JULENS SKIKKE Med komfuret og kaffen holdt de søde småkager sit indtog i danskernes spisevaner ved juletid
Julen er småkagernes fest. Sådan er det i hvert fald i mange hjem, hvor julehygge forbindes med en god kop kaffe med brune kager og vanillekranse.
Sådan har det da også været siden slutningen af 1800-tallet, hvor komfurerne tog plads der, hvor de åbne ildsteder havde været. Disse ildsteder og brødovne var bedst til de solide rugbrød og sigtebrød, som hidtil havde udgjort julebaget, men med komfurerne blev det meget lettere at lave de småkager, som vi i dag betragter som en af julens faste skikke: vanillekranse, brune kager, finskbrød og jødekager.
Samtidig med komfurerne blev kaffen en nationaldrik blandt danskerne, og dermed var grunden lagt til hyggestunden om sofabordet med den sorte drik og de søde kager.
Inden komfuret holdt sit indtog i køkkenerne, var pebernødder stort set de eneste småkager, der blev lavet i hjemmene. Også dengang var pebernødderne populære. Dels på grund af smagen, som var helt anderledes end alt det andet, man spiste i årets løb, dels fordi børnene også dengang kunne være med til at lave de små kager. Man regner med, at de første pebernødder blev sat til livs i Danmark i 1500-tallet.
Noget ældre er en anden julespise, som stadig er meget udbredt, nemlig klejnen. Dens historie går tilbage til middelalderen, hvor man kogte de snoede sager i usaltet fedt.
Siden 1600-tallet har også æbleskiven været kogt og bagt i juletiden. Når den kaldes en æbleskive, hænger det sammen med, at man oprindeligt tog en skive af et æble og dyppede den i dej, hvorefter man enten bagte eller kogte den i smør. Senere blev æbleskiven dog, som vi foretrækker den i dag, nemlig uden æbleskiver.
De populære brune kager, som er lavet af honning eller sirup og forskellige krydderier er egentlig en videreudvikling af peberkagerne, som kom på julebordene, da handelsfolk og pilgrimme vendte hjem med krydderier fra Østen.
Mange laver brunkagerne i forskellige figurer, og den tradition har selveste H.C. Andersen bidraget til. Han fortæller fra en rejse til Sverige, hvordan han kom til en gæstgivergård i Leksand, hvor han af familiens mormor blev bedt om at klippe nogle figurer, som kunne bruges til hendes brunkager.
kiil@kristeligt-dagblad.dk