Multireligiøst fag erstatter kristendom

Kristendommen har ikke længere den centrale betydning for faget kristendomskundskab i folkeskolen, som loven kræver. I byområder med mange tosprogede indretter skoleledere nemlig undervisningen i faget efter elevernes sammensætning og behov. Det betyder i praksis, at flere skoler tilbyder bred religionsundervisning i stedet for kristendomskundskab.

Senest har undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i flere omgange bedt Ålholm Skole i Valby lidt uden for København om at revidere læseplanen, så den lever op til loven. Stridens kerne er,

at Ålholm Skole har indrettet undervisningen, så den tager udgangspunkt i den enkelte elev i højere grad end i en bestemt religion. Og det har ministeren sagt nej til.

Imidlertid skeler andre skoler allerede til Ålholm-modellen, fordi de mener, at den tosprogede virkelighed på skolerne kræver et andet indhold i undervisningen, end loven foreskriver.

En af disse skoler er Frederikssundsvejens Skole i København, hvor 80 procent af eleverne er tosprogede. Her har man kopieret Ålholm Skoles læseplan, så undervisningen nu passer til skolens elevsammensætning. Det har betydet, at ingen elever længere er fritaget fra undervisningen.

– Vi skal ikke falde på knæ, bare fordi der er mange elever med muslimsk baggrund på skolen, men vi skal tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser de elever, vi har, siger skoleleder Bjarke Huss, der mener, at det vil være et stort tilbageskridt for skolen, hvis ministeriet underkender dens praksis.