Med licens til at hjælpe

Hvad han dengang ikke vidste, var, at "psykologen" i virkeligheden var tidligere gymnasielærer i biologi, at hans terapeutiske ballast stammede fra nogle alternative såkaldte "energi-kurser", og at han ikke som påstået var medlem af Dansk Psykolog Forening.

– Ret hurtigt foreslog han, at jeg skulle skrive et brev til mine forældre. Brevet, hvori jeg opridsede mit syn på familien, og hvad problemet var i forbindelse med lejlighedsovertagelsen, faldt som en bombe. Mine forældre var ikke i stand til at håndtere situationen og viste brevet til mine brødre, der blev vrede på mig. Det endte i en kæmpe konflikt. Senere blev jeg også sat til at skrive afskedsbrev til min mor. Det virkede, som om det var dér, han ville have én hen – alene sammen med ham over for de frygtelige forældre. Så der var lagt i ovnen til den helt store krig, siger Flemming Borby.

Det danske marked for psykoterapi er stort og uoverskueligt. Psykoterapi praktiseres af universitetsuddannede læger med specialuddannelse i psykiatri og af ligeledes universitetsuddannede psykologer. Uden for det etablerede sundhedssystem er Psykoterapeut Foreningen, som med sine knap 450 medlemmer er branchens største sammenslutning. Den stiller krav til medlemmerne om, at de for at blive optaget foruden en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse skal have gennemgået en fire-årig terapeutuddannelse samt have to års praktisk erfaring. Desuden findes der mange andre psykoterapeuter, ligesom der også indgår elementer af psykoterapi i alternative behandlingsformer som healing, clairvoyance og tarotkort.

I Danmark stilles der ingen offentlige krav til psykoterapeuternes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor er der eksempler på, at personer, der ikke har gennemgået en egentlig uddannelse til faget, men kun har fulgt nogle weekendkurser, nedsætter sig som privatpraktiserende psykoterapeut. Det kan som i Flemming Borbys tilfælde have uheldige konsekvenser. Og det er baggrunden for, at der den 1. marts træder en ny certificeringsordning i kraft, der har til formål at kvalitetssikre de private psykoterapeutuddannelser.

Ordningen, der beskrives nærmere i en artikel på side 12 i Liv & Sjæl, har inden vedtagelsen været til høring hos en række private psykoterapeutforeninger og uddannelsesinstitutioner samt i det etablerede behandlingssystem. Alle er enige om, at det nye initiativ er et skridt på vejen til at forebygge uforsvarlig og uetisk behandling. Men fra flere sider kritiseres ordningen for ikke at være restriktiv nok.

Dansk Psykiatrisk Selskab mener, at psykoterapi, der anvendes ved rådgivning i livskriser og samlivsproblemer samt til personlig udvikling, ikke bør forveksles med psykoterapi i psykiatrisk forstand. Man anbefaler, at psykoterapi, der praktiseres uden for sundhedsvæsenet, kaldes for personlig rådgivning.

– Vi mener, at der er behov for en opstramning, siger Dorte Ses-

toft, overlæge på Frederiksberg Hospitals psykiatriske afdeling og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, og fortsætter:

– Når man udøver terapi, tror folk, at de er i behandling, og vi skal være meget varsomme med, hvem der tager folk i behandling. Hvis den pågældende terapeut ikke har en ordentlig uddannelse, kan vedkommende overse alvorlig sygdom og i værste fald gøre symptomerne værre. Derfor mener vi faktisk, at når vi snakker om psykoterapi, er det noget, som læger og psykologer med relevant uddannelse udøver. Og hvis andre faggrupper tager folk i psykoterapeutisk behandling, bør det foregå under lægeligt ansvar.

Dorte Sestoft har kendskab til et tilfælde, hvor uprofessionel behandling af en alvorlig sindslidelse fik et tragisk udfald.

– En ung mand henvender sig til psykiatrisk skadestue. Han har i lang tid gået hos en terapeut, hvor han er blevet behandlet med blomstermedicin. Han har i flere år hørt stemmer og er nervøs ved at være i vores system. Vi når lige at se ham på den psykiatriske skadestue, hvorefter han går ud og begår en alvorlig forbrydelse. Derfor: Psykoterapi er for eksperter med en lang relevant uddannelse. Psykiatri er svær, og hvis man ingen fornemmelse har for psykopatologi, som er læren om psykiske lidelser, kan man have patienter gående i årevis uden at vide, at den pågældende har en alvorlig sygdom.

– Det sker også, at der kommer patienter her, der har en svær depression, og som inden har søgt behandling uden for det etablerede sundhedssystem. Det er forståeligt, for det er ikke særlig populært at gå til psykiater. Det er stigmatiserende. Man vil helst, at det ikke er så alvorligt. Det er lidt finere at gå til psykolog eller psykoterapeut, for så arbejder man måske oven i købet med sig selv. Det er straks værre med en psykiater, for det indikerer psykisk lidelse, siger Dorte Sestoft.

Psykoterapeut Foreningens formand, gestaltterapeut Erik B. Smith, afviser, at han og hans medlemmer tager alvorligt sindslidende i behandling.

– Vi har ikke forudsætninger som læger og psykologer og kender vores begrænsninger. Derfor er det heller ikke en gruppe, vi beskæftiger os med. Vi løber ind i dem og må så sørge for at henvise videre. Behandling af en svær depression skal for eksempel altid ske i samarbejde med en psykiater, for det er en sygdom, der kan være livstruende.

Erik B. Smith, der også er lærer på Psykoterapeutisk Institut i København, vil dog ikke afvise, at terapeuter, som ikke har en fire-årig uddannelse, kan fejlbehandle, så svage patienter kan få det dårligere.

– Man kan også spørge, hvor tit mennesker får det dårligt efter at have været i behandling hos en psykiater. Der er også patienter, som begår selvmord efter at have været i behandling hos det etablerede sundhedssystem, så det er stærkt forsimplet at påstå, at mennesker kun får det værre efter psykoterapeutisk behandling, siger Erik B. Smith.

Tilstande, som hans medlemmer er uddannet til at behandle, er blandt andet livskriser, skilsmisse, tab og chok.

– Men også det, som jeg vil kalde for almindelig neurotisk adfærd. Dermed mener jeg uhensigtsmæssige indlærte mønstre, der kan præge alle livets forhold. Psykoterapi kan være støtte til selvudvikling, selvforståelse og højere opmærksomhed på det, du gør. De fleste, der begynder hos en psykoterapeut, kommer, fordi de har brug for psykoterapi i relation til et konkret problem. Undervejs bliver de nysgerrige og kører videre med personlig udvikling.

Psykoterapeut Foreningen, der i sit høringssvar til den nye kvalitetsordning bakkes op af otte andre private psykoterapeutuddannelser og -foreninger, mener, at en beskyttelse af titlen psykoterapeut og en egentlig autorisationsordning bør være endemålet.

– Det bedste vil være, hvis staten går ind og giver formel autorisation af den enkelte terapeut. Vi vil gerne stå for det og synes også, at det er det, vi gør. Går man ind på vores medlemsliste på internettet, kan man se, at vores uddannelse og optagelseskrav er i orden. Vi ved ikke, hvor gode terapeuter de er, men at deres kvalifikationer er i orden. Således må vi afvise en tredjedel af dem, der søger optagelse i foreningen, fordi deres baggrund ikke lever op til vores krav.

Dansk Psykolog Forening er imod ideen om en certificeringsordning. Hvis folk gerne vil være psykologer, så giv dem en plads på et psykologstudium, siger foreningens formand, psykolog Roal Ulrichsen.

– Psykoterapeuterne bruger kendte velrenommerede, velprøvede psykologiske metoder, men uden at være uddannet til det. Det svarer lidt til, at en læge opererer uden at have læst anatomi. Psykologer eller psykiatere, der arbejder med psykoterapi, tager først en femårig universitetsuddannelse, hvor de lærer at arbejde kritisk og videnskabeligt. Derefter skal de gennem klinisk praksis i to år og får 160 timer supervision. Først derefter kan de begynde at arbejde med et enkelt område inden for psykoterapien, siger Roal Ulrichsen, for hvem det er er afgørende, at en behandler kan arbejde videnskabeligt.

– Teorierne er et landkort, hvor man kan læse, hvilken retning man skal gå med behandlingerne. Hvis man ikke har det, risikerer man som behandler at fare vild. Man skal vælge metode ud fra den person, som søger behandling, ikke ud fra symptomerne. Selv om de bagvedliggende årsager til psykiske lidelser er vidt forskellige, kan symptomerne godt ligne hinanden, siger Roal Ulrichsen.

Psykoterapeut Foreningens formand, Erik B. Smith, undrer sig.

– Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening er meget negative over for psykoterapeuter. Jeg forstår det ikke. Det er snæversynet, for en psykoterapeut, der har fire års uddannelse og undervejs selv har været i terapi og gennemgået sit eget stof, vil være god til at støtte andre. Det at være uddannet psykolog eller psykiater er jo ikke nok, man skal også have en terapiuddannelse, siger han.

Spørgsmålet er, hvordan man undgår at havne hos en fup-terapeut, som Flemming Borby oplevede det. Ifølge formanden for Psykoterapeut Foreningens etikudvalg, Erik Wasli, der har kendskab til adskillige henvendelser og klager over den pågældende terapeut, skal man være kritisk og omhyggelig i valget af psykoterapeut.

– Man kan vælge et medlem af vores forening eller en, der på anden måde kan dokumentere grundig uddannelsesbaggrund og erfaring. Man kan også forhøre sig hos venner og bekendte, om de kender en, som de har gode erfaringer med. Man skal sørge for at få en aftale om, at der efter en eller et par timer tages stilling til, om terapeuten virker til at være den rigtige. Og det skal føles rigtigt, og man skal opleve sig ordentligt behandlet hele vejen igennem forløbet, siger Erik Wasli.

Er det ikke tilfældet, råder han til at afbryde forholdet til terapeuten og finde en anden. Hvis man er blevet snydt for penge eller er blevet krænket, kan man anlægge sag ved domstolen. En anden mulighed er at gå til medierne med sagen.

– I etikudvalget kan vi tage sager op på baggrund af klager eller af egen drift. Vores sanktionsmuligheder over for medlemmerne er at give kritik, pålæg om at gå i terapi eller få supervision samt suspendere personens medlemskab eller udelukke ham eller hende fra foreningen. I de fire år, jeg har siddet i etikudvalget, har vi måttet ekskludere to medlemmer på grund af sexmisbrug af klienter og irettesætte fire-fem stykker for mindre fejltrin, siger Erik Wasli.

At mange danskere har behov for at pleje sig selv, blandt andet via det såkaldte grå markeds tilbud, kan formanden for Psykiatrisk Selskab, Dorte Sestoft, i princippet ikke se noget forkert i det.

– Det er et frit land med blomstrende tilbud til mennesker, der har tid og lyst til at bruge penge på det. Og der er åbenbart behov i tiden for at gå hen et sted og blive nusset om, få ro og stresse af, få opmærksomhed og blive lyttet til og få en rolle. Det skal bare ikke hedde terapi. Og markedet er broget.

Søgningen til terapiuddannelserne er stor. Når så mange ønsker at blive terapeuter, skyldes det ifølge Dorte Sestoft både et ønske om større indsigt, og at der er status i behandlerrollen.

– Det giver en aura af at kunne noget særligt og have indsigt i menneskelig psykologi. Når man så til og med kan få en timeløn efter nogle måneders kursus, er der polemisk sagt ingen grund til at tage en 12-13 år lang psykiateruddannelse. At det er blevet almindeligt at gå i terapi er udtryk for, at der i vores samfund er overskud til at beskæftige sig med sig selv. Handlede vores dagligdag om at skaffe mad på bordet eller tøj på kroppen, ville vi ikke drømme om at gå i behandling, medmindre vi var syge. Jeg vil også tro, at det afspejler en større interesse for det åndelige, hvor folk søger andre værdier for at finde ro i en kompleks og stresset hverdag.

– Det grå marked giver også folk identitet. Eskapisme kan være godt for nogle, og jeg vil nødigt være fordømmende, for der er også folk, der arbejder seriøst inden for deres felt. Dybest set har mange af os aldrig været mere privilegerede end nu. Og der er intet i vejen med at have muligheder, også for selvudvikling, blot man påtager sig ansvaret for sit eget liv, siger Dorte Sestoft.

Det var også, hvad musiker Flemming Borby gjorde, efter at han en gang om ugen i et til halvandet år havde gået i terapi hos den selvbestaltede terapeut. Undervejs havde han oplevet, at terapeuten overskred sin tavshedspligt i forhold til sine andre klienter. At terapeuten kaldte hans svigermor for psykopat og kæreste for umoden. Og at han selv følte sig på kant med hele verden.

– Det blev meget voldsomt, også inde i mig selv. Det var en form for hjernevask, hvor man, hvis man som jeg er åben over for nye ideer og sårbar, bliver en slags discipel og afhængig af terapeuten. Jeg fik en alvorlig depression. Men da jeg gik op til ham, fik jeg at vide, at jeg var bange for kvinder. Så stoppede jeg hos ham.

Efterfølgende har Flemming Borby brugt tid og kræfter, også sammen med en professionel psykolog, på at revidere sin tilgang til omverdenen.

– Jeg var i kamp med alle, også mit arbejde. Derfor har jeg måttet lære mig ydmyghed og tolerance, og jeg har læst en masse bøger, blandt andet af Dalai Lama. I dag har jeg det meget bedre, og jeg kan mærke, at mine venner har fået større tillid til mig. Det har været hårdt og gjort ekstremt ondt, både under terapien, men også efter.

Flemming Borby ser igen sin familie.

– Det er mine forældre glade for. Selv er jeg glad for, at jeg har fået rykket rundt på nogle ting i forhold til min familie. Men jeg er ked af den måde, det er sket på. Den måtte gerne have været mere human.

bonde@kristeligt-dagblad.dk

remar@kristeligt-dagblad.dk



Samtale og samarbejde

Psykoterapi er intervention over for personer med psykiske eller fysiske lidelser eller problemer eller over for personer, der ønsker personlig udvikling og vækst. Den psykoterapeutiske behandlingsmetode stammer oprindelig fra Freuds neurosebegreb og psykoanalysen. Behandlingen, der har sit udgangspunkt i samtale og samarbejde mellem patient og terapeut, har siden udviklet sig til at dække et bredt spekter af lidelser og problemstillinger. Psykoterapi som behandling er heller ikke længere et entydigt begreb, idet der findes mange forskellige skoler, retninger og måder at praktisere på.

Kilde: Gads Psykologi Leksikon

Terapi på sjælen

Psykoterapi er et område i vækst, flere og flere danskere søger terapeuter for at få hjælp, men det er et marked, der er svært at finde rundt i. Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på psykoterapi: Hvor skilles vandene mellem det etablerede og det alternative? Hvem leverer ægte lindring, hvem falsk tryghed? Hvor er religionen i psykoterapien?