På besøg i det frie rum

– De fleste begynder uddannelsen med et ønske om at finde ud af sig selv og deres liv, og fordi de gerne vil kvalificere sig i deres arbejde. Det kan for eksempel være en sygeplejerske fra psykiatrisk afdeling, der gerne vil arbejde terapeutisk eller en institutionsleder, der gerne vil blive bedre til at skabe et psykisk godt arbejdsmiljø, siger Lise Peetz-Schou.

På instituttet begynder to gange om året fire hold med 18 studerende. Højst fire fra hvert hold ender med at nedsætte sig som privatpraktiserende psykoterapeuter.

– Jeg tror, at det er mere givende for os alle sammen, at de, der uddanner sig her, går tilbage til familier og arbejdspladser end nedsætter sig som privatpraktiserende terapeuter. For på den måde kan de kvaliteter, de lærer her, sprede sig ud. Nogle nedsætter sig måske som terapeut senere i deres liv. At være terapeut er et talent. Det kræver indføling, empati og at man tør se på sig selv og på andre uden fordomme, siger Lise Peetz-Schou.

Spørgsmålet er, om vi efterhånden allesammen skal gå rundt og være terapeuter for hinanden.

– Nej, det skal vi ikke, og man skal absolut ikke hjælpe nogen, der ikke beder om det. Men jeg tror, at det ligger i tiden, at mennesker har brug for at vide, hvem de selv er. Det kan hænge sammen med, at der i dag er frit valg på alle hylder, for eksempel om man vil have børn. Det at vælge og træffe store beslutninger er angstprovokerende. Og dér kan psykoterapi gå ind og hjælpe i eksistentielle kriser.

Lise Peetz-Schou oplyser, at instituttets værdi-grundlag er humanistisk eksistentielt. Det faglige udgangspunkt omfatter tre beslægtede teoretiske retninger med overskriften oplevelsesorienteret psykoterapi: gestaltterapi, familieterapi og eksistentiel psykoterapi.

– Metoden handler om vækst. Vi ser ikke menneskets livsbane som determineret, men som en mulighed for at udvikle sig livet igennem. Og vi arbejder desuden med at tage udgangspunkt dér, hvor mennesket er. Når det gælder behandlingsmetoder, tror jeg, at de vil bevæge sig i eksistentiel terapeutisk retning, fordi mennesker i dag søger en mening med tilværelsen, siger Lise Peetz-Schou.

Ifølge Gads Psykologi Leksikon er der optalt mere end 400 forskellige navne på psykoterapiformer. Men de fleste professionelle psykoterapeuter placerer sig inden for de terapeutiske hovedtraditioner: Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi, kognitiv adfærdsterapi, humanistisk/oplevelsesorienteret terapi og systemisk terapi.

De psykoterapeutiske metoder, der har vind i sejlene inden for det etablerede behandlersystem, er forskningsmæssigt velafprøvede og har dokumenteret virkning. De to mest benyttede metoder i dag er kognitiv adfærdsterapi og psykodynamisk terapi, siger Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi på Aarhus Universitet og forfatter til bogen "Psykoterapi. Teori og forskning". Han uddyber:

– Kognitiv adfærdsterapi arbejder med at ændre negativ tænkemåde og med adfærdsmæssig træning i at mestre problemer i dagligdagen. Metoden er effektiv ved angst, depression, spiseforstyrrelser og misbrug og som supplement til medicinsk behandling af alvorlige sindlidelser som skizofreni. Psykodynamisk terapi, der har sin oprindelse i Freuds psykoanalyse, har i mange år været den mest udbredte terapiform. I 1950'erne og 1960'erne opstod andre retninger, men alle med forbindelse til traditionel psykoanalyse.

Allan Holmgren, mag. art. i psykologi og direktør for Dispuk, Dansk Institut for supervision, personaleudvikling, undervisning og konsultation i Snekkersten, har specialiseret sig i systemisk par- og familieterapi.

– Vi har på Dispuk siden åbningen for 16 år siden uddannet omkring 500 personer i metoden. Den amerikanske psykolog Carl Whittaker har sagt, at individuel terapi er en form for overgreb. Til sammenligning har systemisk terapi basis i relationer. Derfor beskæftiger vi os på Dispuk med at se væk fra, at der er noget i vejen med klienten alene og inddrager også familie og andre fra de nære relationer i behandlingen, siger Allan Holmgren, der også er formand for SPUD, Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark, og fortsætter:

– Narrativ terapi er også i vælten for tiden. Det er en terapiform, der tager udgangspunkt i, at vi bruger vores sprog og historie til at skabe mening for os selv og vores tilværelse, og at det er folks fortælling om sig selv, der ofte er problemet. Det er en god og effektiv terapiform, fordi den fokuserer på, at det ikke udelukkende handler om at lade folk tale om deres problemer, men også om, at der er andre historier om livet. På den måde kan man skabe nye fortællinger om sig selv og andre.

Inden for det psykoterapeutiske felt er der hele tiden nyt undervejs, men der er tale om småændringer af allerede etablerede metoder, siger professor i klinisk psykologi Esben Hougaard.

– Jeg tror ikke, at vi fremover vil se de helt store spring i udviklingen på området. For psykoterapi er en behandlingsmetode, hvor man arbejder med principper, der giver god mening ud fra almindelig hverdags-psykologi, også for klienten. Til sammenligning er der heller ikke sket så meget inden for medicinsk behandling af psykiske lidelser. De nye depressionspiller har færre bivirkninger, til gengæld virker de gamle bedre ved svære depressioner. Men man ved i dag utrolig meget mere om, hvornår man skal behandle hvad og hvordan.

Gaby Lillebæk, der studerer til psykoterapeut, er overbevist om, at jo flere, der bliver uddannet til psykoterapeuter, jo flere vil få lyst til at gå i terapi.

– Der er større viden om faget, og det er blevet mere legalt at have en terapeut med sig på sin vej. Tendensen i tiden med stress, skilsmisser og misbrug betyder, at der er behov for psykoterapeuter. Og hos terapeuten kan man være i det, jeg kalder for "det frie rum". Her er et menneske, som du kan have tillid til og være tryg ved, siger Gaby Lillebæk og tilføjer:

– Her kan du virkelig snakke og få større indsigt i dig selv og dine relationer til andre.

remar@kristeligt-dagblad.dk



psykoterapi-former

Gestaltterapi er kendetegnet ved sin iscenesættelse af dramatiske øvelser, der er beregnet på at fremkalde eller forstærke følelsestilstande som grundlag for det terapeutiske arbejde.

Kognitiv adfærdsterapi består i at hjælpe klienten med at opdage og erkende uhensigtsmæssige negative tankemønstre, forstå deres uheldige indflydelse og at ændre eller erstatte problemerne med mere hensigtsmæssige og realitetstilpassede tankemønstre.

Narrativ psykoterapi fokuserer på klientens fortælling om sit selv og sit liv.

Oplevelsesorienteret psykoterapi fokuserer på at hjælpe undertrykte følelser til bevidst udtryk med henblik på at skabe ny mening og personlig vækst hos klienten.

Psykoanalyse er den psykologiske teori og behandling, der blev skabt af Sigmund Freud (1856-1939), og som fra begyndelsen var en psykoterapi, der bygger på samtale.

Psykodynamisk/psykoanalytisk psykoterapi er en samlebetegnelse for en lang række psykoterapiformer, der på forskellig vis tager afsæt i den psykoanalytiske teori og behandlingsmetode, som er udviklet af Freud, men tilpasset bestemte klientgrupper og problemstillinger. Bruges ved individuel behandling og gruppe- og familieterapi.

Systemisk terapi, der blandt andet anvendes i par- og familieterapi, har som udgangspunkt, at det er systemet, reglerne og relationerne, der skaber problemer.

Kilde: Gads Psykologi Leksikon