– Det, vi vil, er at finde en sammenhæng mellem tro og smerte, siger han og tilføjer:

– Smerte har været centralt for en række af de problemer, som religiøse tænkere har fokuseret på, siger han.

Det velmenende torturprojekt er imidlertid kun begyndelsen. Over de næste to år vil forskerne på det nyoprettede Oxford Centre for Science of the Mind udføre en lang række eksperimenter, der skal kortlægge menneskets bevidsthed og troens rolle i hjernen:

– I årevis har videnskabsfolk betragtet bevidstheden som en uinteressant og mindreværdighed biting. At sige du er interesseret i hjernen, men ikke i bevidsthed, er ligesom at studere maven, men ikke fordøjelse. Vi vil undersøge bevidsthed, og specielt hvordan bevidsthed tager form i hjernen, hvordan ens tro kan skabe eller ændre ens bevidsthed, og hvordan de påvirker hinanden, siger Susan Greenfield.

Et andet stort spørgsmål for forskerne er, hvor åbne mennesker er for irrationelle ideer, og hvornår de er det:

– Tro kan være bemærkelsesværdig modstansdygtig. Selv over for logik, siger teologen John Brooke, der også er med på holdet. Han peger på, at selv ikke en stor tragedie som flodbølgen i Det Indiske Ocean er stærk nok til at få folk til at tvivle i deres tro. Hvordan kan det være? spørger han.

– Folk er klar over, at disse spørgsmål er de mest spændende spørgsmål, man kan stille. Tiden er inde nu, fordi flere og flere menneskers tro strider imod logik. Et af de centrale spørgsmål om religioner er, hvorfor de bliver ved at overleve, siger Susan Greenfield.

Og listen over gode, opsigtsvækkende spørgsmål fortsætter: Hvilken rolle spiller alder for, hvor åben man er over for tro og bestemte forestillinger? Er man for eksempel mere åben over for tro, jo ældre man bliver? Hvilken rolle spiller det, om ens omgivelser også tilslutter sig en bestemt form for tro?

Forskerne har fået en million engelske pund (svarende til godt 10 millioner kroner) fra den amerikanske filantropiske fond John Templeton Foundation til at kortlægge forholdet mellem tro, hjerne og bevidsthed. Men lady Susan Greenfield er skeptisk over for ideen om, at de vil komme op med det endelige videnskabelige svar, som for eksempel at menneskets hjerne skulle have et særligt religiøst center.

– Vi vil se på mere end bare gener, hjernekemi og hjernedele. Men vi vil ikke gå ind i den gamle debat om, hvorvidt Gud eksisterer, eller om, hvorvidt videnskabsfolk og religiøse kan blive enige, siger hun.

Til gengæld lover forskerholdet, at de vil kigge på et spørgsmål, der har særlig relevans for den nuværende verdenssituation, nemlig hvorfor nogle mennesker er parat til at dø for deres tro. Hvad betingelserne er for fundamentalisme? Og hvorvidt nogle mennesker er disponeret for en fundamental tro? Det er spørgsmål, hvis svar vil blive fulgt med stor nysgerrighed verden over.

– En af de grundlæggende årsager til, at religiøs tro bør tages alvorlig, er, at de potentielt er meget farlige, hvilket også er tilfældet med andre dogmatiske forestillinger, siger John Brooke.

– Jeg tror, det er vigtigt, vi forstår tro, troens fysiologi og de omstændigheder, der gør, at den stikker så dybt, som den gør. Vi tænker meget på verdens tilstand i forhold til tro, og hvad det kan gøre for verdensfred og veltilpashed, siger Susan Greenfield.

kirke@kristeligt-dagblad.dk