Mellem frihed og forbud

– Profeten Mohammed krævede af sit folk, at de rådgav ham. Men døren til selvstændig tænkning og fortolkning (itjihad) blev senere lukket. På den ene side holdt forskere op med at ytre sig om emner, der var følsomme for staten. På den anden side begyndte man at sige sin mening på baggrund af uvidenhed frem for den viden, sharia'en kræver, sagde hun.

I islamisk tradition er sharia ikke kun den straffelovgivning, den oftest opfattes som, men en omfattende guide til et anstændigt liv med islam.

El Mekkaoui langede også ud efter den ekstreme liberalisme, som hun mener de vestlige lande – undtagen de skandinaviske – ligger under for. Blandt andet kritiserede hun, at talen om de frie stater ikke blot indikerer, at alle andre er ufrie, men at man også har frataget "de ufrie" retten til at erklære sig uenig med "de fries" udenrigspolitik og interne terrorlovgivning.

Dr.phil. Jakob Skovgaard-Petersen, der lige er tiltrådt som direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, talte om akademisk frihed på arabiske universiteter, men leverede også skarpe hug til vestlige islamkritikere med et skævt smil og en bemærkning om, at arabiske universiteter ikke er de eneste leveringsdygtige i opportunisme og mangel på kritisk tænkning.

Men mest af alt slog han på, at de arabiske universiteter er så økonomisk udsultede, at det går ud over enhver form for ordentlig forskning. For eksempel koster det i Egypten 12 dollars om året at uddanne en ingeniør, mens USA bruger mindst 1200 dollars på samme projekt. Universiteterne er overfyldte, og i nogen grad bruges de til at løse sociale problemer – i Saudiarabien for at dæmme op for unge mænds fristelse til at slutte sig til ekstreme islamister. Skovgaard-Petersen slog også på, at islamister er et problem på universiteterne, men vurderede at økonomien er langt det største problem.

Islamisterne giver, ifølge Skovgaard-Petersen, anledning til frygt for akademisk selvcensur blandt forskere og studerende, som kan være blevet skræmt af blandt andet en anerkendt forsker, som en domstol tvangsskilte fra sin kone, og som nu – med hustru – lever i hollandsk eksil. Nogle af forskerens kolleger protesterede, men blandt kollegerne findes også dem, som støbte kuglerne til sagen.

Blandt deltagerne i salen var imam Abu Laban med sin datter Aisha, som er en af de studerende, der tog initiativ til en underskriftsindsamling blandt de universitetsstuderende for at tage afstand fra overfaldet på en lektor.

Abu Laban tog afstand fra overfaldet på lektoren fra Københavns Universitet og sagde i den anledning, at enhver muslim bør være glad for, at islam bliver diskuteret på universitetet.

Men han ville også gerne vide, om det var en isoleret hændelse eller et mønster – og om Jakob Skovgaard-Petersen mener, at der i de arabiske lande er grupperinger, der ligesom den amerikanske forsker Samuel Huntington, mener, at verden bevæger sig mod et sammenstød mellem civilisationer.

Skovgaard-Petersen svarede, at overfaldet er en isoleret hændelse, men at det er en hændelse, universitetet tager meget alvorligt, blandt andet fordi forskere og studerende kan føle sig truet på den akademiske frihed.

Om Huntingtons arabiske meningsfæller kunne Jakob Skovgaard-Petersen pege på en række. Alle inden for det rabiate islamiske felt, som også kan se en interesse i et sammenstød. Bedømt på Abu Labans ansigtsudtryk var det præcis det svar, han havde forventet – tilfreds med understregningen af, at ikke alle muslimer kan slås i hartkorn.

Religionshistorikeren Mikael Rothstein forsøgte i sit oplæg at forklare, hvorfor danske universitetsfolk ikke kan se efterårets overfald på en lektor som en triviel kriminalsag. Han gjorde det med udgangspunkt i det polynesiske ord tabu, som dels både har betydningen "forbudt" og "urørlig".

– Religionerne forsøger ofte at gøre bestemte emner eller deres egne hellige bøger til tabu for andre. Men når vi som universitet reagerer meget kraftigt på denne hændelse, er det, fordi den rører ved universitetets eget tabu. Når det kommer til den enkelte forskers akademiske frihed, ser vi os selv som urørlige. Og denne urørlighed kan kun opretholdes, hvis vi erkender, at vi er nødt til af og til at bringe os i konflikt med nogle af de tabuer, som hersker i det omliggende samfund, pointerede Rothstein.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk