Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny biskop vælges til sommer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny biskop vælges til sommer

Kommenter Hold mig opdateret

Menighedsråds-medlemmer og præster i Lolland-Falsters Stift begynder afstemningen om ny biskop i slutningen af april

Af Leif Kiil Sørensen

I går udskrev Kirkeministeriet officielt bispevalg i Lolland-Falsters Stift. Den nye biskop skal tiltræde den 1. september 2005 som efterfølger for biskop Holger Jepsen, der fratræder ved udgangen af august, når han fylder 70 år.

Med udskrivningen af bispevalg sættes der gang i en lang proces, hvor menighedsrådsmedlemmer og præster i stiftet gennem et demokratisk valg afgør, hvem der skal være øverste kirkelige og administrative chef i landsdelen.

Stemmeberettigede ved valget er de cirka 650 menighedsrådsmedlemmer og 64 præster i stiftet. Det er også dem, som skal opstille kandidater til valget senest torsdag 14. april. En kandidat til bispevalget skal være teologisk kandidat fra et dansk universitet og have mindst 75 og højst 150 stemmeberettigede stillere.

Annonce
Kontorchef Helle Samson fra stiftskontoret i Nykøbing Falster oplyser, at stemmesedlerne ventes udsendt til de stemmeberettigede torsdag 28. april med afleveringsfrist torsdag 19. maj.

Hvis der er flere end to kandidater ved valget, og ingen af kandidaterne får over halvdelen af stemmerne, skal der gennemføres en valgrunde nummer to. Her kan der så stemmes på de to kandidater, som har fået flest stemmer i første runde. Vinderen af anden valgrunde bliver stiftets nye biskop.

I Lolland-Falsters Stift kommer udskrivelsen af valget ikke som nogen overraskelse. De forskellige kirkelige grupperinger har i flere måneder været i gang med at finde egnede kandidater, og indtil videre har fire meldt sig.

Fra lokal side er det domprovst Ole Opstrup fra Maribo og sognepræst Jens Christian Nielsen fra Nysted på Lolland. Desuden opstiller provst Steen Skovsgaard fra Gellerup ved Århus og sognepræst Helge Baden Nielsen fra Herfølge.

Den nyvalgte biskop indvies søndag 11. september ved en festgudstjeneste i Maribo Domkirke.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​