Til kamp mod jihadisterne

Langsomt, men meget støt, vokser antallet af muslimer, der lader sig inspirere af Irshad Manjis ideer. Stadig flere erklærer sig parate til at fortsætte tonen i hendes bog, der groft sagt er et manifest imod fundamentalistisk islam og en opfordring til en genetablering af den kritiske tænkning, der for flere hundrede år siden eksisterede inden for islam.

– Hvordan kan vi hjælpe? Gør os til en del af "Operation Ijtihad", siger de unge og beder om at være med til at genetablere islams tabte tradition af kritisk tænkning, som ijtihad betyder, og som jeg gør rede for i min bog, siger Irshad Manji.

"Operation Ijtihad" er en ikke-voldelig operation, der går ud på at udvikle forskellige tolkninger af islam, forklarer Irshad Manji. Ijtihad, der betyder kritisk tænkning, blev annulleret for mere end 700 år siden af de ledende politiske kredse inden for islam.

Irshad Manji påpeger, at dette var et tidspunkt, hvor islam var rig på mangfoldighed. Der fandtes 135 forskellige "skoler" eller retninger inden for islam, som også kunne bryste sig af at være en af de mest litterære religioner. Alene i muslimske Cordoba var der på samme tidspunkt 70 biblioteker.

Irshad Manjis mål er at genoplive den kritiske tænkning inden for islam og samtidig fortrænge den dogmatiske og fundamentalistiske islam.

– Operation Ijtihad skal begynde med at give muslimske kvinder flere midler via mikrolån, siger Irshad Manji.

– Ideen er ikke kun, at disse kvinder skal starte forretninger i de små lokalsamfund, men også hjælpe sig selv og sine børn til at få en uddannelse. I Afghanistan har kvinder på denne måde allerede startet skoler.

Konceptet hænger ifølge Irshad Manji sammen med en liberal reformering af islam på følgende måde:

– Det har ikke kun at gøre med, at de fleste kvinder i Mellemøsten er ubrugte talenter, siger Irshad Manji.

– Men især gælder det for kvinder, at når de selv vil være i stand til at læse Koranen, vil de også indse, at den hellige bog rent faktisk omfatter et stort antal vers, der opfordrer til større selvrespekt samt respekt for jøder og kristne.

Irshad Manjis konklusion er, at verdenssamfundet bør danne en ny koalition af villige lande til at skænke mikro-lån til kvinder i de muslimske lande.

– Mange muslimer har fået nok af religiøse overhoveder og siger ofte: Vi har brug for en stemme som din til at hjælpe os med at åbne vores religion. For hvis den ikke åbner sig, vil vi forlade den. De siger tak til mig for at have offentliggjort ideer, som de ellers kun tør tænke i deres private rum, siger hun.

Af frygt for fysiske overgreb afholder mange unge muslimer sig fra at kritisere muslimske fundamentalister, mener Irshad Manji, der selv frygtløst er ankommet til den årlige bogmesse i Jerusalem. Hun ønsker ikke at gemme sig bag livvagter, fordi hun netop ønsker at fremstå som et eksempel for de mange unge muslimer, hun opfordrer til også at tage bladet fra munden i kampen mod fundamentalisterne. Men hun tager forbehold. Hun bærer ingen mobiltelefon, fordi det vil være for let for hendes fjender at spore hende geografisk. Og hun afholder sig fra at besøge lande som Saudi-Arabien, Iran og Pakistan, hvor den islamiske fundamentalisme er meget udbredt.

Det var gentagne opfordringer fra unge rådvilde muslimer, der banede vej for Irshad Manjis motivation til at skrive bogen "Problemet med islam", der i dag er en overvældende succes.

Det er ikke kun "Problemet islam", der er en antitese til Osama bin Ladens voldelige fortolkning af Koranen og utallige opfordringer til hellig krig mod Vesten, jøder og kristne i islams navn. Irshad Manjis fremtoning er en diametral modsætning til verdens mest eftersøgte mand og de, der lader sig inspirere af hans tankegang. Hun er blid, saglig, lyttende, intens, hæver sjældent stemmen og opfordrer konstant til dialog og udvikling af nye ideer. Hun er fuld af respekt for alle religioner, og hun har intet problem med hverken staten Israel eller jøder, som er blandt den moderne islamiske fundamentalismes yndlingsofre. Et af Irshad Manjis hovedpunkter i bogen er at punktere myten om den såkaldte store jødiske sammensværgelse til at erobre verden. En ide, der er aldeles udbredt blandt muslimer i dag.

Allerede som ung lørdags-

skoleelev i en muslimsk skole i Canada bad Irshad Manji stædigt sin underviser om bevis for den såkaldte jødiske sammensværgelse, som alle taler så meget om. Irshad Manji har aldrig fået et fyldestgørende svar. Det er blandt andet derfor, hun kalder sig selv en "muslimsk refusenik". Udtrykket "refusenik" bruges ellers af jøder, men er nu adopteret af Irshad Manji til at fastslå, hvor dyb afstand hun tager fra den herskende, radikale fortolkning af islam.

Hun afholder sig ikke fra saglig kritik eller humor. Og til forskel fra mange af de nuværende religiøse muslimske overhoveder, der bruger Koranen til at erklære krig og retfærdiggøre mord, kender hun også til Koranens fredelige, ligestillende og forsonende budskaber.

– Det er mit subjektive valg som troende muslim, siger Irshad Manji.

– De fleste liberale muslimske reformatorer er bange for at indrømme, at de er selektive. Det er jeg ikke. Som troende muslim vælger jeg de dele af Koranen, som passer mig bedst. Enhver, der ønsker at leve efter Koranen, har intet andet valg end at være selektiv, fordi Koranen, ligesom andre hellige skrifter, indeholder en række modsigelser. Så enhver er nødt til at vide, hvad han eller hun vil prioritere højt og lavt.

– Vi hører ofte moderate muslimer benægte, at det, terroristerne gjorde den 11. september, har noget med Koranen at gøre. Det er en særdeles romantisk tankegang. Hvis vi moderate muslimer hævder, at Koranen kun handler om fred og kærlighed, skaber vi vores egne myter. Vi bør vedkende, at Koranen giver os mulighed for at være både gode og onde personer. Netop på grund af de valgmuligheder er det vores ansvar at vælge, hvad vi muslimer vil være. Gode eller onde, siger Irshad Manji.

– Forskellen mellem mig og de såkaldte jihadister er – foruden at de prædiker vold, og jeg ikke gør det – at jeg er ærlig nok til at indrømme, at jeg er selektiv. Jihadisterne vil ikke indrømme det.

Ærligheden og den store portion entusiasme bunder ifølge Irshad Manji i hendes egen opvækst. Født af et indisk-egyptisk forældrepar voksede hun op i Uganda, men blev nødt til at flygte fra daværende diktator, Idi Amins, styre. Sådan havnede hun i Canada.

– Det faktum, at jeg voksede op i et undertrykkende miljø hjemme, i moskeen og i den muslimske skole, betød, at den frihed, jeg oplevede uden for dette miljø, i skolen, på biblioteket osv., havde en enorm indflydelse på mig, fortæller hun.

– Selv som fire-årig flygtning var jeg klar over, hvor ufattelig heldig jeg var ved at komme til et frit land som Canada. Også selv om jeg på det tidspunkt ikke kunne sætte ord på det. Som ganske ung lavede jeg en pagt med mig selv. Netop fordi jeg er så heldig, vil jeg bruge min frihed så klogt som overhovedet muligt. Jeg kunne sagtens have været en af de kvinder, der ikke har samme friheder i dag. Så hvordan kan jeg være så uansvarlig ikke at tage den gave, friheden er, alvorligt, spørger Irshad Manji.

Det er netop hendes måde at bruge ytringsfriheden på, der virker provokerende på nutidens muslimske fundamentalister.

– Jeg vil ikke forsvinde, så fundamentalisterne har valget mellem at gøre følgende: enten kan de forsvinde, eller også kan de tage diskussionen om islams fremtid op.

"Problemet med islam" er udkommet i 20 lande, blandt dem Israel, hvilket bragte hende til Jerusalem for nylig. En af de mere væsentlige episoder i forbindelse med udgivelsen af bogen er, at den nu også når ud til store dele af den arabisksprogede del af Mellemøsten. Irshad Manji har ikke været i stand til at finde villige oversættere eller bogforlag i den arabiske verden. Alle frygter for deres liv. I stedet har hun fået bogen oversat til arabisk af en anonym oversætter, og nu ligger der et eksemplar på hendes hjemmeside på internettet. Det eksemplar kan læses gratis af enhver arabiskkyndig person i og uden for den arabiske verden. Og det er slet ikke så lidt endda.

Det er henvendelserne fra disse personer, der får Irshad Manji til at bevare troen på en reforma-tion af islam og en ukuelig optimisme. Hun vil ikke opfattes som en leder, men hellere som en indpisker, en provokatør, en idemager. I det store historiske perspektiv er hun overbevist om, at reformationen af islam, som vi kender religionen i dag, allerede er begyndt.

– Lad os indse, at religioner sjældent ændrer sig så hurtigt, som vi ønsker, de skal ændre sig, siger Irshad Manji.

– Lad os huske på, at fremskridt er en rodet udvikling, der ikke altid er lineær. Det vigtige er, at diskussioner og samtaler, der ikke tidligere fandt sted, i dag er et faktum, og at et stigende antal personer tager del i disse diskussioner. Ud af denne udvikling springer de to mest afgørende faktorer. For det første bliver et stort antal personer til en del af diskussionen. Og for det andet skabes der på denne måde et naturligt behov for ledere, der kan repræsentere denne bevægelses synspunkter.

Som Irshad Manji udtrykker det, har islam nemlig "mere end antivestlig retorik og jødehad at byde på".

allan@kristeligt-dagblad.dk