Af Christine Byriel |
15. februar 2005
TERAPI PÅ SJÆLEN Studiet til psykoterapeut skal have et højt niveua. Derfor er det uheldigt, at der tegnes et fjendebillede mellem psykologer og psykoterapeuter
Det er med stor interesse, jeg har fulgt med i debatten om, hvorvidt en akkreditering af psykoterapeutuddannelsen er en god idé.
Akkrediteringen har været et initiativ, vi på uddannelsesområdet har været interesseret i i rigtig mange år. Al forandring skaber modstand, og naturligvis skaber en statsgodkendelse af uddannelsen til psykoterapeut røre. Det er for mig meget væsentligt at gøre opmærksom på, at psykoterapeutuddannelsen har eksisteret på privat initiativ i Danmark igennem snart 25 år. Uddannelsen er tværfaglig. Sagt på en anden måde, så har hverken speciallæger, psykoanalytikere eller psykologer eneret på denne uddannelse.
Der er ingen faggrupper, der bliver hvide af at tilsværte andre. Jeg – og mange andre psykoterapeuter – samarbejder i det daglige med såvel speciallæger i psykiatri og psykologer, der er tilknyttet Dansk Psykologforening. Der er tale om et godt og givende, gensidigt inspirerende samarbejde. Også et nødvendigt samarbejde, fordi jeg som psykoterapeut skal holde mig uden for testarbejde (psykologens domaine), diagnosticering og medicinering (lægens og speciallægens domæne). Det er også sådan, det skal være i fremtiden.
De faggrupper der uddanner sig til psykoterapeuter arbejder typisk allerede inden for social- og sundhedssystemet. Der er tale om studerende mellem 35 og 50 år, der har en baggrund som socialrådgivere, præster, pædagoger, sygeplejersker der arbejder inden for psykiatrien, lærere fra folkeskole og gymnasium, som arbejder specifikt med forældrekontakt og studievejledning. Alle disse faggrupper ønsker at blive bedre til deres aktuelle arbejde. Ca. en fjerdedel af vores studerende ønsker af fungere som psykoterapeuter i privat praksis, som supervisorer, coaches, faglige vejledere og som konsulenter i processtyring samt samarbejde i offentlige og private virksomheder.
Reaktionerne på regeringsinitiativet er voldsomme, det virker som om, Dansk Psykologforening ikke er klar over, at psykoterapeutuddannelsen har været aktiv i Danmark igennem mange år, ligesom alle inden for mit fagområde ved, at rigtig mange psykologer efteruddanner sig i psykoterapi uden for psykologforeningens regi.
Vi opfatter os som kolleger. Venner i arbejde og beriger os gennem samarbejde. Nu tegnes der et fjendebillede og synes jeg – en uheldig grøftegravning.
Vi, der leder og underviser på private uddannelser i psykoterapi, har, i lige så mange år vi har eksisteret, ønsket at vi kan få en statsgodkendelse. Vi er interesserede i at få luget ud i fupuddannelser. Mange støvbolde skyder op inden for området, og dør ligeså hurtigt hen igen. Men aldrig uden at skade det værdige renommé en veluddannet psykoterapeut fortjener.
En faguddannet psykoterapeut vil opfylde etiske krav til sin praksis. Enhver fagud-dannet vil være i løbende supervision af en mere erfaren kollega – og har konsulenter tilknyttet sin praksis, som f.eks. speciallæger i psykiatri og psykologer med en særlig viden.
Formanden for Psykoterapeut Foreningen, Erik B. Smith, fortæller, at det typisk er mennesker i livskriser, der opsøger psykoterapeuter. Ja, det er rigtigt, og det betyder modsat, at klienter, der hører ind under psykiatrien, ikke skal konsultere en psykoterapeut, medmindre denne person er specialuddannet i psykiatri og er ansat i det offentlige psykiatriske system
I forbindelse med den kommende akkreditering bliver vi, der har uddannet os gennem mange år, målt op imod – og konfronteret med såkaldte "terapeuter" som er uvidende, fagligt inkompetente og dermed skadegørende. Netop derfor lægger vi meget stor vægt på en form for blåstempling, der kan vejlede de mennesker, der har brug for støtte i en livsovergang.
Der er ingen tvivl om, at der er et udtalt behov for efteruddannelsesmuligheder inden for psykoterapi for personale med en uddannelse på professionsbachelorniveau i de sektorer, der arbejder med sociale og sundhedsmæssige forhold inden for undervisning og i virksomheders udviklings- og personaleafdelinger mv.
Det er som uddannelsesleder ved Psykoterapeutisk Institut Århus min klare holdning, at studiet kvalitetsmæssigt skal være på højt niveau. Instituttet vil også gerne leve op til alle kriterier, der omhandler mere formelle krav til opbygningen af uddannelsen og instituttets virksomhed. I den sammenhæng må man dog erindre sig, at uddannelsen finansieres 100 procent af den studerende. Det betyder, at for hver gang, der stilles formelle krav, fordyrer det uddannelsen for den enkelte studerende. Såfremt man ønsker, at uddannelsessteder uden for den offentlige sektor som Psykoterapeutisk Institut Århus fortsat skal kunne drives uden offentligt tilskud, er det nødvendigt i certificeringsprocessen at tage økonomiske hensyn ved fastlæggelse af kriterier og krav til det enkelte uddannelsessted. Der er desværre forlydender om, at det vil koste uddannelsesstederne omkring 100.000.- at blive gennemgået af et statsanerkendt evalueringsinstitut. En akkreditering kan derfor betyde, at gode private uddannelser ikke kan bære den økonomiske byrde. Der er grænser for, hvor meget en fireårig uddannelse kan koste. Studerende ved Instituttet brænder så meget for deres studier og er så motiverede for at lære, at de vælger at afholde alle disse omkostninger af egen lomme. Dette er værd at bemærke i et land, hvor uddannelsessektoren traditionelt tilbyder videregående uddannelse gratis.
Christine Byriel, socialrådgiver/Psykoterapeut MPF, uddannelsesleder ved psykoterapeutisk Institut i Århus
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad