Irakisk teolog inspirerer til demokrati fra sin grav

– I hans arbejde finder du et strøg af demokratisk villighed til at gå ind for demokrati uden gejstlighedens direkte styre. Politisk var Khomeini mere effektiv, siger Mallat.

I diskussioner om en ny irakisk forfatning har ingen shiitiske figurer efterspurgt velayat-e faqih, men i stedet en temmelig forsonende udgave af islam med folkelig suverænitet. Den mest indflydelsesrige gejstlige i Irak, ayatollah Ali al-Sistani har understreget vigtigheden af valget, som skal finde sted i januar.

De største shiitiske partier, der planlægger at deltage i valget, Dawa og Supreme Council for the Islamic Revolution in Iraq, er Sadrs politiske arvinger.

Dawas udkast til et valgprogram ligner på mange måder et fra et vestligt socialdemokratisk parti og opfordrer Islam til at lægge vægt på menneskerettigheder.

– Sadr var inkarnationen af Irak. Hans arbejde og ideer er fundamentale for et demokratisk Irak, siger Iraks vicepræsident, Ibrahim al-Jaafari, som er leder af Dawa.

Sadrs lig blev sidste år gravet op fra et ubemærket sted og flyttet til en ny grav i Wadi al-Salam (Fredens Dal), Najafs vidtrækkende kirkegård. Liget af hans søster, som blev dræbt samtidig, er aldrig fundet. Manden, der begravede Sadrs lig efter henrettelsen, Zuhair al-Amidi, holdt stedet hemmeligt, indtil Saddam blev styrtet sidste år.

– Hvis folk havde kendt gravens beliggenhed, ville den være blevet en helligdom, som myndighederne øjeblikkeligt have udraderet, siger han.

Selv Khomeini, hvis forhold til Sadr var ustabilt, sørgede over ham, da han blev dræbt, og beskrev ham som alle shiiters mentor. Khomeini tilbragte mange år i eksil med Sadr i Najaf, der er center for shiitisk lærdom.

Amerikansk indflydelse kan hjælpe med at realisere Sadrs visioner, selvom han var modstander af Washingtons støtte til autoritære styrker i regionen.

USA gjorde under G8 mødet i juni stærkt forsøg på at få gennemført "Partnerskab for Fred i Mellemøsten og Nordafrika". Regeringen begyndte efter den 11. september angrebet på amerikanske byer 2001 at presse arabiske stater til at acceptere initiativet, der inkluderer økonomiske reformer, uddannelse og politisk deltagelse.

Europæiske lande følte, at initiativet ignorerede deres egne bestræbelser på at fremskynde reformer i Mellemøsten, også kendt som Barcelona-deklarationen fra 1995, men støttede det efter Washington tilføjede et stærkere løfte om en retfærdig fred mellem israelerne og palæstinenserne.

Den arabiske gruppe af demokrater, der inkluderer Bahaaldin Hassan, lederen af Center for µenneskerettigheder i Kairo, den saudiske dissident Abdul Aziz al-Khamis samt den kuwaitiske forfatter Mohammad al-Rumeihi vil have initiativet til at gøre arabiske ledere ansvarlige for menneskerettigheder og presse på for skiftende magthavere.

– Alle samvittighedsfanger skal løslades, tidligere præsidenter pensioneres og ledere ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden sættes bag tremmer, står der i deres deklaration, skrevet af Mallat og udsendt før de mødte lederne fra G8 landene i New York for to måneder siden.

Kort før USA's invasion i Irak organiserede Mallat en begæring fra arabiske tænkere om at fokus flyttede fra masseødelæggelsesvåben til menneskerettigheder og retsstyre, og at der indførtes overvågning af menneskerettighederne i Irak.

Mallat besøgte tidligere i år Najaf for første gang, og som kristen maronit blev han budt velkommen hjemme hos shiitiske gejstlige, der vidste, at hans første anløbshavn var Mohammad Baqer al-Sadrs gravsted.

/Reuters/

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Helga Heyn