Demokrati skal både leves og læres

Han nævner friskoleloven som et eksempel på den forandring, som er sket i samfundet. Engang var det ikke nødvendigt at skrive særlig klart i loven, hvad en friskoles rettigheder og pligter er, for enhver friskoleleder havde intuitivt en fornemmelse for dette i kraft af sin egen baggrund i dansk folkeoplysningstradition. Men i dag er virkeligheden, at man ikke kan være sikker på, at alle friskoler har til hensigt at virke for demokrati og borgerrettigheder i den betydning disse ord almindeligvis har haft i Danmark.

– I dag er der en frygt for, at friskoler bliver brugt til ideologisk indoktrinering, hvad man i gamle dage ikke har frygtet hos hverken indremissionærer eller grundtvigianere. Derfor er der ikke andet at gøre end at nedfælde nogle mere præcise regler, forklarer Jørgen Gleerup.

Han refererer til efterkrigstidens danske demokratidebat mellem Alf Ross og Hal Koch, hvor førstnævnte fokuserede på demokrati som system, mens sidstnævnte fik mere gennemslagskraft med synet på demokrati som livsform. Dermed er demokrati i dansk forstand blevet noget, man diskuterer og foretager sig, frem for noget, man har skrevet ned.

Men i fremtiden skal opdragelsen og uddannelsen af kommende danske medborgere omfatte tre begreber, som alle er vigtige, siger medborgerskabs-uddannelsens koordinator, lektor Ove Korsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

– Medborgerskab har både en vidensdimension, en værdidimension og en færdighedsdimension. Det første handler om, hvad der konkret ligger i begrebet. Det andet handler om etiske problemstillinger som for eksempel dilemmaet mellem på den ene side at være statsborger i politisk forstand og på den anden at have en kulturel eller religiøs baggrund som kristen eller muslim. Og det tredje handler om, hvordan vi praktiserer demokrati, og hvordan vi skaber en fælles medborger-identitet på tværs af etniske, kulturelle og religiøse barrierer, forklarer han.

Ove Korsgaards yndligs-eksempel på denne forståelse er den pakistanske kvinde, der i et foredrag udtalte, at hun følte sig som dansker, hvilket affødte protester fra salen. Det kunne hun da ikke, hun måtte da være tro mod sine kulturelle rødder, mente de.

– Tilhørerne syntes at overse, at alle, der bor i Danmark er nødt til at mødes i det offentlige rum og være samfund sammen. Og at vi er nødt til at skabe en dansk statsborger-identitet, som også er åben for mennesker, der har en anden kultur og religion, end den, som hidtil har domineret herhjemme, forklarer han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Medborgerskab

uMasteruddannelsen i medborgerskab er resultatet af et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet og udbydes fra september i år.

Målgruppen er administratorer, undervisere og konsulenter med den hensigt at udbrede undervisning i medborgerskab i såvel uddannelsesverdenen som erhvervslivet.

Undervisningen består af fire moduler: Et historisk, et etisk og et pædagogisk forløb samt et masterprojekt.