Af Helle Smidstrup |
11. marts 2005
Ny undersøgelse viser en stigning i antallet af teenagere, der tror på Gud. Alligevel er Indre Mission bekymret, fordi de unge bruger kristendommen som et tag-selv-bord
Gud er blevet et vigtigt element i flere teenageres bevidsthed. På fem år er antallet af 13-16-årige, der tror på Gud, steget fra 43 til 51 procent. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af 1200 teenageres syn på religion. Undersøgelsen er lavet af det tværkirkelige Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, CUR, blandt skoleelever i 7.- 9. klasse fra hele landet. CUR er en sammenslutning af 16 kristne ungdomsorganisationer.
– Der er flere unge, der ser sig selv som troende, uden at de opfatter religionen som forpligtende. Det betyder, at man sammensætter sin egen personlige tro, siger CUR's leder Søren Østergaard.
Undersøgelsen viser, at de unge er stærkt påvirkede af nye, ydre trusler, der inden for de seneste år har ramt verden. Bl.a. får terrorfrygt eller en tsunamitragedie dem til at søge mod Gud. Men de søger også mod religionen, når livet som ung er forvirrende og svært.
– Teenagere vælger det fra religionen, som giver mening, når livet stiller svære spørgsmål, siger han.
Søren Østergaard forklarer, at de unge ikke tager religionen til sig som en hel menu, men som et tag-selv-bord, hvor de i konkrete øjeblikke vælger det fra kristendommen, som de kan bruge.
Denne udvikling er problematisk, mener undervisningskonsulent i Indre Mission Carsten Poulsen. Selv om han synes, det er positivt, at flere unge beskæftiger sig med Gud, er han bekymret over, at de unge sorterer religion fra, når den ikke længere er interessant.
– Det er farligt, hvis man bilder sig ind, at man er troende, når man bare tager det, man skal bruge, og derefter dropper resten, siger Carsten Poulsen.
Ungdomspræst Per Ramsdal fra Brorsons Kirke på Nørrebro i København er uenig. Han kender de unges forhold til tro fra kirkens arbejde som ungdomskirke.
– Vi bliver nødt til at acceptere de unges zapperkultur, og her passer kirkens gamle struktur ikke længere. De unge har en stærk tro, selv om de bruger den på deres egen måde, siger han.
Per Ramsdal forklarer, at de unge er individualister, og derfor bliver man nødt til at møde dem på deres præmisser. I Brorsons Kirke sker det ved rock-gudstjenester og rap, som blandes med de traditionelle, kirkelige handlinger. Succeskriteriet er ikke at få teenagere til at have en kontinuerlig gang i kirken, og en fuldendt forståelse for hele kristendommen. Man forsøger i stedet at formidle det kristne budskab og give nogle tilbud, de unge kan forstå, i håb om at de vil vende tilbage på et senere tidspunkt.
Per Ramsdal mener, at de unges tro på Gud er stigende, fordi de ikke føler sig tvunget til at dyrke deres religion på en stereotyp måde.
– Ved at tage de unges behov alvorligt, får vi fat i nogle, som ellers ville vælge buddhismen eller en helt anden religion, fordi de ikke synes, de kan bruge kristendommen til noget. Og så er der altså ikke noget at gøre ved, at nogle ser det som et sammenstød med kirken som institution, siger han.
indland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad