Af Marianne With Bindslev |
8. januar 2005
Dansk Friskole-forening holder i dag ekstraordinært lands-møde i bekymring over, at nyt lovforslag fra regeringen vil fratage friskolerne deres pædagogiske særpræg
De frie skoler er på vej i statens lænker. Det mener i hvert fald Dansk Friskoleforening. 1100 friskolelærere og forældre til børn på landets friskoler mødes derfor i dag på Balle Fri- og Ungdomsskole i Bredsten til krisemøde for at afværge det, de frygter kan blive enden på friskolernes særpræg.
Anledningen til det ekstraordinære landsmøde er et forslag fra regeringen om, at landets 480 friskoler fremover skal følge del- og slutmål på linje med folkeskolens, og at staten skærper tilsynet med friskolerne. Dele af friskoleverdenen frygter, at friskolernes pædagogik bliver ensrettet med folkeskolen – og at friskolernes berettigelse dermed forsvinder.
– Lovforslaget indeholder en fare for, at vi vil komme til at ligne folkeskolen mere og mere og det er en negativ udvikling for hele grundskolen. Den gensidige påvirkning mellem folkeskole og friskole er kun tilstede, hvis man er forskellige, men når samme mål, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Liliendal Jørgensen.
Lovforslaget er en del af regeringens bestræbelser for at sikre et fagligt højt niveau i grundskolen samt en opfølgning på dens strategi for bedre integration. En strammere lovgivning giver nemlig Undervisningsministeriet bedre redskaber til kritisk at rette søgelyset mod især muslimske friskoler, scientology-skoler og fundamentalistiske, kristne skoler.
– Vi vil sikre, at alle børn og unge får den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at de forbereder sig til at leve i et samfund som det danske med frihed, folkestyre og respekt for menneskerettigheder, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun forstår "slet ikke" friskoleverdenens frygt for ensretning.
– Det fastholdes og tydeliggøres i loven, at indførelse af del- og slutmål skal ske i respekt for skolernes frihed til at tilrettelægge undervisningen, siger hun.
Dansk Friskoleforenings medlemmer består hovedsageligt af skoler med et grundtvig-koldsk udgangspunkt. Det betyder, at de store fortællinger i religion, historie og samfundsfag står meget centralt i skolernes undervisning, ligesom idræt, musik og formning vægtes højt. Den anden store friskoleorganisation, De Frie Grundskolers Fællesråd, der bl.a. tæller lilleskolerne, privatskolerne og de kristne friskoler bakker dog op om regeringens lovforslag.
– Efter 150 år med frie grundskoler, ejet og drevet af forældre, afbalanceres nu forældrenes ret til at drive skolen med barnets ret til uddannelse. Det sikres, at barnet kan fortsætte i det videre uddannelsesforløb og senere begå sig i et demokratisk samfund, skriver formanden Per Kristensen i en pressemeddelelse.
Siden 2000 har Undervisningsministeriet gennemført tilsyn på 77 ud af de 480 friskoler, hovedsageligt skoler med tosprogede elever, kristne friskoler og scientology-skoler.
Tre skoler har mistet retten til at være frie grundskoler. Fire grundskoler er sat under yderligere tilsyn.
bindslev@kristeligt-dagblad.dkLæs mere under Danmark og debat
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad