Islamsatire

DET VIL VÆRE EN KATASTROFE for ytringsfriheden, hvis den franske avis Charlie Hebdo bliver dømt for at have bragt Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger for et år siden. Sammenslutningen af muslimske foreninger og stormoskeen i Paris har anklaget avisen for "ærekrænkelse på grund af etnisk eller religiøst tilhørsforhold". I denne uge har sagen verseret ved retten i Paris under stor bevågenhed og er blevet en brik i den verserende valgkamp om præsident-embedet. Dømmes avisen, bliver det indskrænke ytringsfriheden og gøre det sværere at kritisere islam i medierne. Derfor bør avisen blive frikendt, ligesom Morgenavisen Jyllands-Posten blev frikendt af byretten herhjemme sidste år.

Når vi her på avisen for et år siden tog delvist afstand fra offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, var det først og fremmest, fordi provokationen med Muhammed-tegningerne umiddelbart ikke tjente andet formål end netop provokationens. Vi må også fortsat fastholde, at det ikke indskrænker ytringsfriheden at behandle andres tro med respekt. I den danske straffelov drejer blasfemiforbudet sig ikke om at beskytte Gud, Jesus eller Muhammed. Paragraffen findes i Straffelovens kapitel om "Forbrydelser mod den offentlige orden og fred". At sikre fred og fordragelighed i et land, kræver at der vises hensyn, herunder også til folks tro. Det er sund fornuft.

Men kritik af religion skal som udgangspunkt ikke afgøres i en retssal. Den skal udfolde sig i samfundsdebatten og – hvis nødvendigt – mod-siges her. Ligesom kristne overalt i Europa har måttet lære at blive mindre ømskindede, må også muslimer acceptere, at der i offentligheden kan blive rejst kritik eller gjort grin med deres religion. Af samme grund bør der være meget vide rammer for ytringsfriheden.

Også i Frankrig tegner der sig to fløje i debatten. På den ene står sekularisterne og argumenterer for uindskrænket ytringsfrihed til kritik og satire af al religion. Mange i denne gruppe ser religion som et voksende problem og ønsker at drive den ud af samfundet og ind i privatsfæren. I den anden gruppe finder vi dem, der ønsker at ligestille normer og værdier og se de europæiske samfund udvikle sig i multireligiøs og multikulturel retning uden kritik af religionen. Vi argumenter her på avisen for den gyldne middelvej. Ikke mindst kristendommen har afgørende betydning for europæisk samfundsliv. Troen skal ikke vises vintervejen. Det går ydermere an at vise hensyn til menneskers tro uden at indskrænke ytringsfriheden. Men religionskritik – også af islam – skal der altid være plads til.bjer