Morten Mikkelsen |
26. februar 2005
Børn skal kun kunne fritages for kristen-domskundskab, hvis skolen får garanti for, at forældrene selv underviser børnene i Bibelen, siger undervisnings-ministeren
Alle skolebørn i Danmark skal lære de bibelske fortællinger at kende, uanset hvilken religiøs og kulturel baggrund de har. Det gælder også, selv om de er fritaget for kristendomskundskab i skolen. Og hvis dette ikke kan sikres inden for den nuværende bestemmelse om, at forældre kan bede deres børn fritage for kristendomskundskab, må loven ændres.
Det erklærer undervisningsminister Bertel Haarder (V), som dermed lægger op til, at Venstre om nødvendigt er parat til at opgive fritagelsesbestemmelsen. Dette har Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i flere år presset på for, men hidtil uden Venstres opbakning.
– Fritagelsesbestemmelsen i folkeskoleloven er formuleret på den måde, at man kun kan fritage barnet, hvis forældrene skriver under på, at de selv vil undervise barnet. Den bestemmelse er blevet omgået og misbrugt, og det er skoleledernes ansvar, at det ikke sker, siger Bertel Haarder, som mener, at nogle skoler fejlagtigt betragter kristendomskundskab som et valgfag.
Han udlægger loven på den måde, at alle forældre, som fritager deres barn fra kristendomskundskab, forpligter sig til at lære barnet om de bibelske fortællinger. Hidtil har fortolkningen af loven været, at forældrene forpligtes til at lære barnet om deres egen religion.
– Jeg ser helst, at vi bevarer den nuværende fritagelsesbestemmelse, hvis vi samtidig kan sikre, at alle børn lærer om Bibelen. For hvis vi fjerner fritagelsesmuligheden, risikerer vi, at nogle kommer og siger, at skolen derved er blevet sekulær. At det er slut med salmesang, julegudstjenester og religiøse symboler ligesom i Frankrig og Tyrkiet. Det ville jeg stærkt beklage, siger Bertel Haarder.
– Jeg foretrækker en multireligiøs skole, hvor der også er plads til muslimske symboler frem for, at al religion forbydes. Det er muligt, at man kan gøre kristendomskundskab obligatorisk, uden at det får den konsekvens, men jeg synes, at vi først skal overveje det nøje. Og det er noget af det første, jeg vil drøfte med skolelederne, tilføjer undervisningsministeren.
Olav Rabølle Nielsen er inspektør på Humlehaveskolen i Odense-bydelen Vollsmose, hvor stort set alle elever har muslimsk baggrund. Han slår fast, at han umuligt kan vide, om de elever, der bliver fritaget fra kristendomskundskab, lærer om Bibelen i hjemmet.
– Jeg mener ikke, det har nogen betydning, om forældrene skriver under på en erklæring, når vi alligevel ikke kan kontrollere dem, siger Olav Rabølle Nielsen. Han oplyser, at under halvdelen af eleverne er fritaget fra kristendomskundskab, og han tror ikke, at fremmødet vil blive større af, at faget gøres obligatorisk.
– Hvis forældrene alligevel holder børnene væk, kan jeg ikke gøre andet end at trække på skuldrene. Mig bekendt kan vi ikke sende dem i fængsel af den grund, ligesom vi heller ikke kan gøre noget, når børnene udebliver fra lejrskoler, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkLæs også lederen
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad