Henrik Brun |
23. februar 2005
Frie ord i klemme Mange steder i Europa bliver det sværere og sværere at sige sin mening uden at risikere konsekvenser. Det kan få mange kunstnere, politikere og debattører til at holde sig tilbage med kontroversielle budskaber
Mordet på filmmanden Theo van Gogh i Holland var et skræmmeeksempel på de konsekvenser, det kan få, hvis ens budskab bliver opfattet som provokerende. Andre må gå under jorden af frygt for at lide samme skæbne, og andre igen holder inde med deres mening for at forebygge lignende situationer.
Sådan er ser det ikke kun ud i Holland for tiden, men også mange andre steder i Europa, hvor det generelt er blevet mere risikabelt at stikke næsen frem med kontroversielle synspunkter eller provokerende happening. Gennem de seneste måneder har der – ud over nye eksempler fra Holland – været adskillige tilfælde af trusler og vold mod meningsytrere i blandt andet Storbritannien, Belgien og Tyskland.
– Uheldigvis ser man den tendens i dag, at det bliver sværere og sværere, at sige sin mening, siger Meno Hurrenkamp, hollandsk politolog og journalist:
Thierry Balzacq, forsker ved tænketanken European Policy Centre (EPC), ser også en stigende tendens til, at ytringsfriheden er under pres i Europa.
– Indtil midten af 1980'erne var det ikke et fænomen, vi kendte i Europa, men i slut-1980'erne og i starten af 1990'erne begyndte eksempelvis politikerne virkelig at kunne stilles til regnskab for det, de sagde, siger Thierry Balzacq.
– Det hænger sammen med, at de politiske partier indtil da havde en meget stærkere ideologi, end vi ser i dag. Dengang kunne man sige: Det her er, hvad partiet står for. Det er det, vi slås for. Men i dag er partiernes ideologiske rammer langt mere udviskede, så når en politiker snakker, er det i langt højere grad hans egen mening du hører.
Thierry Balzacq mener, at i og med, at samfundet bliver mere og mere multikulturelt, bliver det, der siges, også mere og mere homogent, fordi man generelt er bange for at støde nogle af minoriteterne.
– Hvis man så siger noget, der er for kontroversielt, risikerer man at blive udelukket fra sin egen gruppe, siger Balzacq.
Tendensen til, at det bliver sværere at sige sin mening, er ifølge Meno Hurrenkamp stærkere i Nord- end i Sydeuropa.
– I syd, for eksempel i Italien og Spanien, har man større tradition for, at der er splittelser mellem fløjene. For eksempel mellem dem, der er stærkt katolske og dem, der ikke er. De er mere vant til at tage værdikampene, end vi er. Jo mere progressive folk er, som hollænderne, jo mere frygter de også at tabe, når eksempelvis muslimerne kommer for tæt på, siger Hurrenkamp.
En anden faktor, der gør, at antallet af trusler mod kunstnere, politiker eller samfundsdebatører er stigende, er af mere teknisk art. Ifølge Thierry Balzacq er det blevet lettere at fremsætte trusler, fordi internettet gør det meget lettere at være anonym:
– Man kan sidde og sende trusler fra en anonym mailadresse fra en offentlig computer, og det gør det meget sværere, at spore, hvor truslen kommer fra.
brun@kristeligt-dagblad.dkFrie ord i klemme
Politikere, der trues og går under jorden. Undervisere, der overfaldes. Religiøse, der holder inde med budskaberne. Kunstnere, der må trække sig tilbage. Rundt omkring i hele Europa er der en tendens til, at det bliver farligere at sige sin mening. Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på et Europa, hvor ytringsfriheden er under pres.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad