Overilet lovforslag bør stoppes

Man kunne ønske sig, at flere – inklusive politikere – ville stramme sig an og ofre tid på at gennemlæse de mange bekostlige evalueringsrapporter, der udkommer i en lind strøm. Hverken den nyligt offentliggjorte PISA-rapport eller evalueringsrapporten for de tosprogede giver belæg for, at friskolerne skal udsættes for lovstramninger af den kaliber, vi nu ser. Tværtimod. Begge rapporter viser desuden, at samarbejdet mellem forældre og skole er essentielt for en vellykket skolegang, og at friskolerne netop formår at løfte denne vigtige opgave som ingen andre.

Ulla Tørnæs refererer alt til trods vedvarende til et fagligt for lavt niveau i friskolerne, som hun mener at kunne læse ud af PISA-rapporten, som hun nævner som en direkte anledning til det fremsatte lovforslag.

Niels Egelund, leder af den danske PISA-undersøgelse og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, siger direkte adspurgt, at det ikke er muligt at uddrage den slags konklusioner af PISA-rapporten. Han siger, at datamaterialet dels ikke er offentliggjort – ej heller for ministeren – dels ikke giver grobund for rynkede miner for de frie grundskoler. Hvorfor så fremsætte et lovforslag, der varsler test, standardisering og øget parallelitet med folkeskolen og en total underminering af forældretilsynet? Er der tale om ren politisk ideologi?

Det politiske Venstre bør stille sig selv spørgsmålet, hvad Danmark vil med friskolerne. Hvilken rolle i det samlede grundskolebillede skal friskolerne spille? Hvilken grad af parallelitet til folkeskolen er ønskværdig? Friskolerne er oprettet som et alternativ til folkeskolen. Grundlovens paragraf 76 sikrer fortsat danske forældre retten til at varetage børnenes undervisningspligt efter eget idegrundlag og livssyn.

Den frihed, der ligger i, at forældre selv kan forvalte undervisningspligten ved bl.a. at etablere friskoler, modsvares af den grundliggende pligt til, at skolerne sikrer, at undervisningen "står mål med" folkeskolens undervisning. Hverken det eller kravet om, at friskolerne skal opdrage til demokrati, folkestyre og ligestilling, er Dansk Friskoleforening uenig i.

Med det fremsatte lovforslag bliver fokus rettet bort fra det, det hele drejer sig om; nemlig at tilbyde en engageret, fagligt og pædagogisk udfordrende grundskole, som opstår af mangfoldighed og ikke ensretning.

Det er til stor forundring at opleve et Venstre, for hvem markedskræfter, konkurrence og "frit valg til den enkelte" hidtil har været markante politiske signaler, nu udvise en politisk straffementalitet, hvor man retter bager for smed på baggrund af en nærmest lemfældig omgang med danske underviningsundersøgelser.

Dansk Friskoleforenings nytårsønske er, at den danske regering udviser mod til at fortsætte den enestående tradition, Danmark har for reelt frie skoler og skaber grobund for et udviklende og bredtfavnende pædagogisk diskussionsforum.

Ebbe Lilliendal Jørgensen

er landsformand i Dansk Friskoleforening