Et stort flertal af den danske befolkning går ind for aktiv dødshjælp, eutanasi, medlidenhedsdrab, der er tilladt i både Belgien og Holland. Hele 68 procent er tilhængere af aktiv dødshjælp, mens 20 procent er imod, viser en PLS Rambøll-meningsmåling foretaget for Jyllands-Posten 21. maj 2002.

93 procent er for aktiv dødshjælp til døende, 82 procent går ind for det til uhelbredeligt syge, 20 procent til svært psykisk syge, 41 procent i forbindelse med livstrætte ældre og 30 procent til handicappede.

Landsforeningen en værdig død taler for aktiv dødshjælp. I artiklen Programmeret død redegør sygeplejerske Anne Vesterdal for en række oplevelser af aktiv dødshjælp på danske hospitaler.

Sporene skræmmer
Flertallet af læger og politikere advarer imod det. Sporene skræmmer, både fra Hitlers Tyskland og fra Holland i dag. PLS Rambøll har for Landsforeningen en værdig død foretaget en undersøgelse blandt 2500 praktiserende læger i Danmark, og 500 sagde ja til at deltage 9 % af dem havde ydet aktiv dødshjælp, og 7 % havde hjulpet patienter med at begå selvmord.

Dødshjælp bliver til drab i Holland
Den hollandske Dr. Zbigniew Zylicz leder et hospice i Holland. Han advarer indtrængende mod at tillade aktiv dødshjælp. Det fører uvægerligt til påtvungen død. Han nævner en officiel rapport, der anfører over 1000 tilfælde af "dødshjælp", der ikke var ønsket af patienten selv. Zylicz siger, at smertebehandlingen er utilstrækkelig i Holland, fordi lægerne griber til den lette løsning at lade patienten dø. I Holland gives der nu - imod loven - dødshjælp til raske hollændere støttet af den hollandske lægeforening. Mange syge spædbørn bliver dræbt i Holland og Belgien.

Den tyske psykiater og cheflæge Karl-Heinz Beine er i gang med at udarbejde den første systematiske undersøgelse af patientmord i Tyskland og har studeret sager fra USA og Frankrig. - Han siger: Når læger eller plejepersonale slår patienter ihjel, siger de ofte, at de har myrdet af medlidenhed, men det er ikke rigtigt. Det drejer sig derimod om, at gerningsmændene ikke kan holde ud at se folk lide. De vil ikke acceptere, at de er magtesløse over for lidelse.

Etisk råd siger nej til aktiv dødshjælp
Etisk Råd har her gjort rede for alle sider af spørgsmålet. Det handler dels om retten til ikke at blive holdt kunstigt i live mod sin vilje, og dels om ret til - og dermed risiko for - at blive dræbt af andre. Alle 17 medlemmer af Etisk Råd afviste i 2003 aktiv dødshjælp.

En lang række uddybende links findes i Spring Hill College's teologiske bibliotek.

Hvad er patientens rettigheder?
Dr. med. Jette Ingerslew redegør i Hvem bestemmer når livet ebber ud for problemstillingen passiv og aktiv dødshjælp, og for hvad der er nødvendigt for en god død.Et livstestamente er løsningen, hvis man vil sikre sig bedst muligt mod at få sit liv kunstigt forlænget. I livstestamentet skal du krydse af, om du ønsker behandling, hvis døden er uundgåelig, og behandlingen kun kan forlænge livet. Du kan også sige nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Et livstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp.

Hjælp til at leve til man dør
Der er behov for omsorg og medmenneskelighed, ganske særlig når man ikke kan helbredes for sin sygdom. Speciallæge Marianne Klee oplyser i artiklen Med medicin kan døden være smertefri om alt det, der kan og bør gøres for at hjælpe den døende.

Både i hjemmet og på hospitalet kan der gøres meget. Helse har mange gode artikler om pleje af døende og støtte til pårørende. Hospiceforum har links til de enkelte danske hospicer, bl.a. er her links til væsentlige artikler om arbejdet med hospicer og lindrende indsats.

Grænsen mellem aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab, assisteret selvmord og selvmord er flydende. Mange ældre ønsker at tage deres liv fordi deres liv føles ensomt og uværdigt. Døende patienter har brug for hjælp til at være sig selv og modtage omhyggelig og respektfuld pleje.

Kræftlinienhar gratis telefonrådgivning for både patienter og pårørende, og for mange andre sygdomme findes der også en patientforening, hvor man kan tale med nogen, der ved, hvordan det er. Livslinien giver mulighed for at tale med en anden - anonymt hvis det ønskes - hvis man tænker på selvmord eller føler at man burde gøre det fordi man er en belastning for andre.

Hvis man selv eller nogen, man kender, tænker på at tage sit liv eller har prøvet det, er der mange steder, man kan gå hen. Til familie og venner. Til ens egen læge. Til en præst - her kan du finde din sognekirke. Du kan roligt ringe til præsten, selv om du ikke er medlem af folkekirken. Du kan også finde en præst på SamtaleNet og i Cyberkirken kan man både maile og telefonere til dem. I de større byer er der natkirker og gadepræster. Sct. Nicolai Tjenesten har åben telefon til kl. 03 hver nat. Indvandrere og flygtninge kan også få psykologisk bistand på Tværkulturel Psykologisk Rådgivning. Der er telefonrådgivninger både for mennesker, der tænker på at tage deres liv, for pårørende og efterladte. Der er telefonrådgivninger både for mennesker, der tænker på at tage deres liv, for pårørende og efterladte. Alle har tavshedspligt.