Seven Eleven-samfundet rammer familien

– Det generer mig, når Gallup laver undersøgelser. De fleste forbrugerne siger ja til at kunne handle om søndagen, men Gallup glemmer bare at spørge om konsekvensen. For jo flere af os, der skal på arbejde om søndagen, jo sværere bliver det for familierne at få fælles tid sammen.

Gå på indkøb søndag eftermiddag. Send en e-mail til din bank om natten. Tag mobilen, når kollegaen eller chefen ringer midt i familiemiddagen eller lav de arbejdsopgaver, du ikke nåede, færdig på computeren derhjemme.

Samfundet bliver i disse år mere og mere fleksibelt. Den øgede fleksibilitet giver flere valgmuligheder, men det formindsker ikke familiernes stressniveau.

Biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift hører til dem, der advarer mod udviklingen.

I januar er han en af oplægsholderne, når HK inviterer til en konference om 24-timers-samfundet.

Jan Lindhardt sætter udviklingen i relief med et historisk tilbageblik. I middelalderen havde danskerne mellem 40-50 helligdage. Ved reformationen blev der tyndet ud i bededagene, og i 1770 halverede Struense antallet af helligdage. I dag er der 12 officielle helligdage.

– Man kunne da godt forestille sig flere helligdage i det danske samfund. Vi skal kunne holde fri på samme tidspunkt. Ellers bliver samfundet og familien atomiseret. Det er det, at vi er sammen, der binder os sammen. Hvis udviklingen fortsætter, så mister vi fællesskabet. Det bliver svært for familierne at mødes om noget så enkelt som et måltid, lyder advarslen fra biskoppen fra Roskilde.

De kirkelige indvendinger mod 24-timers-samfundet rimer godt med en af HK Handels absolutte mærkesager. Lukkeloven blev liberaliseret i 1995, og formanden for HK Handel, Jørgen Hoppe, har de seneste år tordnet mod politiske ønsker om helt at ophæve de faste åbningstider. Han efterlyser en overordnet debat om, hvad det såkaldte 24-timers-samfund betyder for familien.

– Jeg tror ikke, vi bliver lykkeligere af, at vi på skift servicerer hinanden 24 timer i døgnet. Det er på tide, at vi diskuterer, om vi ikke har råd til at holde lukket engang imellem. Det er som om, alle er hoppet med på den ide, at vi skal udvide åbningstiden i samfundet, hvis velfærdssamfundet skal bestå. Man kunne spørge sig selv, om velfærd ikke er andet end økonomi, siger Jørgen Hoppe.

Formanden for HK Handel fremhæver, at medlemmerne ved de to sidste overenskomstforhandlinger har prioriteret samværet med børn og ægtefælle højere end betalling for overarbejde.

– Når vi laver overenskomst, mærker vi i stigende grad, at frihed sammen med familien ikke kan købes for dyrt. Samtidig ser vi en tendens til, at folk er trætte af at arbejde hjemme og være på døgnet rundt, siger Jørgen Hoppe. Han tror dog ikke, at det er muligt at skrue tiden tilbage til de tider, hvor hele familien Danmark sad sammen ved kaffebordet søndag eftermiddag.

– Men vi kan blive bedre til at planlægge, hvornår de ansatte har fri, så de kan være sammen med familien. I USA er udviklingen forlængst løbet af sporet. Her arbejdes døgnet rundt.

Vi trænger til at tage diskussionen om, hvor vi vil hen. Jeg tror, vi har brug for en lørdag og en søndag til drosle ned. Der er grænser for, hvor meget vi kan arbejde, og faktisk tror jeg, at arbejdsgiverne vil opleve den samme produktivitetet, selv om de ansatte får flere muligheder for at koble fra, siger Jørgen Hoppe.

Forfatteren Gitte Jørgensen, der er redaktør på bøgerne simple living.dk og Den Nye Familie, mærker også, at familielivet belastes af de stigende muligheder for at være online døgnet rundt.

Når Gitte Jørgensen holder foredrag, er et af hendes hovedbudskaber, at vi må blive bedre til at takle friheden og de nye muligheder, hvis det skal lykkes at holde sammen på familierne og os selv.

– Fordi man kan gå på nettet klokken tre om natten eller tage forbrugslån i Ikea, er det ikke sikkert, man skal gøre det. I firserne fik vi 650 reklameinput om dagen. Nu får vi 3000. Der er kommet så mange fristelser, som vi er nødt til at sætte os ud over, siger Gitte Jørgensen.

Hun kender familier, der har taget konsekvensen og har indført off-dage, hvor de ikke tænder computeren.

Gitte Jørgensen fremhæver, at det ikke kun er arbejdslivet, der stresser, men i lige så høj grad fritiden med dens mange muligheder.

– Da jeg på et tidspunkt holdt foredrag for en gruppe social-og sundhedsassistenter, var meldingen, at de i lige så høj grad følte sig pressede af alle de ting, de skulle nå i fritiden.

Og en gruppe ledere fortalte, at de oplevede medarbejderne som udkørte efter weekendens hårde program.

– Vi fylder mere og mere på, men vi har ikke lært, at nogle gange er mindre mere. Kærligheden næres af den langsomme tid, og det gør familielivet også. I dag er der for meget højhastighed over mange menneskers liv. Det betyder, at de lever overfladisk og nemt kan komme til at føle sig tomme, siger Gitte Jørgensen. Hun opfordrer hver enkelt af os til tage kampen for det overskuelige liv både på arbejdspladsen og i privatlivet.

– Jeg tror, at vi nogle gange lader os forføre af teknologien og de mange muligheder. Samtidig er der et reelt og meget voldsomt arbejdspres til stede på mange arbejdspladser. I nogle brancher findes der en konkurrent på den anden side af jorden, der arbejder, mens du sover. Men vi må ikke sætte os med hænderne i skødet og sige, at det er sådan den globale konkurrence har tvunget os til at leve, siger Gitte Jørgensen, der understreger, at problemerne ikke kun kan løses af den enkelte.

Der er også brug for en samfundsmæssig indsats fra både fagbevægelse og politikere.

De tørre tal viser, at danskerne er lige så meget sammen med familien som tidligere. Nemlig godt syv timer om dagen i småbørnsfamilierne. Men i modsætning til tidligere er far, mor og børn ikke længere så ofte sammen om et fælles projekt.

– Mænd har altid haft frie hænder til at give sig i kast med arbejdet. Problemet for familierne kommer, når både mænd og kvinder tænker sådan. Samtidig arbejder flere og flere mennesker om søndagen og på skæve tider. Jo mere arbejdet æder sig ind på både mor og far, jo mere betyder det, at de voksne er på gennemrejse i familien.

Men noget af det overraskende er, at arbejdet alligevel fylder langt mindre, end vi tror. Vi bruger i stigende grad også tiden på andre gøremål som for eksempel på at købe ind. I et livsforløb bruger mænd mere tid på at købe ind end at passe børn. Samtidig bruger mænd og kvinder mere tid på husarbejdet, og vi bruger mindre tid end tidligere på at holde fri, siger lederen af Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter, Karen Sjørup, der har været med til at lave undersøgelsen "Hvad kvinder og mænd bruger tiden til" fra 2003.

Karen Sjørup fremhæver, at det ikke blot er de ydre krav fra arbejdspladserne, der presser.

Moderne familier er i stigende grad underlagt idealer om perfekte og rengjorte hjem, eksotisk og hjemmelavet mad eller normer om, at de voksne skal være sportstrænede. Den slags prioriteringer koster.

– Jeg er selv vokset op i 1950'erne, hvor familierne var meget sammen om fælles aktiviteter. Man drak søndagskaffe sammen. I dag overføres arbejdsmarkedets krav om effektivitet i stigende grad til familien. Man laver aftaler hele tiden. Samtidig lever vi en materialistisk tid, hvor de de ydre rammer som for eksempel flotte køkkener betyder mere og mere. Der er en modsætning i, at vi på den ene side bruger mange kræfter på at iscenesætte vores familieliv. På den anden side mangler vi fornemmelsen af fred i familien. Vi er meget sammen med vores børn, men spørgsmålet er, om vi er sammen med dem om det rigtige, siger Karen Sjørup.

Hun mener, at forbrugersamfundet i stigende grad sætter dagsordnen for familierne.

– Der er et globaliseret marked, som hele tiden forsøger at overliste os. Og selv om jeg måske er modstander af søndagsåbne butikker, så er det også dejligt at kunne handle på en fridag. På den måde bliver vi fanget ind i et mønster, som det er svært at gøre noget ved. Det er vanskeligt at finde skurken, fordi vi også selv hver især er skurken. Men det er da en begyndelse, hvis vi får en debat om 24-timers-samfundet.

soendergaard@kristeligt-dagblad.dk

Så meget er vi sammen med vores børn:

I undersøgelsen "Hvad Kvinder og Mænd Bruger Tiden Til" fra 2003 har 6000 danskere ført dagbog over deres tidsforbrug.

Undersøgelsen viser, at fædre og mødre, hvor yngste barn er mellem 1 og 6 år, bruger gennemsnitlig 1-2 timer på direkte omsorgsaktiviteter over for deres børn og 5-7 timer på andre aktiviteter, hvor børnene er til stede.

Fædre og mødre i familier, hvor yngste barn er mellem 7 og 15 år, bruger en halv til en hel time på direkte omsorg og 3 til 4 time på indirekte omsorg.

Undersøgelsen viser også, at omkring halvdelen af alle familier er sammen med deres børn mindst fem aftener om ugen.

Andre undersøgelser konkluderer, at familierne er lige så meget sammen som tidligere, men ikke nødvendigvis om samme projekt. Der er en større tendens til individualisme blandt familiemedlemmer, så der i stigende grad dyrkes forskellige former for fritidsinteresser.

Kilde: Socialforskningsinstituttet