Det ender med en ensretning

Friskolerne burde måske tidligere have luget ud i egne rækker for at værne om deres værdigrundlag, erkender Mogens Krabek. Men regeringen burde anstrenge sig for at finde andre måder at sikre det faglige niveau på friskolerne, mener han.

– Undervisningsministeriet har sat 30 friskoler under skærpet tilsyn, lukket tre-fire stykker og fremsætter nu et lovforslag, der rammer 480, siger han.

Vi sidder på kontoret på tredje sal af et gammelt skolehus fra 1894. Længere nede af gangen ligger skolens fællesrum med udsigt over "kartoffelrækkernes" smalle tage på Østerbro i København. Ved siden af fællessalens gamle talerstol udskåret i eg, hænger to store malerier. De forestiller Sigrid og Frede Bording, der oprettede skolen i 1945 med støtte fra en forældrekreds. Deres ånd lever videre, for på Bording Friskole går historien ikke i glemmebogen.

Eleverne skal stadig kende til de store fortællinger fra Bibelen, antikken og historien og derfor afviger læseplanerne for de såkaldte fortællefag samfund, historie og religion ikke meget fra dem, Frede Bording brugte.

Også Grundtvigs tanker om, at dannelse og uddannelse gælder både hoved, hånd og hjerte, går igen i undervisningen. Blandt andet derfor har eleverne idræt, musik og billedkunst i seks timer om ugen på alle klassetrin.

Det stærke fællesskab mellem forældre, skole og børn var en af de altovervejende grunde til, at Peter Vig Jensen sendte sine to børn i Bordings Friskole.

– På skolen går der højst 18 børn i hver klasse. Det betyder, at det er nemt for forældregruppen at få fælles fodslag til at støtte op om børnene og skolen, og forældrerådet er meget engageret i at drøfte, hvad der rører sig. På det seneste har vi blandt andet lavet en trivselsplan, der lægger vægt på, at vi skal behandle hinanden ordentligt i klasserne og på skolen, siger Peter Vig Jensen, der som skolens styrelsesformand har det overordnede ansvar for skolens drift.

En drift som på kort sigt ikke vil ændre sig radikalt med den ny lovgivning. Det skyldes, at indholdet af den daglige undervisning i de centrale boglige fag alligevel ligner folkeskolens.

Men på lang sigt kan de nye del- og slutmål medføre interne evalueringer og personlige handleplaner, der vil ensrette friskolerne til folkeskolens normer og standarder. Dermed mister friskolerne deres berettigelse, frygter Peter Vig Jensen.

På spørgsmålet om, hvordan Bordings Friskole ser ud om 10 år, svarer Mogens Krabek:

– Der bliver færre kræfter til holdningsskolen. Samfundets og forældrenes stigende forventninger til faglighed gør, at lærerne af frygt for at blive målt og vejet sætter fagligheden i højsædet på bekostning af det sociale arbejde. Og forældrene erstatter deres tillid med en forventning om målbare resultater.

bindslev@kristeligt-dagblad.dk

læs mere under debat



Friskoler i Danmark

Der er cirka 480 frie grundskoler i Danmark, der er er organiseret i to foreninger: Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd. Grundskolernes er mangfoldige i deres indhold og kan inddeles i: grundtvig-koldske friskoler, kristne friskoler, katolske privatskoler, privatskoler og -gymnasier, lilleskoler, tyske mindretalsskoler, friskoler med særligt pædagogisk grundlag, indvandrerfriskoler/internationale friskoler.

I dag går 12 ,6 procent af undervisningspligtige børn på frie grundskoler. Det svarer til ca. 85000 frie grundskole-elever mod folkeskolens cirka 708000 elever. De 28600 elever er i Dansk Friskoleforening.

I Dansk Friskoleforening var der i 2003 14,3 procent tosprogede elever, som fordeler sig på 72 skoler. I Dansk Friskoleforening er 19 skoler såkaldte "muslimske friskoler", men den overvejende del af friskolerne i Dansk Friskoleforening er grundtvig-koldske.

Kilde: Dansk Friskoleforening