Øget velfærd kan have en høj pris

På Stressklinikken på Hillerød Sygehus er man lidt mere tøvende overfor Velfærdskommissionens konklusioner. Her oplever man på nærmeste hold konsekvenserne af et stadig mere effektivt arbejdsmarked, og overlæge Nanna Eller betegner det derfor som en vanskelig balancegang at øge beskæftigelsen uden samtidig at gøre flere danskere syge af stress.

– Selvfølgelig kan man også få stress af at være arbejdsløs og marginaliseret, men jeg vil tro, at mindst 75 procent af alle stress-sygdomme skyldes kravene på arbejdsmarkedet. Der er konstante krav om høj effektivitet. Hvis man vil øge beskæftigelsen endnu mere, kræver det meget af lederne på arbejdspladserne. Ellers kan vi godt risikere at se flere tilfælde af stress, siger Nanna Eller, som understreger, at stress i dag rammer bredt i samfundet.

– Tidligere var stress mest udbredt i toppen af samfundet, men i dag er det en folkesygdom, som rammer alle samfundslag. Derfor må arbejdsgivere og ledere være meget opmærksomme på alle medarbejderes trivsel, hvis vi vil undgå stress. Det bliver naturligvis endnu mere påkrævet, hvis vi skal arbejde mere. Samtidig skal man også være opmærksomme på, at mennesker som har stået udenfor arbejdsmarkedet i længere tid kan være udsatte for stress. De kan ikke fra første dag på arbejdsmarkedet køre på fuld tryk, og det stiller store krav til en chef at sikre den rette indkøring på en arbejdsplads, siger Nanna Eller.

Klaus Wilmann er formand for Børnerådet, som rådgiver regeringen i sager vedrørende børns forhold. Også han ser store problemer i anbefalingen om, at der skal arbejdes mere i det danske samfund.

– Det lyder godt, at der skal skaffes job til de mennesker, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet. Men i dag kan vi jo se, at de mennesker som arbejder allermest, er familier med småbørn. Så når man taler om øget beskæftigelse, kan jeg godt frygte, at denne gruppe presses endnu mere, selv om de måske i virkeligheden har behov for nogle år på nedsat tid af hensyn til børnene, siger Klaus Wilmann, som understreger, at velstand ikke nødvendigvis skal måles i penge.

– Mange forældre er nok villige til at tjene lidt mindre i nogle år, hvis de til gengæld kan arbejde på nedsat tid. Det kan så skabe plads til andre. I det hele taget tror jeg, at man med nogle helt andre strukturer på arbejdsmarkedet både kan hjælpe de mennesker, der arbejder for meget og dem, der slet ikke har et job, siger Klaus Wilmann.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk