Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fredagsbøn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredagsbøn

Kommenter Hold mig opdateret

Middelalderlig tale i dansk moske viser behovet for en imamuddannelse herhjemme

"Kvinderne i dag pynter sig meget, går til frisør, bruger sminke. Jeg sværger ved Allah, at de ikke kommer i himlen." "Profeten har påbudt, at kvinder kun må vise sine to hænder og ansigtet, men alt der er udover, det er ikke tilladt for hende at vise, så resten skal tildækkes fuldstændigt og ikke, som vi ser det i dag."

Ovenstående citater bør få det til at risle koldt ned ad ryggen på enhver, der håber på og arbejder for en bedre integration af muslimer i det danske samfund. Citaterne er kun et lille udpluk af en 50 minutters lang tale fra en fredagsbøn, der blev holdt forrige fredag i moskeen på Dortheavej i Islamisk Trossam-fund i Københavns nordvestkvarter. Omkring 1000 muslimske mænd lyttede med og blev af imamen pålagt at gå hjem og sørge for, at deres hustruer og døtre vil gå klædt i hijab – det muslimske slør – fra top til tå. I lokalet ved siden af sad ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten omkring 350 muslimske kvinder og lyttede med på denne middelalderlige udlægning af Koranen.

Talen, som blev holdt af den århusianske imam Ra*d Hleihel, der har palæstinensisk baggrund, er allerede blevet kritiseret af en række talspersoner fra det muslimske miljø herhjemme, ligesom også bl.a. undervisningsminister Bertel Haarder (V) og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har taget afstand fra indholdet.

Annonce
Selvom man må håbe, at ingen eller kun et fåtal tager imamens ord til sig, så er der al mulig grund til at tage afstand fra det menneskesyn, den pågældende imam står for.

Han siger, at mænd skal bestemme over kvinder, men han skaber også i sin tale, som Jyllands-Posten i går bragte et langt oversat uddrag fra, et modsætningsforhold mellem "dem" og "os". "Dem" er Vesten eller det danske samfund, der som Satan forsøger at friste og lokke de muslimske kvinder. "Os" er de rettroende først og fremmest muslimske mænd, der gør hvad Allah befaler. Med imamens ord: "Allah har sagt til profeten at befale kvinderne at forlænge deres robe, og det skal alle kvinder følge."

Den slags modsætningsforhold, som den århusianske imam er med til at skabe, er ikke kun en hån mod bestræbelserne på at skabe ligestilling mellem kønnene, men også en hån mod samfundets forsøg på integration.

Når sådanne modsætningsforhold gentages igen og igen, skaber de afstand mellem befolkningsgrupper og underbygger en udvikling i retning af parallelsamfund – et samfund i samfundet. Imamens opfordringer vil, hvis de bliver fulgt, bombe integrationen tilbage til før, den overhovedet startede.

Desværre er der i den aktuelle situation ikke meget andet at gøre end at tage afstand fra talens indhold. Imam Ra*d Hleihel er uddannet i Saudi-Arabien, han taler ikke dansk, og han er ikke den første herboende imam, der med sine udtalelser ikke blot har chokeret, men også demonstreret, hvilke forhindringer integrationsbestræbelserne er oppe imod. Imamens tale understreger, hvor vigtigt det er, at konstruktive kræfter nu samler sig om at få oprettet en imamuddannelse herhjemme. En uddannelse, der kan sikre, at imamer får en tidssvarende indgang til det samfund, de burde være en del af.

miep
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Skattereform på ret kurs Arbejde skal kunne betale sig, men der kan gøres meget mere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​