Langt fra Guds blik

– Vi kan også bekymre os bagud, om vi har forvaltet vores pund ordentligt. Og vi kan bekymre os for nutiden, fordi den møder os med idealer. Det er her stress kommer ind som reaktion, fordi vi hele tiden evaluerer os selv. Vi lever også i en performerkultur, hvor det vil være vanskeligt for mange at leve op til forestillingen om at være de gode, solide, spændende, fantastiske og nytænkende mennesker, vi allesammen gerne ville være.

– Jeg arbejder selv i en konkurrencepræget kultur – ikke så meget i forhold til kollegerne – men i forhold til det, som den tjekkiske forfatter Milan Kundera kalder imagologiens tidsalder. Vi måler os hele tiden i spejle og i forhold til idoler, og det er det, som Jesus siger, vi skal lade være med. Vi lever i konflikt mellem billedet af, hvordan vi skulle være, og hvordan vi er.

Hvordan mente Jesus, vi skulle være?

– Vi skulle bare være. Være til stede og hverken leve i fremadrettet eller bagudrettet betydning. Og ikke måle os med idolerne, men med Guds blik. Guds blik opfordrer ikke til dovenskab, men til intensitet. Men ikke intenst i forhold til vores egne ideer om, hvordan livet egentlig skulle være.

– Spørgsmålet er, hvordan vi løsner os fra bekymring. Det sære er, at vores børn, som vi bekymrer os meget for, er med til at løsne os fra bekymring. For når vi bekymrer os for dem, holder vi op med at bekymre os om os selv. I omsorgen for børnene, bliver selvbekymringen relativeret. Det samme kan ske i forhold til de studerende. Man glemmer i det hele taget sin selvbekymring, når man er optaget af andre mennesker.

– Jeg tror, at vi allesammen er klar over, at vi skal have bekymringsfrie zoner i vores liv. Det kan være, når vi spiser sammen, spiller tennis eller hvad vi nu gør. I mit tilfælde kan det være det, at jeg gerne bruger den sidste time af dagen til at sidde og snakke med min kone. Venner udgør også en bekymringsfri zone. Men det hjælper ikke altid på det store billede. Det sætter bare parantes om bekymringen.

Hvad kommer bekymring af?

– Det skyldes jo, at vi har pandelapper. Mennesket er det eneste dyr, der lever i mulighedernes verden. Vi har spist af kundskabens træ, og vi er ikke nemme at gøre tilfredse. Hunden er tilfreds, hvis den får mad og klap. En hund er hund fra hoved til hale. Det er mennesket ikke. Vi lever i spaltningen imellem den virkelighed, vi står i og de muligheder, vi har foran os.

Er bekymring en synd?

– Bekymring er givet med det at være menneske, og det er ikke syndigt at være menneske. Det er en stor gave. Men bekymring som livsstil bliver til synd, fordi dér er vi lukket inde i vores eget bekymringsrum. Dér er vi ikke løsnet og frie, men slave af vores forventning til os selv og af vores idoler.

– I mit arbejde er mit eget idol desværre, at jeg skal være produktiv hele tiden. Det er jeg naturligvis ikke. Livet er en vekslen mellem at erobre verden og eksperimentere, og det er godt. Livet er også at sove, hvile og glæde sig. Men når vi lever under idolernes band, så bilder vi os ind, at vi kun er det værd, som vi producerer. Det er stik imod alt, hvad Kristus står for. Han siger, at vi har uendelig værdi bare ved at være os selv. Hunden har ingen problemer med at være sig selv. Men vi har, fordi vi hele tiden lever i billeder, vi selv eller andre producerer.

– Det er langt fra Guds blik, der opfordrer os til at være til stede som os selv og for andre. At være til stede i en form for fundamental tryghed. Det gælder om at have nådens overskud i ryggen og næstens krav foran sig. Forudsætningen er, at man har tillid til Gud. Der er nemlig ikke noget, der kommer af sig selv – bortset fra det, der kommer fra Gud.

– Der må være en sammenhæng mellem det, at man ikke tror, man er noget og har værdi i sig selv, og at man ikke tror på den Gud, der giver en lov til at være sig selv. Så kommer den rastløse villen og selvfremførelse. Man sætter sig i position, fordi man vil have sin værdi ved at være bedre end de andre. I stedet burde vi sige: Jeg er nået hertil ved at have mit, og de andre har deres. Men den, der lever i idolernes verden, sammenligner sig selv med andre, og det gør en bekymret.

– I gamle dage bekymrede man sig over det ydre – om der var brød på bordet i morgen, og om der faldt regn eller ej. Eller om skylden i forhold til de andre. I dag bekymrer vi os over skammen: om vi kan leve et flot liv. Jeg tror, at det har delt verden op i et a- og et b-hold. Der er dem, det er lykkedes for, som lever meget under bekymringens band, og så dem, der siger: Vi gider ikke mere. Så der findes gudskelov nogen, der opgiver at bekymre sig. Simple Living er, at man ikke mere lever under idolpresset, siger Niels Henrik Gregersen.

Hvornår er du selv bekymret?

– Når jeg er bekymret for mine børn, er jeg ude over mig selv. Ellers er det den førnævnte arbejdslivsbekymring, der plager mig og andre i min situation. Jeg har deadlines at overholde. Og jeg bliver selvfølgelig glad, når det lykkes. Men kunsten er at være glad også, når tingene ikke lykkes. Dét er at leve som markens liljer og himlens fugle.

remar@kristeligt-dagblad.dk

Jesus om bekymringer

Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlen fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Fra Bjergprædikenen, Matthæusevangeliet, Det nye Testamente.

Niels Henrik Gregersen

er født 1958 i Århus. Cand. theol. fra Københavns Universitet 1983, lic. theol. samme sted 1987. Kandidatstipendiat 1984-86, adjunkt i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet 1986-88, lektor i dogmatik 1988-2000 og forskningsprofessor i systematisk teologi samme sted 2000-2004. Professor i systematisk teologi ved Det teologiske Fakultet på Københavns Universitet fra 2004. Var vicepræsident for The European Society for the Study of Science and Theology 1996-2000, præsident for Det lærde Selskab ved Aarhus Universitet og formand for Løgstrup-Arkivet 1995-2000. Medredaktør af Dansk Teologisk Tidsskrift fra 1993. Har skrevet flere end 300 videnskabelige publikationer. Er gift med cand. theol. Hanne Mejlhede, har fire børn og bor i Holbæk.