Norsk børneråd til kamp mod kristne friskoler

Hvis en friskole kun rekrutterer lærere og elever med ét bestemt livssyn, opstår der et lukket miljø, hvor barnets ret til at danne sin egen mening har dårlige betingelser. Derfor bør friskoler baseret på én bestemt religiøs holdning begrænses.

Det mener Barneombudet i Norge, der ligesom Børnerådet herhjemme er en offentlig institution, der skal rådgive regeringen om, hvordan børns rettigheder bedst varetages i lovgivningen. Netop nu er en ny friskolelov til høring, som har til formål at begrænse mulighederne for at oprette nye friskoler, men Barneombudet mener, at der er behov for at sætte hårdere ind imod blandt andet kristne friskoler.

– Vi mener, der er en risiko for, at religiøse skoler kan isolere elever fra fællesskabet. Blandt andet har vi haft eksempler på skoler, der importerede lærebøger fra fundamentalistiske miljøer i USA, hvis indhold stred imod grundlæggende norske værdier som ligestilling mellem kønnene, siger Knut Haanes, der er norsk vicebørneombudsmand.

Han pointerer, at ikke kun kristne skoler, men også muslimske friskoler efter Barneombudets mening modarbejder værdier som ligestilling og tolerance. Det medvirker til at skabe en "os og dem"-kløft mellem børnene på skolen og verden udenfor. Han erkender dog samtidig, at Norge skal følge internationale erklæringer om menneskerettigheder og sikre religiøse gruppers rettigheder til at indrette sig i henhold til deres tro.

Torgeir Flateby, generalsekretær i det norske Kristne Friskolers Forbund, undrer sig over angrebet fra Barneombudet. Han påpeger, at ingen skoler i Norge længere bruger det amerikanske undervisningsmateriale, Knut Haanes, sigter til, det såkaldte ACE-system, som også her i landet har været genstand for hård kritik.