Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Terapeuten havde svaret psykologerne ikke gav til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Terapeuten havde svaret psykologerne ikke gav

Jan Thorup-Witt mener, at psykoterapien har noget at tilbyde mennesker, der er velfungerende i det daglige, men slæber rundt på indestængte fobier, der under pres kan bryde ud og sprede depressionens mørke over sindet. -- Foto: Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

FORSVAR FOR PSYKOTERAPIEN: 44-årige Jan Thorup-Witt søgte som ung forgæves hjælp hos to forskellige psykologer. År senere viste en psykoterapeut ham vejen ud af livskrisen

Han vil gerne give noget tilbage til psykoterapien. Derfor har Jan Thorup-Witt sagt ja til at fortælle Kristeligt Dagblads læsere om, hvordan han sidste år kom ud af en langvarig personlig krise efter fire år og godt 40 konsultationer hos en privatuddannet psykoterapeut.

På det private uddannelsessted Psykoterapeutisk

Institut i København håber man, at Jan Thorup-Witts

historie kan hjælpe med at nuancere billedet af, hvad psykoterapi er. Som det er fremgået af Kristeligt Dagblad de seneste uger, strides psykologer og psykotera-peuter om psykoterapiens berettigelse. Psykoterapeuterne ønsker at blive anerkendt som en del af det eta-blerede sundhedsvæsen, mens psykologernes og psykiaternes foreninger mener, psykoterapeuter bør forbydes at arbejde med psykiske syge.

Annonce
Spørger man Jan Thorup-Witt, er han ikke i tvivl om, at psykoterapien har noget at tilbyde mennesker, der er velfungerende i det daglige, men som slæber rundt på indestængte fobier, der under pres kan bryde ud og sprede depressionens mørke over sindet.

Psykologernes bistand er han til gengæld mere forbeholden over for efter at have konsulteret to af slagsen, da han var i 20'erne. Ingen

af dem kunne give de svar, han fandt hos psykoterapeut Lise Nielsen.

– Den ene psykolog talte hen over hovedet på mig og brugte et billedsprog, jeg ikke forstod. Den anden var nyuddannet fra universitetet. Han begyndte at tale om, at jeg måske havde et Ødipus-kompleks (ubevidst, seksuelt betonet kærlighed til moderen og had til faderen, red). Det virkede som om, han havde en teori med sig fra universitetet, som han skulle prøve af. Det havde slet ikke noget på sig, og i dag er jeg glad for min stædighed. Den betød, at jeg kunne holde mig selv fast på, at hans teori var forkert, og at jeg derfor

kunne sige fra og slutte behandlingen efter fem konsultationer, fortæller Jan Thorup-Witt, der i dag bor sammen med konen Helle og to teenage-døtre i et

parcelhus i Ølstykke på Nordsjælland.

Psykoterapeut Lise Nielsen opsøgte han efter, at han i 2000 blev ramt af en depression. Jan Thorup-Witt er ikke i tvivl om, at det var et ekstremt arbejdspres i jobbet som it-administrator hos et større it-firma, der udløste den dystre sindstilstand. Han er heller ikke i tvivl om, at roden til problemerne skal findes mere end 25 år tilbage i tiden, da han som 18-årig blev opereret for testikelkræft og var i alvorlig risiko for at miste livet.

– Siden dengang har jeg lidt af en social fobi. Jeg var anspændt, når jeg var sammen med andre mennesker. Jeg tænkte hele tiden på, hvad de forventede af mig, og om jeg nu også kunne

leve op til deres forventninger.

Jan Thorup-Witt forklarer, at den sociale fobi udviklede sig til angst med årene, fordi han ikke talte med nogen om sine følelser.

– Jeg kommer fra en familie, hvor man ikke taler om følelser. Hvor man eksempelvis viser, at man holder af hinanden ved at give gaver. Derfor var det ikke naturligt for mig at tale med nogle, når jeg havde personlige problemer. Jeg var den pæne dreng, der tog imod og aldrig sagde fra. Derfor hobede problemerne sig op inden i mig, fortæller han.

Voldsom stress var i 2000 den berømte dråbe, der fik understrømmene i Jan Thorup-Witts sind til at bryde gennem overfladen.

I løbet af kort tid havde hans tre kollegaer i afdelingen alle sagt op, og han måtte gennem et par måneder holde afdelingen kørende ene mand.

– Jeg var begyndt at bide meget af min kone og af børnene, og når jeg kom hjem fra arbejde, tænkte jeg bare på at komme ind og sove, fortæller Jan Thorup-Witt.

Da stressniveauet på arbejdspladsen lagde sig, brød depressionen ud i lys lue, og han måtte sygemelde sig. Gennem en kollega fik han kontakt til psykoterapeut Lise Nielsen.

– Vi begyndte at arbejde os baglæns gennenm mit liv og det, jeg havde følt i forskellige situationer gennem årene. Blandt andet var min far død to år inden, og jeg følte ikke, jeg havde fået sagt farvel til ham. Derfor bad Lise mig om at skrive nogle breve til ham, som jeg læste op. Derfra arbejdede vi os baglæns tilbage til de følelser, jeg havde haft som 18-årig, efter at jeg havde fået testikelkræft. Jo tættere, vi kom på ondets rod, jo værre blev det. Jeg var flere gange ved at sige: Nu tør jeg ikke mere, men Lise holdt fast i, at vi skulle fortsætte.

Jan Thorup Witt fortæller, at han i perioder, mens terapien stod på, blev overmandet af angstanfald.

– Jeg kunne gå i panik, mens jeg var herhjemme.

Så måtte jeg ringe til Lise

og spørge om hjælp. Hun bad mig typisk om at kigge mig i spejlet, så jeg kunne komme tilbage til virkelig-heden. Hun hjalp mig med

at se roligt og distanceret

på problemerne. Det gjorde det meget nemmere at tackle situationen, fortæller han.

Selv om han kun har positive ord om Lise Nielsens terapi, lægger Jan Thorup-Witt ikke skjul på, at han stadig fra tid til anden mærker de samme symptomer som dengang, depressionen begyndte at indfinde sig. Han har ellers valgt at skifte arbejde efter nedturen for at undgå at skulle færdes i de samme omgivelser.

– Jeg kan stadig føle mig anspændt og blive angst, hvis jeg står i en presset situation, hvor andre mennesker forventer noget af mig, siger han og tilføjer, at han for nylig stod i sådan en

situation, da der opstod et teknisk problem på den nye arbejdsplads. Problemet eskalerede, så det til sidst kun var ham der kunne løse det.

– Jeg spændte i skuldrene og fik tics. Forskellen er, at jeg i dag er i stand til at sænke skuldrene, trække vejret dybt og tænke en ekstra gang over, hvad det er for et problem, jeg står med. Jeg tænker: Der står ingen ved siden af mig med en pistol, jeg er ikke i livsfare. Jeg ved, hvad jeg har med at gøre. Det er ikke længere ukendt, og derfor skræmmer det mig ikke.

Udover at håndtere de vanskelige følelser peger Jan Thorup-Witt også på, at psykoterapien har gjort ham i stand til selv at efterrationalisere, når han har været grebet af angst.

– Det er vigtigt for mig at tænke alle følelserne igennem og minde mig selv om, at jeg tacklede det godt. Hele mit liv har jeg været bange for ikke at gøre tingene godt nok. Derfor er det vigtigt, at jeg får sagt til mig selv, at jeg har klaret situationen fint.

Når Jan Thorup-Witt i dag skal summere op, hvad psykoterapien gav ham, lyder svaret:

– Dengang kunne jeg ikke se mig selv i et spejl og være glad for, hvad jeg så. Det kan jeg i dag, selv om jeg godt ved, at jeg har mange fejl. Jeg er tilfreds med mig selv og er ikke afhængig af, hvad andre mener om mig.

bonde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​