Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Åbenhed om levende aborter

Aborter er små mennesker, der skal behandles værdigt

- Karin Dahl Hansen, liv&sjæl-redaktør

Kristeligt Dagblad > Historie > Historie Forstør Send Print

Send artiklen Enestående fund af trækirke rokker ved forskningen til din ven.

Enestående fund af trækirke rokker ved forskningen

En rekonstruktion af Hørning trækirke fra 1000-tallet står på Moesgård Museum ved Århus. Den blev fundet under gulvet i stenkirken i Hørning nær Randers i 1960. Hørning trækirke er lidt mindre end den i Aidt og adskiller sig i visse kontruktionsdetaljer. Men kopien giver et godt billede af, hvordan de tidlige trækirker har set ud. (Foto: F. Bau)

flexblock

Tema

Arkæologi

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Af Josephine Schnohr | 5. januar 2005

NY VIDEN OM VIKINGETIDEN: Byggede man kirker oven på gamle kultsteder, som man hidtil har troet? Nyt fund rokker ved den teori. Arkæologer fra Viborg Stiftsmuseum har nemlig påvist en 1000 år gammel trækirke 70 meter øst for den nuværende stenkirke i Aidt i Midtjylland

Arkæolog Mikael Holdgaard Nielsen spærrede øjnene op en ekstra gang, da han så den rentegnede plan fra sommerens udgravninger ved Aidt kirke. En formiddag midt i november lå tegningerne på bordet i fælleskontoret på Viborg Stiftsmuseum. Klar til at blive arkiveret som Fund af Middelalderhus. Men der var noget, som ikke stemte.

– En række firkantede stolper fangede mit blik, og noget begyndte at dæmre, husker Mikael Holdgaard Nielsen. – I forbindelse med mit speciale om tidlige trækirker har jeg set rigtigt mange udgravningsplaner med bygninger fra 1000 og 1100-tallet. Og grundplanen fra Aidt fik altså alarmklokkerne til at ringe.

Kirketomten lå imidlertid et usædvanligt sted for en tidlig trækirke, nemlig ved siden af den romanske stenkirke fra middelalderen. Samtidigt var der hverken fundet grave eller spor efter en kirkegård i nærheden.

– Jeg var langt fra sikker i min sag, og de andre på museet vidste heller ikke meget bedre. Men bygningens form med skib og et lille kor talte deres tydelige sprog. Samtidigt var stolpehullerne i denne bygning 80 cm dybe modsat 20-30 cm i de øvrige huse. Så den adskilte sig tydeligt fra de typiske middelalderhuse, der ellers blev fundet ved udgravningen.

Annonce

Arkæologerne har kun kendskab til godt 20 velbevarede trækirker i Danmark og ved Lund i Skåne – gammelt dansk bispedømme. Mange af dem er fundet under stenkirker fra middelalder og senere perioder.

– Efterhånden blev jeg dog så sikker i min sag, at vi vovede pelsen og gik ud med fundet af en 1000 år gammel trækirke, fortsætter Mikael Holdgaard Nielsen. – Men min udlægning skulle stå den afgørende prøve på det Arkæologiske Årsmøde ved Ebeltoft ugen efter. Jeg kom dog med oprejst pande og klar til at tage mine tæsk.

Men der blev hverken uddelt tæsk eller grinet højlydt blandt de forsamlede arkæologer fra hele landet. Tværtimod mødte Mikael Hold- gaard Nielsen opbakning fra andre eksperter på området, der erklærede sig enige i tolkningen af fundet.

Det gav samtidigt anledning til fornyet debat om kirkearkæologien. Hidtil har arkæologer ledt efter trækir-kerne under de nuværende stenkirker. I 1950'erne og 60'erne foretog man undersøgelser af en del kirkegulve i forbindelse med restaureringer. Håbet var at finde spor efter tidligere bygninger.

Fund af trækirker under senere stenkirker har ført til teorier om kultstedskontinuitet. Altså tanken om, at et sted fortsat havde hellig betydning trods bygningernes forgængelighed. Ifølge den teori skulle de første kristne trækirker være opført på indviet jord, der siden blev genbrugt til de større stenkirker.

Trækirken ved Aidt afviser ikke denne teori. Men den viser, at billedet af kristningsprocessen og sognedannelsen var mere nuanceret end som så.

– Fundet ved Aidt tvinger os til at tage forskningen op til revision og lede efter trækirkerne flere steder i landskabet. Dernæst bør vi nok finde gamle udgravningsplaner fra den pågældende periode frem og se på dem med friske øjne, fastslår Mikael Holdgaard Nielsen. – Det var et svineheld, at jeg faldt over tegningerne den dag på museet. Ellers var den nye trækirke nok blevet arkiveret som et middelalderhus med særligt kraftige stolper.

Njal J. Geertz fra Viborg Stiftsmuseum var leder for udgravningerne ved Aidt kirke de fire uger i juni 2004.

– Vi skulle undersøge tidligere påviste husspor fra ældre jernalder og middelalder samt nogle brandgrave fra romertid. Så det var en udgravning med stor kronologisk spredning i de tre felter, som vi skulle afdække, forklarer Njal J. Geertz.

Efterhånden som udgravningen skred frem, blev der fundet langhuse fra hele ældre jernalder og middelalderen. Sporene hænger sammen med den velkendte tradition for at flytte bosættelsen rundt inden for et afgrænset område, de såkaldte vandrelandsbyer. Samme befolkning blev altså boende på stedet, men rykkede med jævne mellemrum rundt på husenes beliggenhed.

– Sommerens udgravning har været lidt sjov. Der kom meget mere og noget helt andet end det, som vi havde forventet. Men trækirken passer godt ind i de landsbyflytninger, som vi har påvist på stedet. Man kan altså forestille sig, at kirken flyttede med, når landsbyens øvrige huse blev flyttet.

Desværre var undersøgelserne stærkt plaget af regn, og udgravningsfelterne blev ofte fyldt med vand. Det dårlige vejr kan være skyld i, at arkæologerne overså vigtige spor i forbindelse med træ-kirken. Derfor planlægger museet at fortsætte udgravningerne, når vejret tillader det.

– Jeg har siden fået en opringning fra en mand, der som skoledreng deltog i udgravninger nær Aidt kirke i begyndelsen af 1950'erne, fortæller Mikael Holdgaard Nielsen. – Han beskrev nogle grave med skeletter i udstrakt rygleje, som er typisk for vikingetid og middelalder. De kan stamme fra trækirkens tid, og dem vil vi naturligvis gerne have fat i.

Arkæologerne håber, at de kommende udgravninger vil lede dem på sporet af en samtidig bebyggelse og måske en kirkegård. På den måde kan trækirken sættes ind i en større sammenhæng, der vil kaste lys over omstændighederne for de tidligste kirker.

– Vores situationen minder lidt om den med hønen og ægget. Arkæologer plejer at finde gravene og begynder så at lede efter en kirke. Denne gang står vi altså med kirken og skal nu ud for at finde nogle grave, griner Mikael Holdgaard Nielsen. Men alvorligt talt – der bør være flere trækirker i de sene vikingelandsbyer. Måske har arkæologerne bare overset dem. Eller måske er de blevet arkiveret som uforklarlige konstruktioner.

Fundet af trækirken ved Aidt er på alle måder usædvanligt. Derfor rummer det et lovende, forskningsmæssigt potentiale. Arkæologerne skal nu arbejde ud fra, at tidlige trækirker ikke nødvendigvis befinder sig under en efterfølgende stenkirke og ikke nødvendigvis har en tilhørende gravplads. Så der kan meget vel ligge en del kirketomter derude og vente.

historie@kristeligt-dagblad.dk

Trækirker i Danmark

uI en skriftlig kilde fra omkring 1070 nævner Adam af Bremen, at "der i Skåne er omkring 300 kirker, mens der på Sjælland er halvt så mange og på Fyn en tredjedel". Jylland nævnes ikke i kilden. Tallene bør tages med stort forbehold, men de antyder et pænt antal trækirker fra 1000 og 1100-tallet. Omkring år 1200 var der opført 1700 stenkirker i Danmark, og dette intensive byggeri tog givetvis afsæt i et udbredt antal trækirker. Flere steder er dele af tidlige træ-kirke muret ind i de senere stenkirker. Ornamenterede planker blev f.eks. brugt som overliggere i døre. I Hørning stenkirke fremkom noget af trækirkens hammerbånd (planke, der holdt de lodrette vægplanker sammen under tagskægget).

Sammenlagt er de arkæologiske spor efter tidlige træ- kirker herhjemme dog stadig forbavsende få.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock