FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Forskere vil undersøge, om Gud er smertestillende

21. jan 2005 01:00 TROENS STYRKE: Nyt storstilet projekt på Oxford Universitet vil pine forsøgspersoner. Målet er at finde svaret på, om folk, der har en tro, er mere modstandsdygtige over for smerte end ikke-troende

Kommentér
Share
Læs også
Udskriv
Tip en ven
Billede
Susan Greenfield skal stå i spidsen for det foprskerteam, der skal undersøge om folk, der tror, bedre kan klare smerte end folk, der ikke tror.

Thomas Buch-Andersen skriver fra London
De gamle spir og tårne i universitetsbyen Oxford har gennem århundreder været symbolet på videnskab og tænkning i verdensklasse og menneskelig moral i højsædet.

Men i et skelsættende nyt eksperiment planlægger et forskerhold nu at underkaste deres forsøgsperson tortur. Målet er at finde svaret på, om folk, der har en tro, er mere modstandsdygtige over for smerte end ikke-troende.

I første omgang vil forskerne smøre en chili-baseret creme på huden af deltagerne, der derved bliver udsat for mindre forbrændinger. Forsøgspersonerne vil så blive præsenteret for billeder af Jomfru Maria, krucifikser og andre religiøse symboler. De vil derefter blive bedt om at udfylde et spørgeskema om, hvad de tror på. Endelig vil deres hjerneaktivitet, inklusive den i deres smertecenter, blive scannet og målt elektronisk, hvorefter et bredt sammensat forskerhold af neurologer, fysiologer, farmaceuter, teologer og filosoffer vil analysere resultatet:

– Ny teknologi gør, at det nu er muligt at undersøge de mentale processer og sammenligne fysio-kemiske begivenheder i både hjerne og krop, siger lady Susan Greenfield, der leder det unikt blandede forskerhold.

Annonce
– Mange mennesker tyr til forskellige former for tro, når de oplever smerte. Vi vil undersøge forsøgspersonerne med forskellige typer tro, blandt andet spirituelle, og vi vil så se på hjerneaktiviteten, siger neurologen Toby Collins, der er vice-leder af centret.

Ifølge en af projektets fysiologiske eksperter, professor John Stein, oplever folk smerte meget forskelligt. Men tidligere forsøg peger på, at tro og Gud har en smertestillende virkning.

– Det, vi vil, er at finde en sammenhæng mellem tro og smerte, siger han og tilføjer:

– Smerte har været centralt for en række af de problemer, som religiøse tænkere har fokuseret på, siger han.

Det velmenende torturprojekt er imidlertid kun begyndelsen. Over de næste to år vil forskerne på det nyoprettede Oxford Centre for Science of the Mind udføre en lang række eksperimenter, der skal kortlægge menneskets bevidsthed og troens rolle i hjernen:

– I årevis har videnskabsfolk betragtet bevidstheden som en uinteressant og mindreværdighed biting. At sige du er interesseret i hjernen, men ikke i bevidsthed, er ligesom at studere maven, men ikke fordøjelse. Vi vil undersøge bevidsthed, og specielt hvordan bevidsthed tager form i hjernen, hvordan ens tro kan skabe eller ændre ens bevidsthed, og hvordan de påvirker hinanden, siger Susan Greenfield.

Et andet stort spørgsmål for forskerne er, hvor åbne mennesker er for irrationelle ideer, og hvornår de er det:

– Tro kan være bemærkelsesværdig modstansdygtig. Selv over for logik, siger teologen John Brooke, der også er med på holdet. Han peger på, at selv ikke en stor tragedie som flodbølgen i Det Indiske Ocean er stærk nok til at få folk til at tvivle i deres tro. Hvordan kan det være? spørger han.

– Folk er klar over, at disse spørgsmål er de mest spændende spørgsmål, man kan stille. Tiden er inde nu, fordi flere og flere menneskers tro strider imod logik. Et af de centrale spørgsmål om religioner er, hvorfor de bliver ved at overleve, siger Susan Greenfield.

Og listen over gode, opsigtsvækkende spørgsmål fortsætter: Hvilken rolle spiller alder for, hvor åben man er over for tro og bestemte forestillinger? Er man for eksempel mere åben over for tro, jo ældre man bliver? Hvilken rolle spiller det, om ens omgivelser også tilslutter sig en bestemt form for tro?

Forskerne har fået en million engelske pund (svarende til godt 10 millioner kroner) fra den amerikanske filantropiske fond John Templeton Foundation til at kortlægge forholdet mellem tro, hjerne og bevidsthed. Men lady Susan Greenfield er skeptisk over for ideen om, at de vil komme op med det endelige videnskabelige svar, som for eksempel at menneskets hjerne skulle have et særligt religiøst center.

– Vi vil se på mere end bare gener, hjernekemi og hjernedele. Men vi vil ikke gå ind i den gamle debat om, hvorvidt Gud eksisterer, eller om, hvorvidt videnskabsfolk og religiøse kan blive enige, siger hun.

Til gengæld lover forskerholdet, at de vil kigge på et spørgsmål, der har særlig relevans for den nuværende verdenssituation, nemlig hvorfor nogle mennesker er parat til at dø for deres tro. Hvad betingelserne er for fundamentalisme? Og hvorvidt nogle mennesker er disponeret for en fundamental tro? Det er spørgsmål, hvis svar vil blive fulgt med stor nysgerrighed verden over.

– En af de grundlæggende årsager til, at religiøs tro bør tages alvorlig, er, at de potentielt er meget farlige, hvilket også er tilfældet med andre dogmatiske forestillinger, siger John Brooke.

– Jeg tror, det er vigtigt, vi forstår tro, troens fysiologi og de omstændigheder, der gør, at den stikker så dybt, som den gør. Vi tænker meget på verdens tilstand i forhold til tro, og hvad det kan gøre for verdensfred og veltilpashed, siger Susan Greenfield.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Nu skal alterbrødet have smiley
Genstandsgrænser vildleder de ældre
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Sådan foregik Jesu lidelse og død
- Vi vil være kirke for byen
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
- Kristus så frem til sejren
Lad os stå op og komme i gang
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: