Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Efterskoler frygter fremtiden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterskoler frygter fremtiden

Kommenter Hold mig opdateret

Regeringens planer om at målrette 10. klasser til fagligt svage elever får efterskoler til at frygte for friskole-tankens overlevelse

Det nye regeringsgrundlag skaber frygt i efterskolekredse. Regeringsgrundlaget lægger nemlig op til, at kun fagligt svage og umodne elever skal tage 10. klassetrin, mens de stærke og mere modne elever skal springe 10. klasse over og gå direkte til en videregående uddannelse. Det vil gå hårdt ud over efterskolerne, hvor knap 60 procent af de cirka 24.000 elever går i 10. klasse.

– Det er en katastrofe for efterskolerne. Hvis undervisningsministeren har magt, som han har agt, så betyder det, at en masse af os må lukke, siger Uffe Raahede, der er forstander på Baunehøj Efterskole.

– Loven om de frie skoler siger, at skolerne skal være folkeoplysende og give eleverne almen dannelse. Det har aldrig været meningen, at efterskolerne skulle tage sig af de bogligt svage elever. Børn, der vælger at gå på efterskole, gør det jo af egen fri vilje, fordi de vil – og kan – selv. Efterskolerne er jo ikke en skraldespand, hvor man samler alle dem op, der har det svært i skolen, siger Uffe Raahede, der mener, at efterskolerne spiller en særlig rolle i uddannelsesystemet.

Stefan Maksten, der er forstander på Djursland Efterskole, mener også, at regeringens planer vil rive gulvtæppet væk under efterskolernes elevgrundlag. Han forudser, at regeringens initiativ ødelægger mere, end det gavner eleverne.

Annonce
– Det er jo grotesk, at man ikke længere selv må vælge. Hvis der kun må komme svage og umodne elever i 10. klasse, kan der opstå en fængsels-effekt på efterskolerne, hvor de unge ikke bliver blandet. Nu skaber efterskolerne en positiv spiral, fordi elever med forskellige forudsætninger styrker hinanden, siger Stefan Maksten.

Lektor på Roskilde Universitetscenter Ulla Ambrosius Madsen har lavet ph.d.-afhandling om efterskolernes betydning. Hun finder fremtidsscenariet dybt beklageligt. Hun mener, at 10. klasse på efterskolerne har en meget vigtig funktion i det lange perspektiv, fordi eleverne bliver bedre rustet til deres videre færd i uddannelsessystemet. Samtidig kan det hjælpe eleverne til at træffe mere kvalificerede valg.

– Alle undersøgelser viser, at især 10. klassetrin på efterskoler styrker eleverne i, hvad de kan, og hvad de vil, i fremtiden. Det går tabt med den ændring, regeringen nu vil lave, konstaterer hun.

Anna Kolind, der er formand for Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, er mere fortrøstningsfuld i forhold til regeringsudspillet.

– Hvis det gennemføres over en nat, kan det selvfølgelig få alvorlige konsekvenser for efterskolerne. Men der er intet i regeringsgrundlaget, der siger, at 10. klasse skal afskaffes, siger Anna Kolind, der dog ikke er begejstret for udsigten til kun at skulle have fagligt svage og umodne elever.

– Efterskolerne kan jo netop skabe sammenhæng mellem stærke og svage elever, hvor de svage hives op på et højere niveau. Men jeg tror på, at vi ved dialog med politikerne både kan bevare det almene og brede for alle og samtidig leve op til kravene i regeringsgrundlaget, siger Anna Kolind.

indland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock