Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Troen giver mig frimodighed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Troen giver mig frimodighed

-- Jeg har det allerbedst, når jeg bliver udfordret som i disse dage og uger, siger professor Bent Jensen. -- Foto: Hans Christian Jacobsen.

Kommenter Hold mig opdateret

MITLIVSSYN: Professor Bent Jensen har skrevet en række bøger om Ruslands historie. Nu står han i spidsen for et nyt og på forhånd kontroversielt center, der skal forske i Danmarks rolle under den kolde krig

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– Et frejdigt, kristent livssyn, der giver mig lyst til at leve livet.

Hvad har formet dit livssyn?

– Det har mine forældre og søndagsskolen i Kjellerup. Mine forældre, der var jævne folk uden nogen højere uddannelse, tilhørte Indre Mission, og jeg kom tidligt i søndagsskole. Senere, da jeg blev ældre, fulgtes jeg med mine forældre og min ældre bror i kirke hver søndag. Vi deltog også i bønnemøder og forskellige missionsuger. Jeg blev som barn KFUM-spejder og var flokfører helt op i 19-20 års-alderen.

Annonce
Hvad tror du på?

– Jeg har min enfoldige barnetro, det er nok for mig. Jeg føler mig stærkt præget af min opvækst, men har som voksen ikke tilhørt nogen bestemt teologisk retning. Jeg går i kirke både hos grundtvigianske præster og præster, der tilhører Indre Mission. Teologisk kan jeg godt forstå forskellene, men føler mig ikke selv låst fast i nogle af fløjene. I mine unge år var jeg meget præget af P.G. Lindhardt og har læst det meste af det, han har skrevet.

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

– Jeg får frimodighed, fordi jeg kan få forladelse for mine synder. Ellers ville det undertiden være meget svært at leve. Et kristent menneske må ikke fortvivle. Det siger jeg til mig selv og til andre, hvis de er nedtrykte. Det hjælper. Hvad har du taget med dig fra dit barndomshjem?

– Min barnetro og gode, lyse minder om mine forældre og min storebror.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

– Andrej Sakharov (russisk systemkritiker, red.) Han var et fantastisk menneske, der satte hele sit liv og karriere ind på det, han anså for sandhed og ret. Jeg har truffet ham i Moskva, og han var så beskeden og så mild. Nogle mennesker har ligesom en glorie omkring sig. Det havde han. Der strålede noget mildt og godt ud af hans ansigt. Også forfatteren Aleksandr Solsjenitsyn er et af mine forbilleder. Jeg har læst hans bøger siden 1960'erne og især hans lille roman om en dag i fangelejren, har gjort indtryk (Solsjenitsyn var officer i den røde hær under Anden Verdenskrig, men kritiske bemærkninger om Stalin i breve betød, at han blev sendt i fangelejr og senere udvist. Efter Sovjetunionens sammenbrud vendte han tilbage til Rusland).

– Et forbillede er også den engelske forfatter George Orwell. Han havde de samme kvaliteter som de to andre, nemlig manglende respekt for autoriteter, som han anså for at være falske.

Hvordan vil du beskrive din tilstand lige nu?

– Jeg er i topform og veloplagt. Jeg har det allerbedst, når jeg bliver udfordret som i disse dage og uger.

Har du et motto?

– Kæmp for alt, hvad du har kært!

Hvad betyder det for dig, at Danmark er blevet mere multikulturelt?

– Danmark er ikke blevet multikulturelt. Vi har fået nogle alvorlige problemer, fordi tanketomme politikere og meningsdannere i elite-Danmark ikke har villet lytte til befolkningens advarsler, men har ladet store grupper af indvandrere slå sig ned i landet, hvor de nu udgør parallelsamfund.

Hvilke fællesskaber vigtige for dig?

– Familien og nære venner.

Hvilke håbstegn ser du i verden i dag?

– Verden er som altid på vej mod afgrunden, så det eneste håb er Kristi genkomst. I mellemtiden skal vi ikke bekymre os, men plante et træ eller helst nogle stykker og leve i fryd og gammen. Amen!

washuus@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Bent Jensen

**Født 1938 i Kjellerup i Midtjylland. Faderen ejede en slagterbutik, og moderen var kontoruddannet.

**Elektrikeruddannelse 1958. Student 1960 fra studenterkursus. Som soldat uddannet sprogofficer i russisk. Cand.mag. i historie og russisk, Københavns Universitet 1969.

**Derefter amanuensis og senere lektor ved Institut for Samtids-historie ved Københavns Univer-sitet. Dr.phil. 1979.

**Professor ved Slavisk Institut – nu Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse – på Syddansk Universitet i Odense fra 1980, under orlov politisk redaktør ved Morgenavisen Jyllands-Posten 1989 til 1991.

**Netop udnævnt til leder af nyt center for koldkrigsstudier med tilknytning til Forsvarsakademiet. Dansk Folkeparti fik skaffet 10 millioner kroner i finanslovsaftalen for 2006 til centret. Det skete efter utilfredshed med en rapport fra Dansk Udenrigspolitisk Institut om den kolde krig, som udkom i sommeren 2005.

**Senest er Bent Jensen sammen med Jyllands-Postens chefredaktør og tre af avisens journalister blevet stævnet af Jørgen Drags-dahl for at have fremsat æres-krænkende udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl var agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

**Bent Jensen er gift med arkivar Tatjana Vasiljevna. Han har to voksne børn og en dreng på 14 år.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​