Fadervor skaber forvirring

Der tales med to tunger i den danske folkekirke, når præsten under gudstjenesterne beder fadervor. Halvdelen af kirkegængerne ønsker at bruge den gamle udgave, mens den anden halvdel bekender sig til den nye udgave. Det skaber forvirring, og derfor ønsker flere biskopper, at folkekirken holder sig til een udgave af fadervor.

– Man burde lave et folkekirkeligt kompromis, fordi forvirringen kan være ødelæggende for gudstjenesten den skaber jo usikkerhed. Det er bestemt ikke ligegyldigt, fordi kirkegængeren så tænker mere på ordlyden af bønnen end indholdet, siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen, der som den eneste af de biskopper, Kristeligt Dagblad har talt med, bruger den nye udgave af fadervor i sine gudstjenester.

Dilemmaet om fadervor stammer fra 1992, da man med revideringen af Bibelen også fornyede ritualbøgerne. I Bibelen ændrede man ordene "vorde" og "Thi" til "blive" og "for", men biskopperne kunne ikke blive enige, om denne udgave også skulle med i ritualbøgerne. De indførte i stedet valgfrihed, og derfor er det i dag op til den enkelte præst, om man vil bruge udgaven fra 1992 eller den ældre udgave fra 1948.

Det er uhensigtmæssigt, fastslår Karsten Nissen, der mener, at når ritualbogen igen skal fonys, bør man lægge sig fast på een udgave.

Biskop i Lolland-Falster Stift Holger Jepsen er enig, selvom han ikke selv vil lægge ordet "vorde" fra sig.

– Hver gang den nye form bruges, kommer det bag på mig. Derfor vil det være et stort gode, hvis der blev enighed. Men personligt vil jeg dog ikke kunne ofre "vorde", fordi det er meget smukkere ord, der rummer mere end ordet "blive", siger Holger Jepsen.