Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fagfolk advarer mod at blåstemple terapeuter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagfolk advarer mod at blåstemple terapeuter

Kommenter Hold mig opdateret

Staten vil kvalitetsstemple private psykoterapeut-uddannelser, hvis de lever op til bestemte formkrav. Psykologer og psykiatere advarer om, at ordningen vil skabe falsk tryghed

Danskere, der søger psykoterapi, skal have hjælp til at finde en veluddannet terapeut. Derfor har tre ministerier udarbejdet en række kvalitetskriterier, som private psykoterapiskoler fra den 1. marts kan vælge at tilslutte sig. De skoler, som lever op til kravene, kan skilte med, at de har statens blå stempel.

Men både psykologer og psykiatere frygter, at ordningen vil skabe falsk tryghed.

– Ordningen risikerer at gøre en vanskelig situation endnu værre. Den vil skabe en aura af videnskabelighed omkring psykoterapeuterne. Folk vil være mere tilbøjelige til at tænke, at en psykoterapeut må være ok, når nu vedkommende er uddannnet fra en skole, som er blevet kvalitetsvurderet af det offentlige, siger Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Hos Dansk Psykiatrisk Selskab er man også betænkelig ved ideen om at give psykoterapeuter det blå stempel. I et høringssvar skriver selskabet, at den form for psykoterapi, som de private skoler underviser i, slet ikke bør anvendes på psykisk syge.

Annonce
– Når man udøver terapi, tror folk, at de er i behandling. Derfor mener vi, at psykoterapi er noget, som kun læger og psykologer med relevant uddannelse udøver, siger selskabets formand, overlæge Dorte Sestoft.

Socialminister Eva Kjer Hansen (V), der står i spidsen for ordningen, afviser, at kvalitetskriterierne vil give den almindelige dansker et forkert billede af, hvad psykoterapi kan anvendes til.

– Jeg er ikke enig i, at folk vil have svært ved at tage stilling til kvalitetskriterierne. Ordningen er en forbedring i forhold til, hvordan området ser ud i dag, fordi markedet bliver mere overskueligt. I dag er der slet ingen krav til uddannelserne, siger hun.

Eva Kjer Hansen peger på, at ministeriet gennem pjecer vil oplyse om ordningen.

Roal Ulrichsen tvivler dog stærkt på, om mennesker med psykiske problemer vil tage sig tid til at læse sig gennem pjecer.

– Hvis man står i en dyb krise, er man tilbøjelig til at handle i desperation og bare ringe til den første og bedste behandler. Det har jeg selv oplevet, da jeg var praktiserende psykolog, siger han.

Psykiater Anne Lindhardt mener, at psykoterapeuter kan behandle uden at have den fornødne viden om psykiske lidelser og symptomer. Hun er chef på Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet og har set patienter komme ind med lidelser som skizofreni eller svære depressioner efter at have været hos en psykoterapeut.

– Jeg har set eksempler på, at den nødvendige behandling er blevet forsinket unødigt, fordi patienten først har været hos en psykoterapeut. I værste fald kan psykoterapi resultere i langtidsvirkende skader, lidelse og død, siger hun.

Eva Kjer Hansen erkender, at ministeriets kvalitetsvurdering ikke giver nogen fuldstændig garanti mod den slags tilfælde.

– Vi kan jo ikke bestemme, hvem borgerne kan søge terapi hos. Men vi vil gøre det lettere for folk, der søger terapi, at vælge ud fra nogle kriterier, vi har opstillet, siger hun.

bonde@kristeligt-dagblad.dk

remar@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Liv & Sjæl
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​