Af Marianne With Bindslev |
18. februar 2005
På en skole, hvor næsten alle elever er muslimer, ser religionslærer Basil Hammoud det som et af sine mål, at børnene forstår og respekterer andre religioner
I skyggen af de høje, grå cementblokke, der udgør bydelen Vollsmose i Odense, ligger en lav bygning med fladt tag. Hver morgen myldrer børn ind ad den brede indgang, der for mange af børtnenes vedkommende er en af de eneste indgange til dansk sprog og kultur.
Bygningen huser nemlig Humlehaveskolen, hvor ni ud af 10 elever har anden etnisk baggrund end dansk, og de fleste af dem er muslimer.
I særdeleshed er kristendomskundskab centralt for skolens bestræbelser på at bygge bro mellem den danske kristne kulturarv og elevernes kulturelle og religiøse ophav. Det mener religionslærer Basil Hammoud, der også er i bestyrelsen for Religionslærerforeningen.
– Mit mål er, at børnene forstår og respekterer andre religioner. At vi gennem faget udvikler fælles idealer som menneskerettigheder, respekt og tolerance. Begreber der er fjerne for børn, der har fået en fanatisk opdragelse, forklarer Basil Hammoud. Han er muslim, men ser ikke sin religion som forhindring for at være en god underviser i et fag som kristendomskundskab.
– Med min baggrund kan jeg tillade mig at undervise meget direkte i kristendomskundskab, fordi jeg kender til elevernes verdensforståelse. Det vigtigste for mig er at være neutral i min formidling.
Udfordringen består i at gøre eleverne mere fortrolige med kristendommen og forstå, at religion også eksisterer i Danmark. På trods af, at få danskere går i kirke og at der ikke er findes en trosbaseret lov som i islam. For eksempel er det en aha-oplevelse for eleverne, når Hammoud forklarer dem, at Folkekirken har en trosbekendelse. At der findes dåb, konfirmation og begravelse.
Undervisningen tager som regel udgangspunkt i en bibelsk fortælling, som klassen diskuterer ud fra. Og de kommer langt omkring. Fra mad over familieforhold til samfundets indretning.
– Mange af børnenes forældre er kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund forklarer jeg, at det er en foranstaltning, samfundet har lavet fordi det bygger på kristne værdier. Der findes jo ikke den form for social sikring i de lande, børnene stammer fra, siger Basil Hammoud.
– Vi diskuterer ofte rimeligheden i, at børnehaver serverer speciel mad for børnene, fordi de kommer fra en anden religion og ikke spiser svinekød. Vi taler om, hvorfor noget er rent og andet er urent. Hvornår det er i orden at drikke alkohol og hvornår det ikke er i orden.
På den måde drages der ofte paralleller mellem islam og kristendom. Men det er ikke altid lige nemt at finde passende undervisningsmateriale. Basil Hammoud er stødt på undervisningsbøger, hvor islam fremstilles som meget fremmet og primitivt i form af billeder af beduiner og kameler. En fremstilling, som børnene ikke kan forholde sig til.
– Så er de ikke modtagelige for undervisningen, forklarer han.
Basil Hammoud mener, at faget ikke udnytter sit potentiale som brobygger mellem kulturer. Det skyldes, at det ikke er obligatorisk og at navnet fortsat er kristendomskundskab – og ikke religion.
– Man ville gøre muslimske elever en stor tjeneste ved at gøre faget obligatorisk. For forældre tror, at det ikke er et rigtigt fag, eftersom man kan blive fritaget for den. Eleverne går derved glip af meget vigtig undervisning, siger han.
bindslev@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Danmark
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad