Ord er farlige

Nogle vil hævde, at ytringsfriheden slet ikke skal begrænses, at hadefulde ytringer er gode at komme af med. Mon de tror, at man kommer af med sit had ved at udtale det? Det gør man nemlig ikke, tværtimod er ord farlige; de vækker andre ord af samme slags. Det er ikke uden grund, at en af vore ældste kulturers hovedperson er citeret for at have sagt, at det ikke er nok ikke at slå ihjel, for bare det at blive vred på et andet menneske er et onde. Det, netop den erkendelse, gør debatten til et herligt forum, når vi giver hinanden lov til en rank og glad uenigheds-udveksling.

Den intolerante, mindreværdskomplette lidenskab, der får morderen til at slå ihjel i stedet for at debattere, er den samme intolerance, som vil afskaffe blasfemiparagraffen for at kunne tilsvine det, der er helligt for medmennesket, fordi denne i skældsordenes udgydelser kun kan ses som modmenneske.

Historien gentager sig ikke, siger forfatteren Tarek Ali, der selv er sekulær muslim, men den giver ekko ned gennem tiderne. Det synes i bedste fald som om ønsket om blasfemiparagraffens afskaffelse kommer fra erfaringsfattige mennesker. Ligesom det er altafgørende at forstå menneskerettighederne som medmenneskets rettigheder, er det nødvendigt at forstå, at vi vil beskytte hinanden snarere end os selv for at undgå det vanvid, der ligger lige under overfladen i menneskesindet, og hvis morderiske og selvmorderiske handlinger vi er vidne til hver dag.

Derfor er det nødvendigt, at vi ikke glemmer forhånelserne i det nazistiske regime, eller i andre totalitære regimer. Det er ikke godt for mennesket at have total magt. Det er heller ikke godt at have total ytringsfrihed. Og så er det også i strid med demokratiet, som bygger på, at vi alle har lov til at være her. Vi bør ikke glemme, at mennesket er et religiøst væsen, og vi bør sætte os ind i, at i hvert fald de tre monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam har mere til fælles, end de har, der adskiller dem.

Marianne Olsen,
Ringstedgade 67,
Næstved