En religion er ikke blot noget man tror på

Den bliver lavet for Kræftens Bekæmpelse og indgår som en del af Københavns Universitets tværfaglige forskningsprojekt "Religion i det 21. århundrede". Mere specifikt ønsker den at undersøge religiøse menneskers risiko for at få kræft, et hjertetilfælde eller en psykisk lidelse.

Der går cirka et år, før de første resultater ligger klar. Så kan man konstatere, om der er en sammenhæng eller ej, og først derefter kan forskerne begynde at kigge på, hvad sammenhængen kan skyldes. Men allerede nu vækker undersøgelsen international opsigt, fordi den bygger på en ny og mere pålidelig måde at indsamle og sammenligne datasæt på end tidligere.

I Danmark og resten af Skandinavien har man et unikt patientregister over næsten alle de største sygdomsgrupper. Med cpr-registeret i hånden kan man derfor meget præcist følge danskernes sygdomsforløb. Og da flere religiøse fællesskaber i Danmark registrerer deres medlemmer, er det muligt at udtrække en undersøgelsesgruppe på 10.000-15.000 religiøse danskere og se, hvilke sygdomme de har haft.

Alle tidligere undersøgelser, der primært stammer fra USA, er typisk baseret på spørgeskemaer, der er væsentligt mindre pålidelige. Og statistisk er de mere usikre, fordi amerikanerne ikke har et cpr-register og heller ikke et lige så udførligt patientregister. Desuden har de amerikanske undersøgelser den svaghed, at de ikke kan sammenlignes med eksempelvis europæiske lande, fordi amerikanernes forhold til tro er grundlæggende anderledes.

På den baggrund tør forskerne godt sætte høje forventninger til undersøgelsens resultater.

– Det er interessant at se, om danskerne adskiller sig fra eksempelvis amerikanerne, men vi forventer ikke at finde noget, der strider helt imod de tidligere resultater. Hypotesen er fortsat, at der er en sammenhæng mellem tro og helbred. Det afgørende nye er, at vi vores datasæt er så troværdig, og at vi mere detaljeret kan sige, hvad sammenhængen skyldes. Det vil sætte Danmark i front rent forskningsmæssigt. Og samtidig vil undersøgelsen komme med en helt ny komponent i det moderne menneskes muligheder for at håndtere livet. Det handler ikke bare om Gud, men om at tro på noget i det hele taget – og indrette sig derefter, siger Christoffer Johansen.

Netop Guds rolle er det, der særligt optager undersøgelsens medforfatter, teologen Niels Christian Hvidt.

Han har tidligere forsket i troen på Guds handlen, men ser også frem til undersøgelsens resultater, som han dog ikke mener er givet på forhånd.

– Hypotesen kunne lige så godt være omvendt: Altså at syge mennesker i højere grad tiltrækkes af religion. Men jeg tror på, at der i vores psyke ikke kun gemmer sig psykologi, men også en vital åndelig dimension. For hvis man tror på noget, medfølger også et håb, der kan gøre det nemmere at håndtere en sygdom, siger Niels Christian Hvidt.

Men dermed ikke sagt, at det bare handler om at få en tro, pointerer han. For der er stor forskel på, om man beder for at blive helbredt, eller fordi man hviler i sin tro.

– Vi kan aldrig sætte Gud på en videnskabelig formel, og det er heller ikke meningen med denne undersøgelse. Men finder vi en klar sammenhæng mellem tro og helbred, kan det være med til at vise, at tro og religion kan være yderst relevant for vores måde at leve og indrettte os på. Og at det alene derfor bør være en mere naturlig del af vores tilværelse, vores måde at indrette sundhedsvæsenet på og i sidste ende vores måde at dø på, siger han.

Det er på høje tid, at Danmark kommer med en undersøgelse af denne art, mener religionspsykolog ved Institut for Folkesundhed, Peter la Cour.

Han er med i den styregruppe under forskningssatsningen "Religion i det 21. århundrede", som har sponsoreret Hvidt og Johansens projekt.

– Vi ved fra den internationale forskning, at der er helbredsmæssige ressourcer at hente i religionen, og at det derfor kunne blive en vigtig brik i folkesundheden. Eksempelvis ved man, at religiøs praksis såsom meditation nedsætter blodtrykket. Denne viden kunne bruges i forebyggelsen og behandlingen af for højt blodtryk, siger Peter la Cour.

Han mener, Danmark har sovet i timen på grund af en lang anti-kristelig periode, hvor ingen har ville skyde penge eller energi i forskning om troens kræfter.

– Der er mange,som venter på de her resultater med spænding. Både fordi det er et unikt projekt, men også fordi det helt sikkert vil skabe røre. For hvis man påviser en klar sammenhæng mellem religion og det gode, sunde liv, så kan der følge en moralisering over for dem, der dermed fører et usundt liv. Og det er jo stadig langt størstedelen af danskerne, siger Peter la Cour.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Om undersøgelsen

De 10.000-15.000 religiøse danskere i undersøgelsen kommer alle fra de tre protestantiske trossamfund Pinsekirken, Den apostolske kirke og 7. dag Adventisterne. Dette skyldes primært, at de er mindre grupper, og at de adskiller sig fra andre troende i deres måde at leve på.

Omkring januar 2006 vil statikken om sammenhængen mellem tro og helbred ligge klar. Derefter kommer direkte interview, hvis forskningsgruppen får midler til det.

Christoffer Johansen er leder af Institut for Epidemiologisk og Psykosocial Kræftforskning, der laver undersøgelsen for Kræftens Bekæmpelse. Niels Christian Hvidt er ansat samme sted.

Projektet laves i samarbejde med læge, ph.d. Lone Ross Larsen og medicinstuderende Andreas Hoff Lassen, der skal stå for dataindsamling.