Belgien først med statsansatte imamer

I løbet af 2005 vil den belgiske stat få omkring 245 imamer på lønningslisten. Dermed vil de muslimske prædikanter blive behandlet på lige fod med katolske og protestantiske præster og jødiske rabbinere, som allerede aflønnes af staten.

Det gør Belgien til det første europæiske land, som aflønner de muslimske prædikanter. I de fleste andre lande er det muslimerne selv, som betaler deres imamer, med mindre de er udsendt af de muslimske emigranters hjemlande, eller af Saudi-Arabien, som finansierer imamerne i adskillige europæiske lande.

Den belgiske model for adskillelse mellem kirke og stat betyder, at staten anerkender en række religioner samt en verdslig-humanistisk bevægelse. Anerkendelsen indebærer, at staten afholder en stor del af deres udgifter, herunder lønudgiften til prædikanterne. I andre lande, f.eks. Frankrig, indebærer den juridiske adskillelse mellem kirke og stat, at staten formelt set ikke må bruge penge på trossamfundene. Eller også bekender landene sig til en statsreligion, som staten så finansierer, som f.eks. i Danmark og Storbritannien.

Men selv om islam blev en anerkendt religion i Belgien i 1974, har det hidtil været op til muslimerne selv at betale deres imamer. Det skyldes først og fremmest, at de belgiske muslimer i modsætning til de øvrige trossamfund ikke har haft en central instans, der kunne repræsentere alle landets muslimer. Denne instans er nu, efter en del startvanskeligheder, blevet oprettet på initiativ af den belgiske stat. Det såkaldte Belgiske Muslimers Eksekutivråd får fremover til opgave at udpege de imamer, som kan modtage en årsløn på mellem 90.000 og 135.000 kr. om året afhængig af moskeernes størrelse.