Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Frihed under beskydning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frihed under beskydning

Kommenter Hold mig opdateret

Friskoleverden reagerer stærkt på nyt lovforslag, fordi de oplever, at de bliver antastet på frihedsbegrebet, som skolerne bygger på, siger forfatter Ole Pedersen

I dag stimler 1100 friskolelærere og forældre sammen på Balle Fri- og Ungdomsskole. De er bekymrede over et nyt lovforslag fra regeringen, der blandt andet forpligter friskolernes undervisning til at svare til folkeskolens del- og slutmål. Et forslag, der skal sikre skolernes faglige niveau, men som strider mod friskoleånden, der stammer fra Grundtvig og Kold. Det siger forfatter og tidligere forstander på Den Fri Lærerskole i Ollerup, Ole Pedersen, der blandt andet har skrevet en bog om brug af Grundtvig og Kolds tanker i undervisningen.

Den første friskole blev åbnet af Christen Kold for 150 år siden på grund af en modstand mod den sorte skole og overdrevne udenadslære og med ønsket om at fremme den levende fortælling.

– Kold tålte ikke, at tilsynet blandede sig i hans undervisning. I det første år modtog han økonomisk støtte fra staten, men hans skole, Dalum på Nordfyn, blev efterhånden så velhavende, at den ikke ville modtage økonomiske ressourcer fra staten, fortæller Ole Pedersen.

I dag er omkring 480 friskoler med mangfoldigt idémæssigt indhold. Men det er især de grundtvig-koldske friskoler, som råber vagt i gevær over for det nye lovforslag, mens de kristne friskoler, de katolske skoler, privatskolerne og lilleskolerne bakker op om lovforslaget. Det skyldes, at de to kategorier af frie grundskoler tilhører hver sin ideologi.

Annonce
– De fri grundskoler (lilleskoler og privatskoler, red.) har nogle andre historiske rødder, der går tilbage til privatskoler og realskoler. De var tidligere skoler, der lagde vægt på eksamensresultater. Friskolerne har en helt anden tradition. Det var jo Grundtvig og Kolds fælles synspunkt, at skolen ikke skal undervise for erhvervslivet, men for menneskelivet, forklarer Ole Pedersen, der også er enig med dem, der mener, at nogle friskolers faglige niveau er for lavt.

– Det er noget rod, at alle har ret til at lave en friskole, fordi det ofte afsløres, at der er skoler, der misbruger friskoletankegangen. Her tænker jeg både på stærkt kristne og stærkt muslimske friskoler. Men så må man slå ned på dem, siger Ole Pedersen, der er overrasket over, at det nuværende lovforslag kommer fra en Venstre-ledet regering.

– Det er et paradoks, at de politiske partier, der gennem århundreder har bakket op om friskolerne nu hører til dem, der vil indføre det her, siger han.

bindslev@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​