Thomas Buch-Andersen skriver fra London |
5. marts 2005
Trods dødstrusler og efter to måneder i skjul arbejder skuespilforfatter Gurpreet Kaur Bhatti stadig på at få sin kontroversielle komedie, Behzti, vist på et teater.
Vrede turban-klædte sikher, der stormer et teater, blokerer dets indgang og smadrer vinduerne er ikke hverdagskost i Storbritannien. Man kan derfor ikke fortænke britiske fjernsynsseere i at tro, at tv-billederne af de voldelige begivenheder december enten måtte komme fra den konfliktfyldte indiske Kashmir-provins, eller at det var et af de utallige satire-programmer, der havde fået en dramatisk ide. Men de, som klikkede over på andre kanaler for at tjekke virkeligheden, erfarede, at de chokerende sammenstød fandt sted i Englands næststørste by, Birmingham.
På en baggrund af bål i gaderne, forklarede midaldrende sikh-ledere med indisk accent, hvordan komedien Behzti (på dansk: "Vanære"), der var sat op på et af byens store teatre, var gået over stregen. Demonstrationerne havde som mål at få det, de mente var blasfemisk kunst, taget af plakaten øjeblikkeligt.
Omdrejningspunktet for protesterne var en scene i Behzti, hvor bestyreren af et sikh-tempel ikke bare voldtager, men også myrder en af de besøgende inde i selve templet. Provokerende, ja. Men ifølge forfatteren, Gurpreet Kaur Bhatti, nødvendigt for at illustrere den lukkethed, der til omgiver nogle religiøse kulturer.
At fremstille den pointe i stykket, der er blevet kaldt 'sikhernes sataniske vers', kom til at koste den unge, kvindelige forfatter, som selv er sikh, dyrt. I første omgang måtte den ellers roste og lovende dramatiske kunstner, der har været tilknyttet Birmingham Repetory teater i seks år, acceptere, at opførelsen af komedien blev aflyst. Det besluttede teatrets ledelse efter samtaler mellem sikh-ledere, politiet og forfatteren selv. Men dertil kom, at efter dødstruslerne fra de sjældent vrede sikh-protestranter, måtte Gurpreet Kaur Bhatti gå i skjul. Der har hun været i de mere end to måneder, der er gået siden, urolighederne udspillede sig. Og det er hun fortsat.
På trods af den ukærlige omtale og hårde medfart stykket fik, står Gurpreet Kaur Bhatti stadig ved hvert et ord, hun har skrevet. I en stærk og medrivende artikel, bragt i den britiske avis The Guardian, har hun fra sit skjul brudt tavsheden og siger hun helhjertet står ved sit stykke:
– Jeg var virkelig ked af beslutningen om at tage stykket af plakaten, men accepterede, at teatret ikke havde alternativer, når menneskers sikkerhed var i fare. Jeg har ikke, som det har været fremme, nogensinde modsat mig forsøg på at genopsætte Behzti. Og jeg vil, når tidspunktet er det rigtige, diskutere stykkets fremtid med de relevante parter, skriver Gurpreet Kaur Bhatti.
I artiklen fastholder hun, at det ikke er frygt, men 'praktiske problemer' i forbindelse med sin og familiens sikkerhed, der har holdt hende tilbage fra at blande sig offentligt i debatten indtil nu, og hun beder om, at de, der bliver ved at true hendes familie, indstiller truslerne:
– Jeg skrev ikke Bezhti for at fornærme. Det er et ærligt stykke, hvor jeg prøver at tale om det, der er nedenunder overfladen af triumfen – alt det, der er anonymt, fortvivlet, menneskeligt, umenneskeligt og absurd - og for at udforske, hvordan menneskelige skrøbeligheder kan lede folk ind i hykleriske fængsler. For at en historie kan være universel, mener jeg at man må starte med det, der er specifikt. Selvom stykket finder sted i en gurdwara (et sikh-tempel, red.) er dets temaer ikke bare om sikh-religionen, og jeg håber, at en person af en hvilken som helst religion, eller ingen tro om man vil, kan se noget i emnet. Jeg føler, valget af sted var vigtigt og gangbart for den historie, jeg ville fortælle, og for mig at se respekterer opsætningen sikh-religionen. Det er bare en skam, at andre ikke har fået en mulighed for at se det og selv danne sig en mening, fortsætter forfatteren fra sit skjul.
Gurpreet Kaur Bhatti forklarer, hvordan trusler og hadebreve kun har styrket hendes egen tolerance og mod og hilser den omfattende debat om kunstneres ytringsfrihed, der fulgte af stykket, velkommen:
– Jeg mener, det er min ret som menneske og min rolle som forfatter at tænke, skabe og udfordre. De dramatikere jeg beundrer er modige. De fortæller os at liv er glubsk og afskrækkende, at vi ikke er uperfekte, og kun når vi ærligt indrømmer vores fejl kan vi forsat håbe. Teatret er ikke nødvendigvis et sted for hygge skabt til at få os til at føle os godt tilpas. Det er et rum, hvor det mest grundlæggende menneskelige udtryk – nemlig forestillingen – skal have lov til at blomstre, slutter Gurpreet Kaur Bhatti.
udland@kristligt-dagblad.dkFrie ord i klemme
Politikere, der trues og går under jorden. Undervisere, der overfaldes. Religiøse, der holder inde med budskaberne. Kunstnere, der må trække sig tilbage. Rundt omkring i hele Europa er der en tendens til, at det bliver farligere at sige sin mening. Kristeligt Dagblad har i en artikelserie sat fokus på et Europa, hvor ytringsfriheden er under pres.
Dette er den sidste artikel i serien.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad