesus nok var guddommelig, men han var ikke af samme væsen som Gud Fader. Den anden fløj mente, at han var af samme væsen, og den sidste fløj vandt koncilets afstemning med ca. 250 bisper mod 2. Og udvælgelsen af Det Nye Testamentes tekster (Den bibelske kanon) lå i praksis fast 100-200 år før Konstantin!
Paven slagtede den gudinde-dyrkende Tempelherre-orden. Forkert! Tempelherrerne var kristne riddere, der skulle beskytte korsfarere. I 1300-tallet fik den franske konge, Philippe IV, lyst til tempelherrernes penge. Samtidig var paven fransk, boede i Frankrig og var helt i Philippes vold, så han hjalp kongen med at få ordenen kætterdømt ved at beskylde dem for at dyrke Djævlen, Baphomet. Gudinde-kulten er ikke nævnt! Anklagen var vist fabrikeret af kongen, og navnet Baphomet stammer nok fra "Mahomet", dvs. Muhammed. Alligevel er tempelherrerne og Baphomet i høj kurs hos okkulte grupper, som ofte hævder at stamme fra tempelherrerne. Samme grupper indføjer åndspersoner som Newton og Da Vinci til deres orden. Den liste af kendisser, som vor bog henfører til Sion-prioratet, ligner helt listen hos den okkulte rosenkreuzerorden AMORC (fra 1915!)!
Tempelherrerne byggede ikke gotiske katedraler, og det er fri fantasi, at gotikken og Da Vincis billeder indeholder gudinde-symboler. Baphomet, som Da Vinci Mysteriet omtaler så positivt, blev til en Satan-figur hos mange okkultister. Den moderne satanismes inspirator, Aleister Crowley, kaldte sig selv både 666 og Baphomet. Crowley var inspirator for grundlæggerne af AMORC, Satankirken og heksereligionen Wicca.
Da Vinci Mysteriets forkyndelse af Gudinden som symbol på natur, sex og frugtbarhed, balancen mellem Gudinden og en hornet gud, det gode, hellige samleje og den undertrykkende kirke stemmer helt overens med Wiccas forkyndelse!
Bogen er altså ren fiktion med en antikristen dagsorden og en fortænkt eller fejlagtig omgang med kendsgerninger. Det er da legitimt nok for en krimi. Men når så mange læser bogen og uden videre tror, at den beretter sandt om fakta, så viser det, at klassisk kristendom ikke står i høj kurs. Og at det står sløjt til med historiekundskaben.
Bogen er nyttig som diagnose, som eksempel på tidens romantiske pop-religiøsitet, hvor eksotiske, spekulative skrøner er mere troværdige end gamle autoriteter og traditioner. Men det er spændende, om Da Vinci Mysteriet også gælder som prognose, altså om bogens fjendebillede af kristendommen bliver fremtidens billede. Vil bogens forkyndelse påvirke de næste generationer?
Tom Thygesen Frederiksen
er cand.theol. og akademisk
medarbejder ved Dialogcentret
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad