Pensioneret dom-provst Arne Bugge fylder 75 år i morgen Af Anne Korsholm |
6. januar 2005
Domprovst Arne Bugges stemme er kendt af mange danskere
Fødselar Arne Bugges stemme er kendt af mange danskere. Det var nemlig Arne Bugge, der som præst og domprovst ved Københavns Domkirke i 42 år ofte stod foran alteret, når radioens program et transmitterede morgenandagten. Og da Arne Bugge blev pensioneret i 1998 efter næsten 20 år som domprovst, var det morgenandagterne, han først og fremmest savnede. I morgen fylder Arne Bugge 75 år.
Arne Bugge blev ansat ved Københavns Domkirke i 1956 og blev der resten af sit arbejdsliv. Han bliver karakteriseret som en solid og stilfærdig præstetype, og måske netop derfor er historien om den ene gang, hvor hverken vækkeuret eller hans kone, Elle Bugge, fik ham ud af sengen før morgenandagten, blevet en kær fortælling.
Arne Bugge vågnede den morgen først da han hørte Domkirkens klokker ringe bedeslagene, og selvom han kun boede 73 meter fra sin arbejdsplads, fik han meget travlt. For travlt til at tage hele den autoriserede præstedragt på, og i stedet måtte han stå foran alteret iført pyjamas og "røjsere". Det kunne heldigvis ikke høres ved radiohøjtalerne i de danske hjem, der var det tværtimod som sædvanligt Arne Bugges usædvanligt smukke sangstemme, som fascinerede mange.
Men Arne Bugge er også kendt af mange flere end de danske morgenandagt-lyttere og kirkegængerne i Københavns Domkirke. Han er kendt i den russiske kirke, som han har fulgt i over 50 år og i dag betegnes som ekspert i forhold til.
Interessen for den russiske liturgi og ikon-traditionerne blev allerede vakt i hans barndomshjem i Søllerød, hvor russiske emigranter var en del af vennekredsen. Som teologistuderende i København fordybede han sig i den russisk-ortodokse kirke og lærte sig både russisk og det såkaldte kirkeslavisk, som bruges i den ortodokse kirkes gudstjeneste i mange lande. I 1956 besøgte han Sovjetunionen første gang som værnepligtig marinesoldat med en specialopgave. Han skulle opspore en udrevet side, der var stjålet i et håndskrift i et ortodokst kloster i Grækenland. Missionen lykkedes.
Siden er det blevet til 26 rejser i Rusland, samt voksende dansk og russisk anerkendelse af hans store viden om den ortodokse kirke. Således er han blandt andet blevet hædret med den ortodokse kirkes fonemste orden, fyrst Vladimirs Gyldne Stjerne i 1988, hvor den russiske kirke fejrede 1000-året for kristendommen i landet.
Men hvorfor har han egentlig ikke konverteret til den russiske kirke, som fascinerer ham så meget?
– Jeg er født og opvokset i Danmark, og min tro har jeg tilfælles med folkekirken. Men skam få den, som ikke kan se værdien hos andre kirkesamfund. Det kan jeg, og den russisk-ortodokse kirke har været til stor inspiration for mig i mit virke, siger han.
Ud over præstegerningen har Arne Bugge undervist på Zahles Seminarium 1959-1978 og på Pastoralseminariet fra 1977-1988. Han har skrevet bogen "Moskva – det tredje Rom", han har oversat Anden Enoksbog, som er en af de såkaldte gammeltestamentlige pseudepigrafer, og skrevet mange artikler og bidrag til bøger samt Den Store Danske Encyklopædi. Privat har Arne Bugge været gift med Ellen Bugge, som døde for kort tid siden. Sammen har de to døtre og tre børnebørn.
I dag bor Arne Bugge ikke længere lige ved Domkirken, men er flyttet på Amager. Han kommer dog fortsat flittigt i Domkirken, og er samtidig stadig optaget af den russiske kirke, hvilket blandt andet ses i hans foredragsvirksomhed, som tilbyder aftner, hvor han fortæller om sine egne oplevelser med den østlige kirke eller indfører lytteren i ikoner og den ortodokse kirkes lære.
Fødselsdagen skal fejres hjemme sammen med den nærmeste familie og nogle få venner.
korsholm@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad