Af Hanne Skaalum |
17. februar 2005
TERAPI PÅ SJÆLEN Det er nødvendigt at stille krav til en terapeutisk uddannelse. Det kræver mere end et par weekend-kurser at blive en god terapeut
Søren Kierkegaard beskriver hjælperens vigtigste egenskab som – ydmyghed! Det er der mange, der glemmer, når de står i terapeutens magtfulde position."Jeg elsker sorg og nød, jeg vil så gerne hjælpe!" er ofte temaet.
Mange har utvivlsomt søgt hjælp til bedre selvindsigt og til afhjælpning af dårlig selvtillid i en terapeutisk uddannelse. Hvis en sådan uddannelse har bragt vedkommende frem til en selvforståelse, som sætter hjælperen i stand til at styre egen problematik og til en bedre opfattelse af hjælpsøgerens, er det et skridt på vejen i den svære behandlerrolle.
At være terapeut handler i høj grad om, som det også fremgår af de stillede kriterier, at være i besiddelse af tilstrækkelig selvindsigt til at kunne have følelsesmæssigt så meget styr på tingene, at man kan stille spørgsmål og yde hjælp til klientens selvforståelse uden at blande sig selv ind og ikke mindre væsentligt, at kunne gøre dette med en villighed til at give et stykke af sig selv.
Det er ikke altid omkostningsfrit at være terapeut. Det kan endog være sjæleligt hårdt arbejde på et empatisk grundlag. Men det kan også være uendelig glædesfuldt og givende at se et andet menneske blomstre op igen efter et traumatisk kriseforløb. Ikke mindst, hvis der er sat en udvikling i gang, som kan hjælpe et medmenneske ind i en lykkelig nyorientering og et godt liv.
Nogen terapeutiske retninger går ud på at yde en hjælp på så neutralt og "tilbagelænet" et grundlag, at hjertelighed, omsorg og den væsentlige basis for tillid hjælper og klient imellem ikke tilvejebringes.
Mange mennesker i dagens samfund er så langt ude og så ensomme, at de gerne betaler for at have en, der giver sig tid til at lytte.
Det betinger ansvarlighed og menneskekærlighed at påtage sig en sådan indsats. Det betinger en gedigen
uddannelse på længere sigt end blot et par weekend-
kurser og tilfældige skoler eller situationer, som har givet én og anden "blod på tanden!"
Altså er det nødvendigt at stille krav.
På den anden side vil jeg ikke afvise, at der findes mennesker med såvel hjerte som naturligt talent for faget, men også andre, der kunne studere og læse alverdens bøger om emnet uden at kunne varetage så etisk
og ansvarlig en ting, som
at tage hånd om et andet menneskes sorg og livsforløb.
Taler man om religionen i det terapeutiske forløb, står det for mig lysende klart. At ansvarligheden og etikken i terapeutisk arbejde er baseret på kærlighed og omsorg for et medmenneske i nød.
Hanne Skaalum,
socialrådgiver, terapeut
og forfatter,
Bergmannsvej 68,
Thurø,
Svendborg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad