Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ansvarlig friskolepolitik søges til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansvarlig friskolepolitik søges

Kommenter Hold mig opdateret

VALGET 2005 Nogle få friskoler, såvel kristne som muslimske, forvalter ikke den pædagogiske frihed på ansvarlig vis til skade for deres elevers fremtid

Venstre har i den danske skolehistorie altid kæmpet for friskoleideen, og det gør vi også i dag. Netop derfor vil vi indføre en lov, der bevarer ideen om pædagogisk frihed og det frie skoleinitiativ. Men som samtidig udfordrer de få friskoler, som på uansvarlig vis misbruger friheden og ikke sørger for at udruste deres elever med kompetencer til at begå sig i vores samfund.

For det er desværre situationen i dag: Få friskoler, nogle kristne og andre muslimske, forvalter ikke den pædagogiske frihed på ansvarlig vis til skade for deres elevers fremtid.

Selvom det kun er få ud af de 480 friskoler, vi her taler om, bør vi politisk føle et ansvar over for de unge mennesker, som i voksenlivet får færre muligheder for at blive en del af det danske samfund. Dels på grund af en indskrænket undervisning, som deres forældre vælger på deres vegne. Dels på grund af en svag friskolelov, der tillader, at det kan lade sig gøre, men også på grund af en politisk "laden stå til, det går nok over"-holdning.

Annonce
Lovforslaget, hvis formål er at sikre, at friskolerne står i fagligt mål med folkeskolen, bevarer ånden om friskolernes pædagogiske frihed. Og langt, langt de fleste friskoler har jo heller ikke noget at frygte. Tværtimod får friskolerne nu mulighed for at skilte mere med friskolernes store succes med høj faglighed og professionel håndtering af nydanske elever. Men loven bliver nødt til at gælde alle friskoler. Vi må nemlig ikke begå samme fejl, som da vi lovgav specifikt mod Tvindskolerne for ikke at genere alle friskoler. For Tvindloven blev som bekendt underkendt af Højesteret.

Skrækscenarierne om, at lovforslaget vil ensrette friskolen og dermed ødelægge friskolens grundide, er at gå i selvsving, og der pustes rigeligt til ilden af især radikale, der måske præges rigeligt af en automat-holdning over for regeringen: at når det kommer fra den, så er der nok "noget farligt indeni".

Dermed er debatten blevet ukonstruktiv, men jeg håber dog, at vores ordfører, Leif Mikkelsens, forsøg på alligevel at indlede en konstruktiv dialog, vil få de fleste friskolefolk til at gribe den fremstrakte hånd i stedet for at lade sig gribe af paranoia.

Hvis man virkelig vil, kan man sagtens løse eventuelle problemer, der muligvis skyldes, at man i begyndelsen er gået fejl af hinanden.

Det er nødvendigt at erkende, at samfundet omkring friskolen forandrer sig og udfordrer dele af lovgrundlaget bag friskolen. Svaret skal være at tage udfordringen op, men sam- tidig at bevare den grundlæggende ide bag friskolen.

Hanne Severinsen er MF for Venstre og medlem af Folketingets uddannelsesudvalg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​