Ingen mennesker bliver hvide af at sværte andre til

Det er med stor interesse, jeg har fulgt med i debatten om, hvorvidt en akkreditering af psykoterapeutuddannelsen er en god idé.

Akkrediteringen har været et initiativ, vi på uddannelsesområdet har været interesseret i i rigtig mange år. Al forandring skaber modstand, og naturligvis skaber en statsgodkendelse af uddannelsen til psykoterapeut røre. Det er for mig meget væsentligt at gøre opmærksom på, at psykoterapeutuddannelsen har eksisteret på privat initiativ i Danmark igennem snart 25 år. Uddannelsen er tværfaglig. Sagt på en anden måde, så har hverken speciallæger, psykoanalytikere eller psykologer eneret på denne uddannelse.

Der er ingen faggrupper, der bliver hvide af at tilsværte andre. Jeg – og mange andre psykoterapeuter – samarbejder i det daglige med såvel speciallæger i psykiatri og psykologer, der er tilknyttet Dansk Psykologforening. Der er tale om et godt og givende, gensidigt inspirerende samarbejde. Også et nødvendigt samarbejde, fordi jeg som psykoterapeut skal holde mig uden for testarbejde (psykologens domaine), diagnosticering og medicinering (lægens og speciallægens domæne). Det er også sådan, det skal være i fremtiden.

De faggrupper der uddanner sig til psykoterapeuter arbejder typisk allerede inden for social- og sundhedssystemet. Der er tale om studerende mellem 35 og 50 år, der har en baggrund som socialrådgivere, præster, pædagoger, sygeplejersker der arbejder inden for psykiatrien, lærere fra folkeskole og gymnasium, som arbejder specifikt med forældrekontakt og studievejledning. Alle disse faggrupper ønsker at blive bedre til deres aktuelle arbejde. Ca. en fjerdedel af vores studerende ønsker af fungere som psykoterapeuter i privat praksis, som supervisorer, coaches, faglige vejledere og som konsulenter i processtyring samt samarbejde i offentlige og private virksomheder.