Når tro og videnskab karambolerer

"Det bliver over mit lig, at den afhandling bliver anerkendt." Det var beskeden til den unge Thomas L. Thompson fra en katolsk professor i dogmatik. Ifølge Thompson var afhandlingen blevet både rost og havde fået en høj karakter, men professorens indstilling var, at ingen ordentlig katolik kunne afskrive de tre mænd som myter frem for historiske figurer. Og efter de daværende tyske regler kunne doktorafhandlingen ikke anerkendes før en række prøver derefter var bestået.

– Dengang var det langt fra en selvfølge på teologiske fakulteter, at Bibelen hovedsageligt er myter og filosofi. Tonen på bjerget var, at Bibelens personer havde eksisteret i en historisk virkelighed. Det er heldigvis ændret nu.

Tilbage i USA blev Thomas L. Thompson efter en meget lang offentligt debat om afhandlingen efter eget udsagn sortlistet fra teologiske fakulteter i 10 år. I 1985 fik han arbejde hos en FN-organisation for at afdække en siden 1948 systematisk udrensning af arabiske stednavne i og omkring Jerusalem. Ifølge Thompson trak Saudi-Arabien efter amerikansk pres bevillingerne til projektet, som endte med at blive gennemført, men aldrig videreført.

Tilbage i USA fik han endelig ansættelse igen, men efter endnu en offentlig debat om endnu en bog om bibelske figurer oplevede han, at studerende og fakultetsmedlemmer, der støttede ham, blev truet og presset til at trække støtten tilbage, og selv mistede han muligheden for en fast stilling. Thompson er dansk gift og blev i 1993 tilbudt et professorat i Det Gamle Testamente på teologi i København, hvor han indtil videre er den eneste katolske ansatte. Her har han fundet den forskerfrihed, han har søgt efter – men siger også, at teologis selvopfattelse er den sekulære forskning, men at både studerende og ansatte på universitetet har en tæt forbindelse til folkekirken. Blandt andet ender over 80 procent af de teologistuderende i de danske præstegårde, så det er en præsteuddannelse.

Den sekulære teologi er netop Thomas L. Thompsons ærinde. Efter hans opfattelse den eneste teologiske forskning, der kan ændre fortolkning af religioner, som i deres oprindelse og selvforståelse er et omfattende, universelt system, som er bedre og sandere end andres religioner.

– For mig er en sekulær teologi en mulighed for at diskutere den problematiske selvforståelse både kristne, jøder og muslimer har af deres egen religion. Det er nødvendigt for at forstå religionerne, men også for at befri religionerne fra sekteriske tendenser, som findes i alle de gamle monoteistiske religioner. Historisk er hverken islam eller kristendom private religioner. De har haft en total og universel måde at tænke på. Det er en form for imperialisme. Nu kan man sige, at religion er en privatsag. Men det handler stadig om, at "jeg har den eneste sandhed".

Objektivt historisk set, siger han, at der kun er en religion. Fra de gamle samaritanere, over jødedom, kristendom og islam. Samme område og en udvikling, men forskellige historier.

– Vi taler om forskellige religioner, men fundamentalt er de ens. Men de gør alle krav på at besidde sandheden. Som en islamisk teolog fra Damaskus sagde engang: "Den eneste måde, man kan kontrollere sin egen religion, imperialistiske krav, er ved at ændre forståelsen af sin egen religion, så den er en religion blandt religioner og ikke hele sandheden."

– En sekulær teologi kan understøtte demokrati og menneskerettigheder. Men en sekterisk forvrænget kristendom, der hævder sin ejendomsret, hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. Det sker når den for eksempel kobles til politisk brugbare påstande om, at centrale islamiske værdier som sharialovgivning skal afvises af muslimer, før de kan accepteres som medborgere.

– Hvordan ville reaktionen være, hvis man til jødiske medborgere sagde, at de ikke var accepteret som fuldgyldige deltagere, med mindre de afviser De 10 Bud? Sharia er en meget gammel lovgivning, som i de bedste muslimske samfund fortolkes fornuftigt. Og ja, den kan også være farlig. Men jøder stener ikke længere kvinder eller henretter dem for ægteskabsbrud. Det gør muslimer som helhed heller ikke. Og de få steder, hvor det sker, skal det stoppes. Som samfund kan man ikke vinde den diskussion med muslimer her, hvis man bare prøver at afskaffe en tradition, som er en vigtig del af muslimers identitet. Vi har heller ikke bare afskaffet kristen tradition. Den er langsomt omfortolket.

Mange af Thomas L. Thompsons bøger er oversat til arabisk, og han rejser meget i de arabiske lande og holder foredrag. Han mener selv, at hans egne krige med katolsk konservatisme er en af grundene til, at han er populær i muslimsk-dominerede lande. Han er sikker i sin sag, når han siger, at der på det intellektuelle, teologiske niveau er en meget stærk strøm mod en islamisk sekulær teologi. Både i Syrien, Jordan, det tidligere Irak og Saudi-Arabien.

– Jeg var til en konference i Jordan, hvor indlederen, som er en meget kendt syrisk islamisk teolog, begyndte med en bøn. Derefter var hans indledende sætning, at islam i dag har behov for en sekulær teologi og en kritisk forskning for at gøre op med de bevægelser, som vil gøre den meget komplekse og traditionsrige religion, som islam er, til en sekterisk religion, hvor svarene er afgjort på forhånd.

Thomas L. Thompson mener også, at saudiarabiske intellektuelle er godt på vej. Men de har, som andre intellektuelle i ovennævnte lande, ingen magt. Regeringen er i øjeblikket for svag til at forfølge dem, derfor er den nødt til at handle med dem. Og så længe regeringen ikke bevæger sig væk fra en liberalisering, accepteres den, fordi de intellektuelle heller ikke ønsker en magtovertagelse fra islamiske fundamentalister.

– Den største kamp mod sekterisk islam foregår i de arabiske lande. Og jeg mener ikke mod terrorister. Men mod det muslimske broderskab og Hamas, som forsøger at tage patent på islam. Det samme gælder intellektuelle i USA, som forsøger at dæmme op for det kristne højre, som har sat sig på en bestemt fortolkning.

Thomas L. Thompson mener ikke, at Danmark er gået ram forbi. Et overfald som på hans kollega vil der blive flere af, hvis man ikke formår at få muslimske unge i tale. Han har forhåbninger om mere åbne samtaler, så både kristne og muslimer får en bedre forståelse for hinandens tradition. Der er tendenser til mere religions- end kristendomsundervisning, og på universiteterne er flere kurser i islam, kristendom og jødedom på vej.

– Der er fra mange danskere en stor interesse i emnet. Men vi er nødt til at finde en måde, som gør det danske samfund mindre truende for muslimerne. De ser samfundet som en trussel mod deres identitet, og det er ikke nødvendigt. Jeg har lært af min egen historie, at det stormvejr, jeg var midtpunkt i i 10 år, ikke er et privatanliggende. Det er et politisk anliggende.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk