Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny lov frygtes at dræbe friskoler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny lov frygtes at dræbe friskoler

Kommenter Hold mig opdateret

Regeringen vil sikre, at friskolerne har samme faglige niveau som folkeskolen. Men lovforslaget truer selve friskole-traditionen, lyder det blandt andet fra Venstres egen skoleordfører, Britta Schall Holberg

Regeringens forsøg på at sikre kvaliteten i de danske friskoler kan meget vel være en trussel mod selve friskole-kulturen.

Det er vurderingen fra flere politikere, herunder Venstres egen skoleordfører, Britta Schall Holberg.

Baggrunden for bekymringen er et lovforslag, som skal sikre et højt fagligt niveau på friskolerne.

Dette skal gøres ved at friskolerne forpligtes til at opstille såkaldte del- og slutmål, som svarer til folkeskolen, ligesom skoler, der sættes under opsyn, kan beordres til at teste eleverne efter samme system som folkeskolerne.

Annonce
Men dermed udviskes forskellene mellem friskoler og folkeskoler, lyder det fra Venstres skoleordfører, Britta Schall Holberg, som på grund af sin bekymring har takket nej til at være ordfører på forslaget.

– Jeg kan ikke tale for et forslag, som risikerer at reducere den frihed, der er friskolernes fundament. Målet er at undgå de problemer, man blandt andet har oplevet på nogle få muslimske skoler, hvor eleverne fik en meget mangelfuld undervisning. Men det kan man godt løse uden at kræve, at samtlige danske friskoler nu skal måles med folkeskolens alen, siger Britta Schall Holberg, som i stedet taler for et bedre tilsyn med skolerne

– Friskolen er netop opstået, fordi nogle forældre ønskede et alternativ til folkeskolen, baseret på bestemte værdier eller undervisningsformer. Jeg frygter, at dette lovforslag vil gøre det meget svært for friskolerne at bevare deres identitet. Jeg mener faktisk, at lovforslagets afsnit om et skærpet tilsyn, foretaget af eksterne tilsynsførende, kan sikre det faglige niveau, som eleverne naturligvis skal have, siger Britta Schall Holberg.

Også partifællen Birthe Rønn Hornbech er modstander af forslaget.

– Det er ikke bare enkelte afsnit, men hele hensigten med loven, der risikerer at begrave mere end 150 års dansk friskoletradition. Friskolerne kan ikke fungere, som det er deres hensigt, hvis de med kontrol og regler skal tvinges til at ligne folkeskolen. Jeg er ked af, at mit eget parti indskrænker friheden og modarbejder sine egne værdier, siger Birthe Rønn Hornbech.

Også den radikale uddannelsesordfører, Margrethe Vestager, advarer mod lovforslaget.

– Undervisningsminister Bertel Haarder (V) forsvarer forslaget med, at skolerne har fuld frihed indenfor lovens rammer. Men problemet er jo netop, at loven indskrænker friskolernes frihed og fastslår, at de skal måles med folkeskolen, siger Margrethe Vestager.

Margrethe Vestager har derfor netop bedt undervisningsminister Bertel Haarder (V) svare på, hvorvidt lovforslaget lever op til Grundlovens paragraf 76, som fastslår, at "forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen".

– Jeg er i tvivl om, hvorvidt man lever op til Grundlovens bestemmelse, når friskolerne i så høj grad skal måles efter folkeskolen, siger Margrethe Vestager.

Fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) lyder det, at kritikerne af forslaget kan "tage det helt roligt".

– Jeg er selv Grundtvig-

ianer og en stor forsvarer af den danske friskoletradition. Jeg tør godt love, at ingen friskoler vil opleve denne lov som en begrænsning af deres frihed. Men når vi har brug for den, er det for at forhindre, at eksempelvis yderligtgående muslimske grupper som Hizb ut-Tahrir opretter skoler, hvor børnene indoktrineres til kvindeundertrykkelse og anti-demokratiske værdier, siger Bertel Haarder, som ikke mener, at indførelsen af mål og delmål, svarende til folkeskolen, vil få de to skoleformer til at ligne hinanden.

– Vi siger ikke, hvordan der skal undervises, men kun at niveauet skal være tilstrækkeligt højt. Jeg foreslog denne lov, da jeg var integrationsminister, fordi jeg netop kunne se, hvordan friskolesystemet kunne misbruges af grupper, som overhovedet ikke deler vores grundlæggende frihedsværdier, siger Bertel Haarder.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​