Behold blasfemiloven

I dommen fra 1938 hedder det, at "selvom der imidlertid i de jødiske Skrifter findes Lovregler og Forskrifter, der er i strid mod Nutidens Moral, har de Tiltalte ganske undladt at bevise, at de herboende Medlemmer af det jødiske Religionssamfund skulde leve efter saadanne Forskrifter."

Derfor kan det være problematisk, hvis et flertal i folketinget i januar stemmer for en afskaffelse af blasfemiparagraffen, mener Sofie Bak. I hvert fald hvis man ikke sikrer sig, at religioners skrifter og praksis er beskyttet i anden lovgivning.

– Daværende justitsminister K.K. Steincke fandt netop ud af, at blasfemiparagraffen ikke beskyttede jødernes "masseære" i mellemkrigstiden. Derfor fik vi racismeparagraffen som beskytter individet, der indgår i et kollektiv. De to paragraffer supplerer hinanden. Det kan man selvfølgelig godt beslutte ikke skal være sådan længere. Man skal bare være klar over, at det er det man gør, siger hun.

Når danskere forarges over muslimernes krav om rettigheder, minder Sofie Bak om, at det er jødeforfølgelserne i nazitidens Tyskland, der udløste den multikulturelle tænkning: at enhver har ret til at definere sin identitet, kultur og religion. Derfor er det ikke længere acceptabelt at mene, at jøder er jøder, uanset om de konverterer, bliver ateister eller definerer sig som kulturelle jøder.

– Og i samfundet generelt er der sket et autoritetstab. Så muslimerne er langt fra de eneste, der kræver deres ret. Det gør danskerne også på en række områder.

– Man hører ofte, at jøderne aldrig har været et problem i Danmark, fordi de har integreret sig hurtigt og er blevet en del af det danske samfund. Det er ikke rigtigt. Jøderne i mellemkrigstidens Danmark var ekstremt defensive og gjorde hvad de kunne for at være usynlige. Det var ikke alment accepteret at være jødisk, og kravet om assimilation i det danske, var også et krav om at aflægge sin jødiskhed, siger Sofie Bak.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk