Hetz mod psykoterapeuter er urimelig

Hvad er psykoterapi? Psykoterapeut Foreningen definerer psykoterapi som en psykologisk behandlingsmåde, der er videnskabeligt begrundet og som finder anvendelse ved psykiske og somatiske lidelser. Formålet med psykoterapien er for klienten at opnå øget autonomi og udvidelse af personlige muligheder, symptomlindring og bedre psykisk og social funktion.

Det følger allerede af definitionen, at der kræves ganske meget uddannelse, træning og stor selvindsigt for at udøve faget – derfor kravet om en relevant grunduddannelse og en fireårig terapeutuddannelse på minimum 700 timer samt to års praksiserfaring.

I foreningens etikregler har vi et krav til de praktiserende terapeuter om løbende supervision, egen terapi og en forpligtelse til at holde sig ajour med det teoretiske stof og nye behandlingsmetoder inden for det terapeutiske område, man dækker. Ærlig talt, vi er godt dækket ind på det faglige plan i såvel teori som i praktisk udførelse af faget.

I Psykoterapeut Foreningen er vi også – som psykologforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab – betænkelige ved, at alle bare kan kalde sig psykoterapeut også efter få ugers kursus, som forkvinden i Dansk Psykiatrisk Selskab siger.

Vi synes også, det er helt urimeligt at bilde folk ind, at de får psykoterapi, hvis behandlingen består i at udlevere blomstermedicin. Vi mener ikke, man skal arbejde med andre mennesker som psykoterapeut, før man har fået gennemarbejdet sine egne traumer og sin egen uhensigtsmæssige adfærd, sådan som det sker i de psykoterapeutiske uddannelser. Der skal også gennemlæses meget teoretisk stof om bl.a. udviklingspsykologi og tilknytningsteorierne, om psykisk sygdom og om den terapiform, der skal udøves. Endelig skal der trænes og trænes i den pågældende terapiforms metode.

Det siger sig selv, at det teoretiske stof ikke kan være af samme omfang og dybde, som en universitetsuddannelse på psykologistudiet eller lægestudiet. Af samme grund er der nogle begrænsninger for en nyuddannet psykoterapeut, der f.eks. har en grunduddannelse som socialrådgiver, sygeplejerske eller jurist. Disse begrænsninger undervises der naturligvis også i på de seriøse uddannelsessteder. En undervisning, der oftest varetages af psykologer med en psykoterapeutisk efteruddannelse, og når det drejer sig om psykisk sygdom, varetages undervisningen typisk af en psykiater.

Den psykoterapeut, der er medlem hos os, vil over tid – som følge af kravet om efteruddannelse og sin egen faglige interesse – erhverve sig en meget betydelig viden på sit fagområde, og jeg tvivler ærlig talt på, at man har det mindste holdepunkt for kritik eller grundlag for at hævde, at psykologer og læger er bedre terapeuter end vores faggruppe.

Langt de fleste psykoterapeuter i vores forening arbejder med mennesker, der lidt bredt sagt "har ondt i livet". Mennesker, der sidder fast i sorgen over at have mistet en nær ven eller et familiemedlem. Mennesker, der ikke kan blive i et parforhold ret længe ad gangen, og som kun vagt har en fornemmelse af, hvad det er, de gør, der får den anden til at miste interessen og kærligheden for dem. Mennesker, der oplever sig som utilstrækkelige i andres selskab. Mennesker, der plages af skam og skyld, der ikke kan sige nej uden straks at blive grebet af skyldfølelse. Eller det par, der kommer, fordi de ikke kan holde ud, at skænderierne udvikler sig til ren destruktiv adfærd. Eller familien, der kommer, fordi den biologiske far eller mor står som en truende skygge, der modarbejder familien i hverdagen.

Der kræves empati, træning i tera-peutrollen og nogen teoretisk viden for at kunne arbejde og hjælpe disse mennesker på en respektfuld og forsvarlig måde, men kræver det, at man har en psykologisk eller lægevidenskabelig grunduddannelse? Nej, vel. Man skal vist være fagforeningsformand for at hævde det. I øvrigt er den bedste dokumentation for det dygtige arbejde, vores medlemmer udfører, at klienterne ikke alene vender tilbage, men også at de anbefaler terapeuten til venner og bekendte.

Nogle af vore medlemmer har specialiseret sig inden for et bestemt område. Det kan f.eks. være terapi, hvor klienten har været udsat for seksuelt misbrug, det kan være sorg, tab og adskillelsesangst, der er i fokus. Disse specialister arbejder ofte sammen med psykologer og læger, og det er mit indtryk, at samarbejdet er ligeværdigt og respektfuld.

Dagligdagen på det uddannelsesinstitut, hvor jeg arbejder, er præget af samarbejde og respekt faggrupperne imellem. Den erfarne terapeut superviserer den mindre erfarne – det er ikke grunduddannelser, der er afgørende.

Jeg er glad for at melde fra det virkelige liv, at den hetz, der forsøges gennemført, bliver mødt med hovedrysten

– også blandt kolleger med en psykologisk eller lægefaglig grunduddannelse.

Jeg vil afslutte med at udtrykke min glæde over, at staten nu har givet retningslinier for, hvordan myndighederne mener en forsvarlig psykoterapeutisk efteruddannelse skal se ud.

De nye uddannelseskrav, der ikke ligger langt fra, hvad vi indtil nu har krævet, vil indgå i vores fremtidige bedømmelseskriterier, når vi optager nye medlemmer. De nye uddannelseskrav vil også få den virkning, at vi som forening står stærkere, når vi – hvad vi gør allerede i dag – kasserer bestemte uddannelsessteder, fordi indholdet i deres uddannelse er utilstrækkeligt eller ligefrem usagligt.

Borgerne kan som hidtil trygt henvende sig til psykoterapeuter, der er medlem af Psykoterapeut Foreningen.

Erik B. Smith er formand for

Psykoterapeut Foreningen

@-Rubr.13.www:www

Med et netabonnement kan alle

artikler i serien "Terapi på sjælen"

læses på www.kristeligt-dagblad.dk