Terapeuten havde svaret psykologerne ikke gav

Han vil gerne give noget tilbage til psykoterapien. Derfor har Jan Thorup-Witt sagt ja til at fortælle Kristeligt Dagblads læsere om, hvordan han sidste år kom ud af en langvarig personlig krise efter fire år og godt 40 konsultationer hos en privatuddannet psykoterapeut.

På det private uddannelsessted Psykoterapeutisk

Institut i København håber man, at Jan Thorup-Witts

historie kan hjælpe med at nuancere billedet af, hvad psykoterapi er. Som det er fremgået af Kristeligt Dagblad de seneste uger, strides psykologer og psykotera-peuter om psykoterapiens berettigelse. Psykoterapeuterne ønsker at blive anerkendt som en del af det eta-blerede sundhedsvæsen, mens psykologernes og psykiaternes foreninger mener, psykoterapeuter bør forbydes at arbejde med psykiske syge.

Spørger man Jan Thorup-Witt, er han ikke i tvivl om, at psykoterapien har noget at tilbyde mennesker, der er velfungerende i det daglige, men som slæber rundt på indestængte fobier, der under pres kan bryde ud og sprede depressionens mørke over sindet.

Psykologernes bistand er han til gengæld mere forbeholden over for efter at have konsulteret to af slagsen, da han var i 20'erne. Ingen

af dem kunne give de svar, han fandt hos psykoterapeut Lise Nielsen.

– Den ene psykolog talte hen over hovedet på mig og brugte et billedsprog, jeg ikke forstod. Den anden var nyuddannet fra universitetet. Han begyndte at tale om, at jeg måske havde et Ødipus-kompleks (ubevidst, seksuelt betonet kærlighed til moderen og had til faderen, red). Det virkede som om, han havde en teori med sig fra universitetet, som han skulle prøve af. Det havde slet ikke noget på sig, og i dag er jeg glad for min stædighed. Den betød, at jeg kunne holde mig selv fast på, at hans teori var forkert, og at jeg derfor

kunne sige fra og slutte behandlingen efter fem konsultationer, fortæller Jan Thorup-Witt, der i dag bor sammen med konen Helle og to teenage-døtre i et

parcelhus i Ølstykke på Nordsjælland.