Af Maria Bendix Olsen |
6. februar 2007
HJÆLP TIL SELVHJÆLP: U-landsforeningen Svalerne forsøger at løfte arven efter den nyligt afdøde Abbé Pierre, fransk præst og grundlægger af klunserbevægelsen Emmaüs. Den danske opskrift bygger således på Abbé Pierres principper om hjælp til selvhjælp
Det siges, at svalen er symbol på bedre tider. Myten bekræftes til fulde, når det kommer til en gruppe alternative svaler, helt præcist U-landsforeningen Svalerne. Her kæmper man for bedre tider blandt fattige i Indien og Bangladesh.
Spiren til organisationen er den nu afdøde franske præst Abbé Pierre, som blev hyldet ved en højmesse forrige fredag i Notre Dame-kirken i Paris. Abbé Pierre var ikke blot katolsk præst, men også en humanitær forkæmper, som blandt andet startede klunserbevægelsen Emmaüs i Frankrig, der senere har spredt sig til cirka 40 lande verden over, heriblandt Danmark. Det ser man tegn på i Svalernes genbrugsbutik i København. Lars Rau er tidligere frivillig og nu koordinator for organisationen. Han mener, at en del af Abbé Pierres ånd bringes videre i det praktiske arbejde, som organisationens omkring 100 aktive frivillige udfører.
– Til daglig er det især Abbé Pierres praktiske arbejdsmetoder, vi inspireres af. Folk tænker ikke så meget på Abbé Pierre, men vi holder loppemarkeder, samler ind og kører forskellige genbrugsbutikker. På den måde viderefører vi klunsemetoden, som Abbé Pierre var tilhænger af, siger Lars Rau.
Overskuddet fra salget af blandt andet danskernes aflagte tøj går til samarbejdspartnere i Indien og Bangladesh, som kæmper for at forbedre forholdene for de allersvageste i samfundene og har særligt fokus på at bevidstgøre kvinderne om deres rettigheder.
I genbrugsbutikken i København springer båndene til klunserbevægelsen én i øjnene. Vinterfrakker, der kan klare mange vintre endnu, kufferter der har mod på nye rejser, og bøger med fantastiske og finurlige fortællinger, der kan læses igen og igen danner sammen med køkkentøj, kokosmåtter og knappenåle rammen om den lille kælderbutik. Abbé Pierre ses ikke, men derimod er et glitret postkort med kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og den lille prins Christian sat fast på butikkens røde kasseapperat i 1950'er-stil.
Ved kasseapparatet står Lissi, som er en af de cirka 20 ældre kvinder, der lægger vejen forbi butikken et par gange om ugen for at sortere, sludre og sælge til genbrugsglade københavnere. Hun startede som frivillig i en alder af 50 år. Dengang kom hun forbi og handlede, og en dag spurgte en veninde, om hun ville være med til at stå på den anden side af disken. Det sagde hun ja til. Det er nu 20 år siden. Forklaringen på de mange års aktivitet er, at man har indflydelse på arbejdet:
– Den dag, vi er i butikken, er det vores dag. Så har man lov til at lave lidt om og pakke varer ud, siger Lissi.
Hun kender godt til Svalernes franske rødder, men det er ikke dét, der har gjort hende til frivillig. Det er derimod det konkrete arbejde og det fællesskab, hun har med de andre kvinder, som står i butikken.
– Så har man noget at se frem til, siger Lissi, der også har stået i butik, dengang hun var på arbejdsmarkedet.
Selvom Lissi ikke tænker over det, så arbejder hun alligevel i Abbé Pierres ånd. Nemlig den ånd, der handler om, at den største hjælp, man kan give sig selv, er at hjælpe andre. Ebbe Primdahl – frivillig på 24. år – mener, at den tankegang i høj grad stadig præger organisationen, der blev blev grundlagt allerede i 1963, hvor Abbé Pierre var på besøg i Danmark.
– Hjælp til selvhjælp er et af de gennemgående principper i det frivillige arbejde. På den ene side hjælper man andre, men derigennem hjælper også sig selv. Man får indhold i sit liv ved at lave noget sammen med andre mennesker, siger Ebbe Primdahl.
Hans interesse for Svalerne startede i en alder af blot 14 år og har hængt ved siden. I begyndelsen stod den på arbejdslejre med loppemarkeder og indsamling af genbrugsting. Dengang var han ikke bevidst om den franske præsts betydning, men efter at have læst bogen "Abbé Pierre og klunserne i Paris" øgedes hans interesse for foreningens rødder. Senere har han deltaget i det organisatoriske arbejde, og for nylig drog han som national repræsentant for de danske Emmaüs-grupper til den mindehøjtidelighed, der blev afholdt i Paris for "Frankrigs samvittighed", som Abbé Pierre er blevet kaldt.
Ebbe Primdahls 24 år lange engagagement hænger ikke sammen med det religiøse aspekt, som Abbé Pierre også symboliserer. Ebbe Primdahl er derimod blevet tiltrukket af menneskesynet:
– Arbejdet hos Svalerne har vist mig, at rummelighed er essentiel. På en måde har Svalerne nærmest haft en opdragende effekt på mig, fordi det har udviklet mit menneskesyn. Jeg er blevet oplært i, at der skal være plads til alle, også de skæve, og dem, der bare er anderledes.
bendix@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad