Af Marianne With Bindslev |
28. december 2004
KÆRLIGHED: Ægteskabet bygger i højere grad end tidligere på følelser. Blandt andet fordi kvinden er blevet ligestillet og økonomisk uafhængig af manden, og det ikke længere er stigmatiserende at lade sig skille
Hvis ægteskabet var et hus, ville det for et par årtier siden bestå af mursten, der var svære at rokke ved. I dag er fundamentet langt mere usikkert og nemmere at kassere, hvis man ønsker et andet design.
Stadig flere lader sig nemlig skille, og det skyldes især, at forholdet mellem mand og kvinde har ændret sig siden 1960'erne, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Det siger sociolog og seniorforsker ved SFI Mai Heide Ottosen, der har forsket i familier.
– Tidligere var familien baseret på, at manden var hovedforsørgeren, og kvinden gik derhjemme. Efter at kvinderne er kommet ud på arbejdmarkedet, er ægteskabet blevet et projekt, man går ind i som lige partnere. Samtidig er der sket et normbrud i og med, at vi har fået en mere afslappet holdning til skilsmisser. Det er blevet nemmere at komme ud af ægteskaber, der ikke fungerer godt, siger hun.
Mange berømte sociologer har forsøgt at forklare de forandringer, familien og i særdeleshed ægteskabet har undergået i den moderne tid. De peger på, at ægteskabet i dag er noget, man frit vælger, om man vil gå ud eller ind af. Det er mere udsat eller "rent", om man vil, fordi det i højere grad end tidligere er baseret på følelser.
– I og med at der ikke er ydre forvetninger til, at ægteskabet er en væsentlig institution, som man skal leve i, flyttes fokus til, hvordan det indbyrdes forhold mellem mand og kvinde fungerer. Når vi ikke har ydre bånd, bliver det væsentligt, at vi indbyrdes går i spænd sammen. Der er noget, der forpligter os til at gå ind i det, og vi bliver i den relation, så længe vi får noget ud af det, siger Mai Heide Ottosen.
Cand. phil. og lektor ved Aarhus Universitet Jens Hougaard har i forbindelse med sit værk i fire bind om den romantiske kærlighed pløjet sig gennem litteraturens beskrivelser af kærlighed og forelskelse. Til forskel fra i dag adskilte man i 1800-tallet og helt op til 1960 forelskelse og kærlighed.
– Romantikkens opfattelse af kærlighed er, at først er man forelsket, og når man så er blevet godkendt af forældrene, bliver man gift. Og så kommer kærligheden. Forelskelsen er noget naturen har givet os, og som vi deler med dyr. Alt hvad man forbinder med naturen ligger i forelskelsen. Det fører over i kærligheden, som er kulturelt indrettet, så børn kan vokse op i den, så de bliver parate til at træde ud i samfundet som dannede mennesker, siger Jens Hougaard, der mener, at vi i dag ikke kan se forskel på kærlighed og forelskelsen.
– Vi tror, at forelskelsen er kriteriet for kærlighed. Det er det ikke. Forelskelsen er en overgangsfase, der varer et halvt år. Problemet er, at vi tager det kortvarige i parforholdet og tror, at det er kærlighed. I samme øjeblik folk konstaterer, at de ikke er forelskede eller fulde af begær – så vil de skilles, siger han.
Karen Zimsen har været rådgivet ægtepar siden 1980, og hendes erfaring er, at ægteskabelige kriser opstår på grund af bristede forventninger til hinanden. Det er det følelsesmæssige, det kniber med.
– Vi forelsker os og gifter os på følelserne. Hvis de følelser ikke bliver tilgodeset, bliver man skuffet og så er det, at det går galt, siger Karen Zimsen.
– Det bunder også tit i mænds og kvinders forskelligheder. Kvinder er gode til at sætte ord på deres følelser, hvorimod mænd udtrykker deres kærlighed på en helt andet måde. Hun siger, at han ikke kan udtrykke sig følelsesmæssigt, og han lytter ikke, når hun vil snakke, siger hun.
Karen Zimsen synes, det er en god ide at prøve at bo sammen, før man bliver gift og får børn og råder i øvrigt til at erkende, at den anden er anderledes end en selv.
– Det er altid den anden, der er anderledes og den anden, der ikke er til at holde ud. Man burde i stedet lade sig inspirere af sin partner. Men der er mange, der ikke gør sig klart, at man er gift med et fremmed menneske hele livet, siger hun.
Spørgsmålet er, om det er godt eller skidt at flere lader sig skille. Ifølge Mai Heide Ottosen er det godt, fordi det eksempelvis er blevet nemmere for kvinder at slippe ud af undertrykkelse og vold. Men skidt fordi skilsmisser er hårde for både forældre og især deres børn.
– Alt i alt ved jeg ikke, om der står godt eller skidt på bundlinjen, siger hun.
bindslev@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad