Morten Mikkelsen |
7. februar 2007
Kristne friskoler: Mens man i Norge debatterer, om kristne skoler skaber for lukkede miljøer, er tendensen herhjemme, at kristne friskoler rekrutterer sine elever stadig mere bredt i samfundet
På Midtjyllands Kristne Friskole i Herning havde skoleleder Thorkild Bjerregaard for nylig den oplevelse, at et par forældre gerne ville indskrive deres barn som elev på skolen, men samtidig søgte fritagelse fra undervisning i kristendomskundskab. En anden aktuel oplevelse var den pige i 7. klasse, som meldte sig frivilligt til i forbindelse med skolens juleandagt at læse juleevangeliet højt. Det bemærkelsesværdige var, at pigen var hindu.
Eksemplerne skal vise, at kristne friskoler langtfra kun henvender sig til en snæver inderkreds fra de kristne menigheder. Selv de friskoler herhjemme, som allerstærkest slår sig op på at have et specifikt religiøst grundsyn, de gerne vil påvirke eleverne med, ser ud til at appellere til en bred kreds af forældre med et vidt forskelligt forhold til religion.
– For 20 år siden levede de kristne friskoler langt mere i lukkede kredse, end de gør i dag. På min egen skole vil jeg vurdere, at halvdelen af eleverne kommer fra det, jeg vil kalde kristne og kirkelige kredse, mens den anden halvdel er meget bredt sammensat. Men fælles for forældrene er, at de har en forventning om, at friskolen kan tilføre børnene noget positivt i kraft af de kristne værdier, forklarer Thorkild Bjerregaard, der er fungerende formand for Foreningen af Kristne Friskoler.
Dermed ser der ud til at være en skærende kontrast imellem den debat, som netop nu føres i Norge, hvor det lokale svar på Børnerådet anklager kristne friskoler for at skabe alt for lukkede rum for børnene, og den danske virkelighed. Ikke fordi de kristne friskoler har nedtonet deres kristne forkyndelse – eller for den sags skyld vil acceptere at fritage et barn fra kristendomskundskab. Men fordi skolerne er blevet bedre til at skille undervisning og forkyndelse.
– Der har været skoler i Danmark, som benyttede det såkaldte ACE-system, der blander forkyndelse ind i al undervisning. Men i takt med at systemet er blevet kritiseret, blandt andet af vores forening, er brugen nu stærkt begrænset. Tilsvarende har der været diskussioner om placeringen af Darwins evolutionsteori over for den kristne skabelsesberetning på de kristne skoler. I dag er der så vidt jeg ved enighed om, at man kan have forskellige holdninger, men at det kun er Darwin, der hører hjemme i biologiundervisningen, siger Thorkild Bjerregaard, som til gengæld pointerer, at hans skole forbeholder sig ret til at rekruttere lærere med en bestemt grundholdning og for eksempel afholde sig fra at ansætte en ateist.
Niels Egelund er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og medlem af Børnerådet. Han deler vurderingen af, at billedet af kristne friskoler som en isoleret osteklokke, i store træk hører fortiden til. Derfor anser han det også for utænkeligt, at det danske børneråd skulle fremføre en kritik svarende til den norske.
– I Danmark har vi et velfungerende tilsyn med de frie skoler, og der har i de senere år været et par sager, hvor der var brug for at skride ind. Men generelt er det bestemt ikke mit indtryk, at kristne friskoler er lukkede miljøer. Måske skyldes forskellen, at vi har en årelang tradition for friskolelovgivning, som går helt tilbage til 1850'erne, og som man ikke har haft magen til i Norge, siger Niels Egelund.
Dermed er der også en større tolerance over for at tillade friskoler at stå for noget særligt. Med hensyn til pædagogik nævner han Rudolf Steiner-skolerne som eksempel på en undervisning, der afviger kraftigt fra folkeskolen, men alligevel accepteres. Og langt hen ad vejen accepterer staten en undervisning, der går over i religiøs forkyndelse og det, man i 1970'erne med et fyord kaldte indoktrinering.
– Forældrene ser nok ikke som de kristne friskolers påvirkning som indoktrinering, men som et sæt grundholdninger, de har sympati for. Jeg tror, forældrene ser på kristne skoler på samme måde som når man som forbruger køber varer af et mærke, man forbinder med en bestemt etisk stillingtagen.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under
TEMA: Friskoler, religion og tilsyn
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad