Aktiv dødshjælp til raske hollændere

Mange læger i Holland yder aktiv dødshjælp, selv om patienten ikke er syg, men blot "lider gennem det at leve", viser ny rapport

Hvis patienten beder om det, må lægen gerne hjælpe med en hurtig død, selv om patienten ikke har en alvorlig psykisk eller fysisk sygdom. Det mener den hollandske lægeforening, der i en ny rapport konkluderer, at det allerede er praksis for mere end halvdelen af de læger, der indgår i undersøgelsen bag rapporten.

Konklusionen genåbner en voldsom debat om aktiv dødshjælp i Holland, som blev sat i gang af en højesteretsdom fra 2002. Retten dømte en læge for at have ydet aktiv dødshjælp til en patient, der teknisk set ikke var syg, og den slog fast, at den hollandske lov om aktiv dødshjælp kun må bruges over for patienter, der har en klinisk sygdom fysisk eller psykisk.

Men mange mennesker lider af årsager, der ikke kan rummes i kliniske diagnoser, argumenterer lægerne i den nye rapport.

– En læges opgave er for os at se at reducere lidelse. Derfor kan vi ikke på forhånd udelukke denne type patienter. Vi må nu se mere bredt for at finde et sted at trække en grænse, udtaler lederen af undersøgelsen, professor Jos Dijkhuis, i rapporten ifølge BBC.

I den hollandske lovgivning hedder det, at patienten skal "lide håbløst og ubærligt" for at komme i betragtning til aktiv dødshjælp. Og at det kun kan ske ved patientens udtrykkelige ønske. Men i november sidste år bad et hollandsk hospital om officielle retningslinjer for at yde aktiv dødshjælp over for dem, der ikke selv kan tage beslutningen. Og det kom frem, at hospitalet allerede udførte barmhjertighedsdrab på dødeligt syge nyfødte.

Barmhjertighedsdrabene rystede modstandere af aktiv dødshjælp i og uden for Holland. Det gør den nye anbefaling af at udvide praksisen også. For selv om den nye rapport anbefaler lægerne at udvise varsomhed, så frygter modstanderne i Holland, at det er endnu et skridt mod et samfund, hvor man opfordrer livslidende mennesker til at forsvinde.

Også formanden i Det Etiske Råd i Danmark ser med bekymring på det hollandske initiativ.

– Argumentet for lovliggørelsen af aktiv dødshjælp i sin tid var, at det skabte klare linjer i et gråzoneområde. Men dette viser, at der bare opstår nye gråzoner. Og det bekræfter mig i min holdning om, at vi slet ikke skal lovliggøre dødshjælpen i Danmark. Det er et uværdigt system både for læger og patienter, siger overlæge Ole Hartling.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Aktiv dødshjælp

Som det første land i verden tillod Holland i 1994 aktiv dødshjælp. I 1996 blev det tilladt i den australske delstat Northern Territories, i 1997 i den amerikanske delstat Oregon og i 2002 i Belgien. Passiv dødshjælp, der betyder afståelse fra livsforlængende behandling, har været tilladt i Danmark siden 1992.