Kristendomskundskab har dårlige vilkår i byerne

På Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro i København har skolebestyrelsen overvejet at kigge en anden københavnerskole, nemlig Ålholm skole i Valby, over skulderen. På Ålholm Skole har man ændret læseplanen, så den passer til elevsammensætningen. Viceinspektør på Oehlenschlægergades Skole, Peter Aksten, mener ikke, at ministeriets læseplan for faget ikke svarer til skolernes virkelighed, og han siger, at skolens undervisning i praksis er nødt til at tage hensyn til elevernes religiøse baggrund.

– Hvis den religion, man bekender sig til, er underrepræsenteret i skolens undervisning, så må forældrene nødvendigvis sørge for, at børnene får den undervisning et andet sted. Så kan vi spørge os selv, om det vil være bedst for integrationen, at de muslimske elever lærer om islam fra en imam eller fra en folkeskolelærer? Ud fra en integrationssynsvinkel er der nok ingen tvivl om, at det ville være bedst, hvis de fik undervisningen i folkeskolen. Men det er ikke tilladt lige nu, sådan som lovgivningen er indrettet, siger han.

Han mener, at loven er for snævertsynet, og at politikerne har glemt, hvordan virkeligeheden er skruet sammen.

– Det er en utopi at tro, at hvis de muslimske elever bare får masser af kristendomsundervisning, så skal de nok blive integreret i samfundet. Jeg tror, det handler om kulturkampen mellem kristendom og islam, siger han.

Skoleleder på Humlehaveskolen i Odense-bydelen Vollsmose, Olav Rabølle Nielsen, er enig. Han mener, at integrationen hæmmes af politikere, der bygger mure mellem danskhed og kristendom på den ene side og udlændinge og islam på den anden. Meget af hans arbejde består i at gå i dialog med forældre, der vil have deres børn fritaget for kristendomskundskab og omvendt indrette faget, så alle kan være med.

– Jeg står i en situation, hvor næsten alle mine elever er muslimer. Politikere, der krampagtigt holder fast i paragraffer og signalpolitik, hjælper mig ikke, siger han.

Han mener, at kristendomskundskab er mindst lige så vigtigt som dansk og matematik. Det skyldes, at eleverne herigennem får kendskab til de værdier, som det danske samfund bygger på.

Ekspert i kristendomskundskab og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Steffen Johannessen mener, at kristendomsfagets nuværende navn og indhold nyder bred opbakning i befolkningen.

– I Grundloven står der, at den evangelisk-lutherske kirke understøttes af staten. En måde at gøre det på er at undervise i kristendomskundskab i folkeskolen, siger Steffen Johannessen, der mener, at faget ville miste saft og kraft, hvis det blev gjort til et rent religionsvidenskabeligt anliggende.

Men det ændrer ikke på flere skolelederes ønsker om med loven i hånden at kunne tilrettlægge undervisningen, så den imødekommer elevsammensætningen og hjælper integrationen lidt på vej.

– Jeg drømmer om at få lov til at kalde faget for religion og gøre det obligatorisk, siger Olav Rabølle Nielsen.

duus@kristeligt-dagblad.dk

bindslev@kristeligt-dagblad.dk