Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Juletræet med sin pynt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juletræet med sin pynt

Miriam Østerfelter har en dansk far og en polsk mor og har fundet disse håndmalede julekugler med julens hovedpersoner i Polen. Hun er begyndt at importere dem sammen med anden polsk brugskunst. (Foto: Leif Tuxen)

Kommenter Hold mig opdateret

JULENS SKIKKE Julepyntens historie går tilbage til Nürnberg i det tidlige 1600-tal

Butikkernes hylder bugner af kugler, engle og glimmer til at pynte juletræerne med, men hvorfor pynter vi træet? Ifølge Ulla Barsøe, der er indehaver af en Københavns mere eksklusive tøj- og livsstilsbutikker, Pamfilius, er det et spørgsmål om at udtrykke ens livsstil.

I år har hun indkøbt bekostelige kugler, der er importeret fra Polen, med julens bibelske persongalleri formet som glasfigurer. Jesus-barnet, Josef og Maria til træet er en sjov detalje, når et dyk i historiske kilder viser, at kirkens folk oprindeligt var modstandere af, at folk pyntede op til jul.

I det tidlige 1600-tal var der i den sydtyske by Nürnberg store julemarkeder, hvor folk kunne købe sukkerting og honningkager. Honningen kom direkte fra bikuberne, så der blev en del bivoks i overskud. Opfindsomme sjæle fandt på at udstikke bivoks med kageforme og bemale den. Dermed var juletræspynten født.

Mange danske familier mikser den købte julepynt med hjemmegjorte kræmmerhuse og flettede hjerter. Skikken med hjemmelavet julepynt kendes i Danmark fra midten af 1800-tallet, hvor også det første flettede julehjerte blev til.

Annonce
På museet i

H. C. Andersens Hus i Odense kan man se det flettede julehjerte, som H.C. Andersen i slutningen af 1860'erne lavede til H.C. Ørsteds datter Mathilde. Hjertet i Odense er sandsynligvis det ældste, bevarede julehjerte i Danmark. Siden H.C. Andersen flettede sit første julehjerte har skikken bredt sig til det øvrige Skandinavien.

Meget af vores julepynt har rod i en tysk tradition. Glaskuglerne har haft deres plads på juletræerne siden 1700-tallet, hvor bøhmiske glaspustere specialiserede sig i at lave farvestråeldne glaspynt til juletræet. I den lille tyske by Lauscha i Thüringer Wald kan man også i dag se, hvordan glaspusterne arbejder med julepynt. Lametta hører til noget af det ældste pynt til træet. I Tyskland har man siden 1700-tallet pyntet juletræer med både lametta og det mere kradsende såkaldte englehår.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

julens skikke

I Kristeligt Dagblads julekalenderserie, “Julens skikke“ sætter vi frem til juleaften lup på de små og store traditioner, som knytter sig til julen. Vi modtager også meget gerne forslag til artikler om juleskikke fra læserne. Henvendelse kan ske til mail-adressen: julensskikke@kristeligt-dagblad.dk eller til Kristeligt Dagblad, Rosengården 14, 1174 København K.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​